Karoline fra Vejle blev tvangssteriliseret og anbragt på Sprogø: - De tog det vigtigste fra mig

Karoline blev som ung erklæret åndssvag af den danske stat. Hun blev derfor anbragt og tvangssteriliseret. Nu vil hun have en undskyldning.

Ødelagt.

Sådan ser Karoline Olsen sig selv.

Det har hun, med sine egne ord, været, siden hun som 15-årig første gang mod sin vilje blev anbragt på en anstalt og senere tvangssteriliseret.

I år er det 100 år siden, at kvindeanstalten på Sprogø åbnede.

Det her er historien om en mørk periode i Danmarks historie. En historie som Karoline Olsen har oplevet på egen krop.

Sterilisationen

Året er 1948. Karoline befinder sig på Vejle Sygehus. Tvangssterilisation har været lovligt i Danmark i fjorten år.

En lov som gjorde det muligt at sterilisere åndssvage for at ’sikre en sund befolkning’.

quote

Sterilisering er ødelæggelse. De tager det vigtigste i ens krop, når man ønsker sig børn

Karoline Olsen, tidligere anbragt på Sprogø

Og netop åndssvag blev Karoline Olsen erklæret. Men hun forstår ikke selv hvorfor. Hun mener ikke, at hun er åndssvag.

Men i dag skal hun alligevel steriliseres mod sin vilje. Bare 18 år gammel.

I hendes journal noterer lægen ’ingen komplikationer’.

Journal 5305 tilhører Karoline Olsen. Hun blev erklæret åndssvag.
Journal 5305 tilhører Karoline Olsen. Hun blev erklæret åndssvag.
Foto: Peter Kryger, TV 2 Øst


Selvom det er mange år siden, husker Karoline stadig, hvad sterilisationen gjorde ved hende.

- Sterilisering er ødelæggelse. De tager det vigtigste i ens krop, når man ønsker sig børn. De tror, at man med den behandling bliver bedre; det gør man ikke.

Anbringelse

Karolines historie med den danske stat starter, da hun er helt lille.

Hun er seks år gammel, da en bil en dag kommer og henter hende og hendes mindre søskende. De skal på børnehjem, og hun ser aldrig sine forældre igen.

Da Karoline er seks, bliver hun taget væk fra sine forældre. Hun bor på Bredballe Børnehjem, til hun er 15.
Da Karoline er seks, bliver hun taget væk fra sine forældre. Hun bor på Bredballe Børnehjem, til hun er 15.
Foto: Karoline Olsen/privatfoto

Efter flere år på børnehjem, bliver hun som 15-årig anbragt på en anstalt i Brejning.

På anstalten får hun en kølig modtagelse.

- Der kom bare én og tog min frakke og hængte op. Så sagde hun, at jeg kunne sætte mig dér, siger hun og peger. - Ingen velkomst eller rundvisning. Ingenting, husker hun.

Christian Keller var overlæge ved De Kellerske Anstalter i Brejning. Hovedsædet blev opført 1899-1901 ved Brejning ud til Vejle Fjord. Christian Keller var fortaler for at anbringe åndssvage på anstalter, da han mente, at de udgjorde en fare for samfundet.
Christian Keller var overlæge ved De Kellerske Anstalter i Brejning. Hovedsædet blev opført 1899-1901 ved Brejning ud til Vejle Fjord. Christian Keller var fortaler for at anbringe åndssvage på anstalter, da han mente, at de udgjorde en fare for samfundet.
Foto: Det Kongelige Bibliotek


Igennem årene ryger Karoline ind og ud af anbringelse på anstalten.

Og hun stikker da også af flere gange, for personalet har svært ved at holde hende bundet til madrassen.

- Jeg kunne slippe ud, fordi jeg har så tynde håndled. Så de kunne ikke spænde mig fast, siger hun med et lille smil.

Karoline er på anstalten i Brejning ad flere omgange i løbet af sit liv.
Karoline er på anstalten i Brejning ad flere omgange i løbet af sit liv.
Foto: Peter Kryger, TV 2 Øst

Da de kommer ned og henter hende for sidste gang, fortæller hun overlæge Hans Otto Wildenskov, hvad tiden på Brejning har gjort ved hende.

- Du har ødelagt mig, så du kan bare slippe mig ud.

Men overlægen slipper hende ikke ud. Svaret er i stedet:

- Det er bedre, at du kommer til Sprogø, så du kan køle ned.

Normaliseringen

Året er 1951, og Karoline er nu 21 år. Hun er blevet sendt til den lille ø midt i Storebælt.

Hun er blot én ud af i alt anslået 500 kvinder, der i perioden 1923 til 1961 blev sejlet ud til anstalten på Sprogø, også kaldet 'kvindeanstalten’.

Her blev kvinderne anbragt, hvis de blev vurderet som svagt begavede eller at have det, man dengang anså som en ’defekt, uregerlig og løssluppen moral’ – også kaldet ’moralsk åndssvage’. 

Man er ikke sikker på præcist hvor mange kvinder, der kom til Sprogø, men det anslås til at være cirka 500. De blev anbragt på anstalten, fordi de af samfundet blev set som "moralsk åndssvage".
Man er ikke sikker på præcist hvor mange kvinder, der kom til Sprogø, men det anslås til at være cirka 500. De blev anbragt på anstalten, fordi de af samfundet blev set som "moralsk åndssvage".
Foto: Danmark set fra Luften

Hvor ’de sunde’ mennesker i samfundet blev opfordret til at få flere børn, skulle ’de usunde’ tvinges til at få færre.

