Aftale på plads: Regeringen indgår smal aftale om arbejdsudbuddet

Med aftalen afsættes 1,2 mia. kroner til lettelse af skat på arbejde, og pensionister slipper for modregning.

Regeringen har fredag indgået en politisk aftale med fire partier om en del af reformpakken ”Danmark kan mere I”.

Formålet er, at den vil øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange virksomheder aktuelt mangler arbejdskraft.

For at nå målet justerer man blandt andet i dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig, mens satsen sænkes for nyuddannede. Det skal øge incitamentet til at arbejde.

Samtidig lettes skatten på arbejde: Der afsættes 1,2 milliarder kroner til at øge beskæftigelsesfradraget.

Bag den politiske aftale står De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne.

Pensionister kan tage jobs

Med aftalen vil det også blive muligt for folkepensionister at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg. Den del ventes - også ifølge forskere - at bidrage til at løse problemet med mangel på arbejdskraft.

Dansk Folkeparti støtter dog ikke et meget omtalt delelement af aftalen, nemlig nedsættelsen af en beløbsgrænse, der vil kunne øge antallet af arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU.

Den del har regeringen ikke flertal for. Men regeringen forventer, erfarer Ritzau, at flere af de borgerlige partier vil stemme for det forslag i Folketingssalen, når det bliver aktuelt, da det er noget, erhvervslivet har råbt på længe.

Det afvises imidlertid af finansordfører Rasmus Jarlov (K) fredag aften. Det gælder ifølge ham også Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, der har stået tæt sammen med De Konservative i hele forløbet.

Borgerlige ikke en del af aftalen

Det endte med et smalt flertal for aftalen, og der er fortsat usikkerhed om, hvor Dansk Folkepartis mandater vil stå efter søndag, når der er formandsvalg i partiet, da flere medlemmer har talt om at forlade partiet.

Enhedslisten forlod definitivt forhandlingerne fredag på grund af forringelser af dagpengene for nyuddannede og skattelettelserne.

Samtidig stod det klart, at de borgerlige partier ikke kunne få de økonomiske reformer, herunder skattelettelser, som de krævede, og de kunne ikke acceptere, at dagpengene forhøjes med et par tusinde kroner om måneden i de første tre måneder efter ledighed.

Fire borgerlige partier holder pressemøde fredag aften klokken 20.10 om aftalen.

Kristendemokraternes ene medlem af Folketinget, parlamentarisk leder Jens Rohde, mener, at aftalen er "begavet og balanceret".

- Jeg kan ikke forstå de andre partier. Vi afsætter 1,2 milliarder til at hæve beskæftigelsesfradraget, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan sige nej til det, siger Rohde.

Rekord i beskæftigelsen

Forhandlingerne er kulminationen på et måneder langt forløb, der startede i september, da regeringen præsenterede sin ”Danmark kan mere I”-plan.

Dengang var det hensigten, at man ville erstattet de 10.500 personer, der med den såkaldte Arne-pension kunne trække sig tilbage før tid. Men siden har der været historisk høj fart på beskæftigelsen, og rekord efter rekord er blevet slået.

Det har fået både dele af Christiansborg og erhvervslivet til at kræve en større aftalepakke, der skulle sikre mere arbejdskraft til de danske virksomheder, der i øjeblikket har usædvanligt svært ved at få besat ledige stillinger.

Blandt de mere kreative måder at omgå problemet er supermarkeder, der har åbnet for ansøgninger via SMS og virksomheder, der har sat sig for at uddanne indsatte i de danske fængsler, så de kan varetage jobfunktioner, når de bliver lukket ud.