Vi ser frem til at modtage dit CV, en motiveret ansøgning og et par eksempler på videoer, som du har lavet.
Send det til job@tvsyd.dk og skriv gerne ”SoMe-journalist” i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er søndag den 11. juni 2023, og vi regner med at holde samtaler i uge 24 og/eller 25.
Kan du producere videoer, der får folk til at stoppe op i deres feed, har du øje for de nære og konstruktive personhistorier, og omfavner du den sociale del af sociale medier? Så er det måske dig, vi leder efter til et barselsvikariat som SoMe-journalist på vores nyhedsredaktion på TV SYD.
Vi er et hold bestående af både journalister, fotografer, udviklere, grafikere og teknikere, som hver dag arbejder for at fortælle syd- og sønderjyderne de vigtigste nyheder og bedste historier fra vores landsdel, uanset om de møder os på sociale medier, tvsyd.dk, streaming eller flow-tv. Vi udkommer med både videoer, tekster, billeder og grafik, og sammen med os får du rig mulighed for at udvikle og eksperimentere på en redaktion, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Som SoMe-journalist arbejder du tæt sammen med vores redaktør for sociale medier og styrer dagligt vores udkomme på Facebook og Instagram, som lige nu er vores to primære platforme. Du producerer selv videoer og andet visuelt indhold til platformene, og derudover sørger du for, at vores indhold fra tvsyd.dk bliver delt på den helt rette måde, så vi når ud til så mange syd- og sønderjyder som muligt. Endelig har du en vigtig rolle i forhold til at skabe god dialog og brugerinddragelse på vores sociale medier.
Om dig:
Du er journalistisk stærk og har et velfungerende etisk kompas. Du kan selv tilrettelægge og klippe digitale videoer, og du er en sikker formidler, der forstår forskellige målgrupper og platforme og ser det som en selvfølgelighed at holde dig opdateret om platformenes udvikling og algoritmernes logik.
Derudover forestiller vi os:
Du vil komme til at arbejde både selvstændigt og sammen med dygtige kolleger, og det er vigtigt for os, at du har lyst til at dele din viden, så hele huset får glæde af de evner, som du kommer med. Hvis du holder lige så meget af Syd- og Sønderjylland som os, gør det bestemt heller ikke noget.
Der er i første omgang tale om et barselsvikariat i 10 måneder med start 1. august 2023 og mulighed for forlængelse. Arbejdsstedet er på vores hovedredaktion i Kolding.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte digital chef Signe Kammersgaard Müller på sika@tvsyd.dk eller +45 40 28 30 35.
Om os:
TV SYD er et ambitiøst mediehus med fuld fart på udviklingen. Vi er den ældste af TV 2-regionerne og har hovedredaktion i Kolding samt tre lokalredaktioner i Horsens, Esbjerg og Sønderborg. Vi dækker Syd- og Sønderjylland, den sydligste del af Øst- og Midtjylland samt Sydslesvig. Vi er vilde med det, vi laver, og vi har en fælles passion for at fortælle gode og vigtige historier. Siden efteråret 2022 har vi haft røgfri arbejdstid på TV SYD.
TV SYD vil gerne afspejle samfundet, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, etnicitet, alder, religion eller handicap til at søge stillinger hos os.
Vi ser frem til at modtage dit CV, en motiveret ansøgning og et par eksempler på videoer, som du har lavet.
Send det til job@tvsyd.dk og skriv gerne ”SoMe-journalist” i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er søndag den 11. juni 2023, og vi regner med at holde samtaler i uge 24 og/eller 25.