Da 'dværgen' blev Europas bedste fodboldspiller i en pølsevogn i Vejle

Allan Simonsen er fortsat den eneste mandlige danske fodboldspiller, der er blevet kåret til Europas bedste.

Denne artikel er genudgivet 15. december 2022 i anledning af Allan Simonsens 70 års fødselsdag.

Årstallet var 1977. Datoen den 27. december.

Julefreden lå som en dyne henover Danmark, og mange danskere benyttede højtiden til at holde ferie og være sammen med deres nærmeste. Fodboldspilleren Allan Simonsen var ikke en undtagelse. 

quote

Du, Allan.. Din hustru har lige ringet og sagt, at du er blevet kåret som Europas bedste fodboldspiller

Ejgil Jensen, mangeårig leder i Vejle Boldklub

Den 165 centimeter høje boldkunstner havde fået ferie fra sin tyske klub, Borussia Mönchengladbach, og var en tur hjemme i Vejle for at fejre julen med sin familie. Det var der ikke noget særligt i, og der var slet ikke noget, der pegede i retning af, at der skulle skrives dansk fodboldhistorie. 

Allan Simonsen havde denne dag været til en indendørs fodboldturnering og var efterfølgende taget ned i en af byens pølsevogne for at få lidt at spise sammen med sin gode ven Tommy Hansen.  

- Og så var det jo, at Ejgil Jensen - eller Mr. VB, som han jo kaldes - kom forbi. 

- Han stillede sig roligt og sagde til mig: 'Du, Allan.. Din hustru har lige ringet og sagt, at du er blevet kåret som Europas bedste fodboldspiller'. Og jeg sagde jo bare 'Ja, det er godt med dig. Vil du have en pølse? Jeg giver', for jeg troede jo ikke på ham, siger Allan Simonsen til TV 2 SPORT.

Men den var god nok. En jugoslavisk journalist havde ringet til Allan Simonsens daværende kone og overbragt nyheden om, at danskeren havde vundet Ballon d'Or - titlen som Europas bedste fodboldspiller. 

- Ejgil fik mig overbevist, så da vi havde fået en pølse, tog vi op på hans kontor ude i Idrættens Hus i Vejle. Vi åbnede en flaske champagne, som vi hyggede os med derude. Det var sådan, jeg blev fejret, siger Allan Simonsen. 

Allan Simonsen i en kamp for Borussia Möncengladbach i 1977, hvor han blev Europas bedste fodboldspiller.
Allan Simonsen i en kamp for Borussia Möncengladbach i 1977, hvor han blev Europas bedste fodboldspiller.
Foto: Erik Jepsen

Informationsstrømmen dengang var ikke så massiv og hurtig, som den er i dag. Men da nyheden om, at en dansker var kåret som Europas bedste nåede frem til resten af befolkningen, blev det modtaget med jubel. 

- Det blev en stor historie, og det gjorde det særligt, fordi han var så sindssygt populær. Han gik lige ind i hjerterne på alle, fordi han var den her lille mand, der bare elskede at spille fodbold. Alle elskede ham, siger TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft. 

- Jeg blev meget overrasket. Jeg blev glad og stolt, selvfølgelig. Det var jo nok det mest ultimative, man kunne opnå som fodboldspiller. Det var en kæmpe ære, og det er det stadigvæk, siger Allan Simonsen.

’Dværgen' fra Vejle blev den store i Europa

Allan Simonsen begyndte sin professionelle karriere i Vejle Boldklub, hvor han nåede to sæsoner på førsteholdet og to danske mesterskaber, inden han skiftede de trygge rammer i Danmark ud med nye og mere vanskelige rammer i Tyskland.

quote

Man kunne smøge ærmerne op eller lægge sig ned og dø

Allan Simonsen, tidligere fodboldspiller

På sin 20 års fødselsdag kunne den letbenede kreatør annoncere, at han havde skrevet under med storklubben Borussia Mönchengladbach. Og i løbet af de første måneder var der ikke meget, der tydede på, at han fem år senere skulle skrive sig i historiebøgerne. 

- Vi trænede meget. Jeg kom alene til et fremmed land, så jeg havde det svært i begyndelsen. Jeg følte egentlig, at jeg godt kunne følge med på banen, men jeg kunne godt mærke, at det var noget andet – både mentalt men også på kroppen. Man kunne smøge ærmerne op eller lægge sig ned og dø. Leverede man ikke varen, så var man ude. Sådan var det bare, siger Allan Simonsen.

Allerede efter et halvt år var klubben ved at opgive samarbejdet med danskeren.

- Da han havde været et halvt år i Gladbach, blev vi i Werder Bremen tilbudt Allan Simonsen for 100.000 D-mark (cirka 380.000 kroner, red.). Men vi havde ikke pengene, så han blev, hvor han var. Det var hårdt for ham i starten, siger Sepp Piontek, der syv år senere blev dansk landstræner og omsider fik lov til at arbejde sammen med den spinkle dansker.

Men det skulle hurtigt blive meget bedre for Allan Simonsen. Danskeren blev ved med at kæmpe, og uden for banen fik han hjælp af klubbens anden dansker, Henning Jensen.

- Henning og hans kone, Ulla, hjalp mig rigtig meget, da jeg kom derned. Jeg tilskriver ham også en stor del af æren, for han var en stor hjælp for mig i starten, og også min familie, da de senere kom derned, siger Allan Simonsen.

quote

Han spillede sammen med Günter Netzer og Jupp Heynckes, og der blev han altså kaldt for ’dværgen’

Flemming Toft, fodboldkommentator TV 2 SPORT

I 1975 havde klubben med Allan Simonsen på holdet vundet UEFA Cup, og to år efter den første triumf i Europa formåede Gladbach igen at imponere i internationalt sammenhæng. I Mesterholdenes Europa Cup-finale stod den tyske storklub over for mægtige Liverpool. Det blev til et nederlag på 1-3, men danskeren viste sig frem fra sin bedste side.

