For at komme danskere med høje elregninger til hjælp vil Venstre de kommende seks måneder sænke elafgiften fra de nuværende 76 øre per kilowatttime til EU's minimumssats på 0,8 øre.
Medregner man moms, ville forslaget give en besparelse på lidt over 90 øre per kilowatttime.
Som en tommelfingerregel bruger en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn cirka 4000 kilowatttimer om året, og her ville forslaget give en årlig besparelse på omkring 3600 kroner – eller lidt mere end 300 kroner om måneden.
Det viser en beregning foretaget af chefanalytiker og privatøkonom ved Danske Bank Louise Aggerstrøm.
- Det er jo nogle hundrede kroner om måneden, og det er et beløb, som man kan mærke. Det er helt sikkert noget, der gør en forskel i folks budget, siger hun til TV 2.
Besparelsen vil vokse, jo mere strøm man forbruger. Men for mange af de danskere, som har de allerhøjeste elforbrug, bliver besparelsen ikke højere.
- Det batter jo ikke noget
En af de danskere, hvis elregning for alvor er steget, er Jens Vedel, der er afdelingsleder i Vejle Kommune.
Sammen med sin kone og den yngste af parrets tre børn opvarmer han normalt sit 180 kvadratmeter store hus i Vejle med to varmepumper.
Det er med til at trække familiens årlige elforbrug op over 17.000 kilowatttimer, og derfor kan de rekordhøje elpriser bestemt også mærkes.
- Min kone er folkeskolelærer, og jeg har heller ikke en dårlig løn. Men vi lever ikke for en direktørløn, så vi kan selvfølgelig godt mærke det, for vi får et hug på 30.000 kroner om året, fortæller han til TV 2.
Men opvarmer man som Jens Vedel sit hus med el, har man allerede siden 1. januar 2021 kunnet få nedsat sin elafgift på alt forbrug over 4000 kilowatttimer til EU’s minimumsbeløb på 0,8 øre før moms.
Så på trods af den høje elregning vil Venstres forslag stadig kun spare familien for 3600 kroner om året.
- Det batter jo ikke noget over 12 måneder. Men alle de tiltag, de vil lave for at reducere prisen for os danskere, tager jeg imod med kyshånd, siger Jens Vedel.
Vil varme huset op med brændeovn
Jens Vedel understreger, at de rekordhøje elpriser ikke er noget, der kommer til at vælte familiens økonomi helt omkuld.
Men falder priserne ikke hen over vinteren, ser han sig alligevel nødsaget til at tage andre midler i brug for at holde varmen.
Udover de to varmepumper er familiens hus nemlig også udstyret med en ældre brændeovn, som de gennem de seneste år kun har brugt til at sprede lidt hygge i stuen. Men nu regner de med at bruge den til at varme hele huset op hen over vinteren.
- Jeg tænker godt, at vi kan spare omkring 20 procent på elregningen. Men jeg skal også ud at finde noget træ, og der kan jeg se, at priserne også stikker af, siger Jens Vedel.
Selvom der kan være penge at spare, er brændeovnen dog ikke en løsning, Jens Vedel er meget for.
Udover at den ikke er god for miljøet, gør brændeovnen nemlig også luften inde i huset tør. Og det er ikke rart – særligt, hvis man som Jens Vedels kone lider af astma.
- Hvis vi får en hård vinter, vil vi jo gerne give den brændeovn noget træ at leve af. Men omvendt ved jeg også, hvordan hun får det, hvis vi gør det. Det er jo derfor, at vi investerede i de varmepumper, siger han.
Spørger man Louise Aggerstrøm fra Danske Bank, er det dog ikke en helt dårlig idé at finde en anden måde at opvarme sit hjem på - i hvert fald økonomisk.
- For sådan en som Jens er svaret at reducere sit elforbrug. Det er først og fremmest det, der skal til for at komme de her høje elregninger til livs, siger hun.