Også udbredelsen af kønssygdomme skulle holdes nede.

De blev derfor isoleret på øen, hvor tanken var, at der blev handlet før, en forbrydelse blev begået.

Udover at være overlæge på Brejning oprettede Christian Keller også ø-anstalterne på Livø for mændene i 1911 og på Sprogø for kvinderne i 1923. Begge anstalter blev nedlagt i 1961.
Udover at være overlæge på Brejning oprettede Christian Keller også ø-anstalterne på Livø for mændene i 1911 og på Sprogø for kvinderne i 1923. Begge anstalter blev nedlagt i 1961.
Foto: Carsten Egø/Dansk Forsorgshistorisk Museum

Om kvinderne blev betegnet som ’syge’ eller ’fanger’ skiftede alt efter deres opførsel.

Hvis de opførte sig efter forskrifterne, blev de behandlet som syge. Hvis de forbød sig mod reglerne, blev de behandlet som fanger.

På Sprogø skulle kvinderne ’normaliseres’ til trods for, at de af samfundet havde fået at vide, at de var unormale og uhelbredelige.

Dette foregik med huslige pligter og arbejde med landbrug.

Kvinderne på Sprogø skulle normaliseres med huslige pligter og landbrugsarbejde. Pigerne var anbragt på øen efter opfordring fra blandt andet deres forældre, læger, pigehjem eller politiet.
Kvinderne på Sprogø skulle normaliseres med huslige pligter og landbrugsarbejde. Pigerne var anbragt på øen efter opfordring fra blandt andet deres forældre, læger, pigehjem eller politiet.
Foto: Karoline Olsen/privatfoto

De blev placeret på øen på ubestemt tid.

Adgangsbilletten væk fra Sprogø var ofte tvangssterilisation.

Ustyrlig

Netop historien om Sprogø er blevet filmatiseret i filmen ’Ustyrlig’, der har premiere den 9. marts.

Når Karoline ser sekvenser fra filmen, kan hun genkende meget af sig selv.

Hun var med sine egne ord også ’ustyrlig’.

- Jeg var så hysterisk på Sprogø, at de måtte spænde mine ben og hænder. Så ligger man der, til man opfører sig ordentligt, fortæller hun.

Karoline var med sine egne ord, ligesom filmens titel - ustyrlig.
Karoline var med sine egne ord, ligesom filmens titel - ustyrlig.
Foto: Peter Kryger, TV 2 Øst

Udover at blive bundet fast, blev også isolation og i nogle tilfælde beroligende indsprøjtninger brugt som behandling mod kvindernes ’hysteri’.

En del af de strafformer, der blev anvendt, var at blive låst inde på værelser og i celler i flere døgn, at miste sin ugelønnen og at blive frataget måltider.

quote

Jeg håber, jeg får en undskyldning

Karoline Olsen, tidligere anbragt på Sprogø

Der var ingen regler for hverken længden på isolationen eller fastholdelsen, og der blev heller ikke ført tilsyn med medicinforbrug.

Det fremgår af en historisk redegørelse fra 2022, som er lavet på vegne af Socialministeriet.

Rapporten påviser et stort omfang af vold, svigt, overgreb og unødig brug af magt i sær- og åndssvageforsorgen fra 1933 til 1980.

Filmen 'Ustyrlig' handler om 17-årige Maren, der sendes til Sprogø, fordi hun er vild og uregerlig.
Filmen 'Ustyrlig' handler om 17-årige Maren, der sendes til Sprogø, fordi hun er vild og uregerlig.
Foto: Nordisk Film

I Karolines journal fra Sprogø står der blandt andet: "Hun trænger til noget disciplin, men når hun har fået det, tror jeg egentlig, hun kan blive dygtig."

Karoline ender med at være på Sprogø i et år.

Fri

I dag er hun 92 år. Hun bor ikke længere i Danmark - det har hun ikke gjort i 66 år.

Hun bor i stedet i Södra Rörum i Sverige, som hun flygtede til med en mand, hun mødte på det hotel, hun arbejde på efter opholdet på Sprogø.

I Sverige var hun endelig fri efter et liv med anbringelser og tvang.

- Jeg tog til Sverige, fordi jeg ville væk fra Danmark. Der kunne de ikke finde mig. I Sverige var jeg fri, fortæller hun.

I Sverige gifter Karoline sig med Svend. De lever sammen, indtil hans død i 2006.
I Sverige gifter Karoline sig med Svend. De lever sammen, indtil hans død i 2006.
Foto: Karoline Olsen/privatfoto

Manden, der tog hende med til Sverige, hed Svend. De giftede sig. Han ønskede sig børn. Det gjorde hun også. Inderligt.

- Men hvad skulle jeg gøre? De har ødelagt mig. Jeg er ikke den, som jeg skal være, siger hun.

Svend døde i 2006.

Undskyldning

I dag håber Karoline på en undskyldning fra den danske stat.

- Jeg håber, jeg får en undskyldning. Jeg håber, at de er så kloge, at de kan se, at de har begået en fejl. Og det skal Mette Frederiksen også forstå.

Og en undskyldning blev Karoline faktisk lovet af daværende socialminister Astrid Krag i august 2022.

Hun mente, at det var ’det eneste rigtige’.

Men Karoline fik aldrig sin undskyldning. Siden er der dannet en ny regering.

Nuværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar til TV2 ØST skriver hun:

- Regeringen har ikke taget endelig stilling til spørgsmål vedrørende den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen.

TV2 ØST Play kan man se mere.