Bedemand Claus Madsen reserverede 200 ekstra kister, da coronapandemien begyndte i Danmark.
Han frygtede italienske tilstande med mange døde og ville derfor sikre, at han ikke udgik for kister i de travle tider.
Men det endte med at gå stik modsat for bedemanden, der ejer Grindsted-Billund Begravelsesforretning.
- Vi er bagud med cirka ti procent. Det er 60 dødsfald, vi cirka er bagud. Og det er jo noget, der kan mærkes, siger Claus Madsen til TV 2.
TV SYD fulgte i foråret Claus Madsen på arbejde som bedemand i dokumentaren 'Da corona kom til byen'. Dokumentaren gik tæt på en en række borgere og erhvervsdrivende i Billund Kommune, da coronaepidemien rullede ind over Danmark og resten af verden.
Laveste dødelighed i seks år
Tilbagegangen har betydet, at Grindsted-Billund Begravelsesforretning har været nødt til at afskedige en medarbejder.
Claus Madsen er dog ikke bekymret for sin forretning, som ifølge ham unægtelig altid vil have kunder.
- På et senere tidspunkt kommer dødsfaldene. Sådan vil det være. Vi er jo ikke udødelige, det er vi nødt til at se i øjnene, siger han.
Men at bedemænd landet over lige nu mangler kunder i butikken er ikke overraskende.
Danmark har nemlig den laveste dødelighed siden 2015 målt på de første 30 uger af 2020.
Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), der opgør dødeligheden uge for uge og ser på, hvordan det faktiske antal døde adskiller sig fra de seneste fem år i gennemsnit.
Restriktioner har holdt sygdomme væk
Ifølge SSI er coronarestriktionerne den direkte årsag til de færre dødsfald.
Det er Lone Simonsen, pandemiforsker og professor ved Roskilde Universitet, enig i.
Hun forklarer, at social afstand og den gode hygiejne, som har været supervåbnene det seneste halve år, først og fremmest har forhindret coronasmitte, men som en bonus også har forhindret udbredelsen af andre sygdomme.
- Vi har set en betydelig nedgang i influenza-tilfælde, og det er det, der typisk giver store udsving på dødelighedskurven, siger Lone Simonsen og tilføjer, at det kan virke paradoksalt, at vi midt i en pandemi har den laveste dødelighed i flere år.
Ifølge professoren er det altså dem, der normalt ville dø af influenza og lignende sygdomme, som vi har reddet.
Selvom det umiddelbart er en glædelig nyhed med en lav dødsrate, anerkender Lone Simonsen, at der er en bagside af medaljen. Restriktionerne har nemlig også medført store menneskelige og økonomiske konsekvenser.
Det er konsekvenser som disse, blandt andet Claus Madsen har oplevet.
Prisen har været for høj
Jonas Herby, cheføkonom i Cepos, mener klart, at prisen for myndighedernes restriktioner har været for høj.
Først og fremmest er der det økonomiske aspekt.
Ifølge hans beregninger er der under coronapandemien blevet betalt mindst fem gange så meget for et liv, som vi normalt er villige til at gøre.
Derudover er der de menneskelige konsekvenser.
- Vi skal passe på med at undervurdere den menneskelige pris. Det kan godt være, de ældre ikke dør i ligeså høj grad, men er det bedre, at de sidder ensomme på et plejehjem og ikke får besøg?, siger Jonas Herby.
Desuden peger han på, at meget ny forskning viser, at det er afstand og sprit, der har gjort den afgørende forskel, og altså ikke i så høj grad regeringens tiltag.
Regeringen selv er dog ikke enig i kritikken, lyder det fra Rasmus Langhoff, der er sundhedsordfører i Socialdemokratiet.
- Vi har ikke råd til at lade være med at gøre det, vi gør. Vi har ikke råd til ikke at tage denne her coronavirus alvorligt. Vi har ikke råd til at lade være med at beskytte befolkningen og samfundsøkonomien imod coronavirus, siger han.
