Louise kastede op i 18 år

Store mængder mad. Opkast. Louise Heimanns ungdom og voksenliv var præget af alvorlig spiseforstyrrelse. Nu vil hun bruge sin historie til at hjælpe andre.

Louise Heimann fra Hatting ved Horsens er glad og stolt. Hun har sagt sit job op, og på onsdag kaster hun sig ud i livet som selvstændig. Men rejsen hertil har været lang og brutal.

Hele sin ungdom og langt ind i sit voksenliv kæmpede hun en kamp med sig selv og sine indre dæmoner. Først da hun blev gravid, var hun i stand til at besejre den indre fjende efter 18 års kamp.

Louise Heimann voksede op i en kærlig familie med en økonoma-uddannet mor, der havde et stort fokus på kost, sundhed og motion.

I den bedste mening brugte moren meget energi på, at Louise og hendes søster ikke blev overvægtige. De fik sund mad og dyrkede masser af motion, og der blev talt om tallet på vægten.

quote

Jeg var rædselsslagen for, at jeg skulle give det videre

Louise Heimann

Men fra en tidlig alder udviklede Louise Heimann en indre drift i sig, som stred imod alt det, hendes mor havde lært hende var rigtigt. Da hun var 12 år, begyndte de første tegn at vise sig.

- Jeg spiste i smug og kastede op, så de ikke opdagede det. Jeg tog ikke på, fordi jeg kastede op, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Louise smiler, men bag den glade facade kæmper hun en hård kamp.
Louise smiler, men bag den glade facade kæmper hun en hård kamp.
Foto: TV2/Østjylland

 De fleste har prøvet at spise slik, uden at nogen ser det, men for Louise var portionerne til tider enorme. Da hun flyttede hjemmefra som 17-årig, var der ikke længere nogen, hun skulle skjule det, hun spiste, for.

- Jeg tog 15 kilo på i løbet af tre måneder, fordi der ikke længere var nogen, der så, hvad jeg spiste. Så jeg behøvede ikke kaste op, siger Louise Heimann.

Når hun tog hjem til sin familie, spiste hun i bilen for at kunne styre sin sult. Slikpapir og andre beviser gemte hun af vejen, som en alkoholiker gemmer sine flasker. Men de mange kilo var ikke til at overse.

BED

Tvangsoverspisning (BED) er en alvorlig psykisk lidelse, hvor den berørte oplever episoder med tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af følelser af skam, skyld og væmmelse.

Personer med tvangsoverspisning er ofte karakteriseret ved at have mange negative tanker, lavt selvværd samt en følelse af at være forkert. 

Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af sygdommen.

Kilde: Spiseforstyrrelse.dk

Da hun vejede mest, viste vægten 104 kilo, men ofte lå hendes vægt mellem 68 og 90 kilo. En forskel på 22 kilo. Selvom det var tydeligt for alle, at hun kæmpede med sin vægt, var det kun, når vægten gik ned, at der blev snakket om det.

- Jeg havde en periode, hvor jeg gerne ville tabe mig, og så spiste jeg bare intet. Hvis jeg fik et glas vand, kastede jeg op. Jeg fik ros og anerkendelse, selvom jeg aldrig havde haft det værre. Men jeg kastede op seks til ti gange hver dag. Det var der bare ingen, der vidste, siger hun.

- Så jeg fik også en afhængighed af den glæde og positive energi, jeg fik fra andre, når jeg tabte mig, siger hun.

Jagten på anerkendelse fik hende i perioder til at træne massivt og spise meget lidt mad med store vægttab som resultat. Men hver gang vendte overspisningen tilbage, og kiloene kom på igen lige så hurtigt, som de forsvandt.

- Jeg kunne godt følge en kur i en periode, men så blev spiseforstyrrelsen bare endnu værre, siger hun. 

Louise i 2011 før hun kom i behandling for sin alvorlige spiseforstyrrelse.
Louise i 2011 før hun kom i behandling for sin alvorlige spiseforstyrrelse.
Foto: TV2/Østjylland

Men vægten fortsatte med at gå op og ned.

Overspisning og opkast fulgte hende som en usynlig fjende gennem hendes 20'ere. Først da hun blev gravid som 29-årig, fik hun bugt med det, der viste sig at være bulimi og BED (tvangsoverspisning).

- Jeg var rædselsslagen for, at jeg skulle give det videre, siger Louise Heimann.

Hun fandt en coach, der selv havde haft både bulimi og BED, og det fik hende til at indse, at hendes problem ikke var fysisk, men psykisk. Hun blev ikke glad af at tabe sig.

I dag kan hun se, at morens store fokus på kost og motion påvirkede hende negativt.

- Min spiseforstyrrelse har været en strategi, jeg har lagt, i forhold til de restriktioner, jeg fik for at undgå at blive overvægtig, da jeg var ung, siger hun.

Louise Heimann bebrejder på ingen måde sin mor. Ifølge hende var det gjort af kærlighed og omsorg, og de to har talt ud om det, hun har været igennem mange gange.

- Alt det, hun gjorde, gjorde hun for at hjælpe mig. Det er hun ked af i dag, men det er jo ikke hendes skyld, siger hun.

I dag er Louise Heimann 36 år, bor i Hatting ved Horsens, er gift og har to børn. Hun har lært at håndtere sin spiseforstyrrelse og leve et sundt liv uden at kaste op eller overspise. Hun er glad for sig selv.

Efter et langt tilløb har hun taget mod til sig, og fra nytår sagde hun sit job op som sygeplejerske ved en privatpraktiserende læge.

På onsdag begynder hun som selvstændig sundhedscoach med fokus på personer, der kæmper med bulimi og BED.

Her vil hun bruge sine erfaringer fra 18 år med en spiseforstyrrelse og sine uddannelser som sygeplejerske og sundhedscoach til at hjælpe andre, der kæmper den kamp, hun selv kæmpede i 18 år.

- Jeg adskiller mig en smule fra andre, der gør det samme, ved, at jeg har en sundhedsfaglig uddannelse, og så har jeg selv haft en spiseforstyrrelse, siger Louise Heimann.