Allan Simonsen stod for tyskernes enlige scoring, da han efter 52 minutters spil bankede bolden op i højre målhjørne.  

- Da jeg først blev fast mand i Gladbach, gik det kun én vej – og det var fremad med raketfart. I finalen i 1977 spillede jeg en anstændig kamp, synes jeg selv. Og så scorede jeg jo også i kampen. Det gjorde jo nok, at jeg blev valgt som årets fodboldspiller, lyder det ydmygt fra Allan Simonsen.  

- Han spillede sammen med Günter Netzer og Jupp Heynckes, og der blev han altså kaldt for ’dværgen’. Netzer snakkede altid om, at han var holdets stjerne, men i løbet af den pågældende sæson sagde han flere gange, at Simonsen måske var den største på holdet, selvom han var lille. Han var en kæmpe stjerne, siger Flemming Toft.

Det umage par, der blev værelseskammerater og gode venner

Allan Simonsen var i løbet af sin tid i Gladbach også blevet en profil på det danske landshold, hvor han blandt andet havde været med til at slå Brasilien ved OL i 1972. Syv år senere blev tyske Sepp Piontek dansk landstræner, hvor Allan Simonsen også fik sig en fast værelseskammerat.

Preben Elkjær (tv.) og Allan Simonsen (th.) var værelseskammerater på landsholdet.
Preben Elkjær (tv.) og Allan Simonsen (th.) var værelseskammerater på landsholdet.
Foto: Scanpix

Værelseskammeraten var en type, der – modsat Allan Simonsen – snakkede meget. Han hed Preben Elkjær og var på det tidspunkt et af de mest lovende talenter i dansk fodbold.  

- Jeg bragte dem sammen på værelserne, fordi de passede godt til hinanden. De spillede begge i tysk fodbold på det tidspunkt – Preben i Köln og Allan i Gladbach. Allan sagde ikke så meget, og Preben snakkede konstant. Det var et godt par, siger Sepp Piontek.

- Jeg tænkte, det var skønt. Så var der ikke nogen, der forstyrrede mig. Allan kunne jo godt lide at være stille, og jeg kunne godt lide at snakke. Det var perfekt. Vi fik et fantastisk kammeratskab, siger Preben Elkjær.

Men det kunne også blive for meget, fortæller Allan Simonsen med et grin.

- Preben lå jo i sin seng og snakkede hele tiden. Jeg sagde ofte, at nu måtte han fandeme stoppe, for vi skulle jo sove. Det kunne han holde i et minut eller halvandet, og så begyndte han jo at snakke igen. Det var pisseirriterende nogle gange, men vi hyggede os rigtigt og snakkede om alt muligt. Det var en fornøjelse at have ham som roommate.

Allan Simonsen og Preben Elkjær husker, at de to værelseskammerater har haft mange sjove stunder, hvor de til tider har drevet landstræneren til vanvid. Og så har de udviklet et stærkt venskab, der stadig er godt den dag i dag.  

Allan Simonsen og Preben Elkjær til Old Boys-pokalfinalen i 1997.
Allan Simonsen og Preben Elkjær til Old Boys-pokalfinalen i 1997.

- Når jeg en gang imellem snakker i telefon med Allan, så siger han altid som det første ’Ja, det er Europas bedste fodboldspiller’, siger Preben Elkjær.

- Det er dejligt at have lidt på ham. Men han er jo ikke mundlam, så jeg får altid noget tilbage, griner Simonsen. 

El pequeño gran danés - den lille store dansker 

Allan Simonsen skiftede i 1979 det tyske græs og Mönchengladbach ud med det spanske, da han skiftede til storklubben FC Barcelona. Og det var et skifte, der skulle gå hen og få en helt særlig plads i Allan Simonsens hjerte.

- Det var noget helt andet. Fodbolden var noget andet, og så kom jeg også ned til nogle vanvittigt flinke mennesker – både ledelsen og holdkammeraterne. Alle støttede op og hjalp, hvor de kunne, siger Allan Simonsen, der også blev påvirket af det store pres. 

Allan Simonsen spillede i FC Barcelona fra 1979 til 1983.
Allan Simonsen spillede i FC Barcelona fra 1979 til 1983.
Foto: Palle Hedemann, Scanpix

- FC Barcelona er jo en kæmpe klub, og det kunne man også mærke på både medier og fans. Man skulle levere hver eneste gang, man spillede på hjemmebane. Hvis vi ikke spillede op til vores bedste, fik vi tæsk i medierne. Men vi fik også ros, når vi spillede godt, siger han.

quote

Hans sidste sæson i Barcelona var jo også fantastisk, og de begræd jo, at de måtte skille sig af med ham

Flemming Toft

Allan Simonsen blev hurtigt en publikumsfavorit og fik tilnavnet El pequeño gran danés (den lille store dansker, red.). I sin anden sæson i den catalanske hovedstad var danskeren med til at vinde Europa Cuppen for pokalvindere med en 2-1-sejr over Standard Liége, hvor han kom på måltavlen.

- Han kunne ikke være i fred. Overhovedet ikke. Og sådan er det stadig i dag, for de kan jo huske ham. Han var så populær dernede, og sådan noget bliver husket i generationer. De er så gode til at sige tak i Spanien, siger Flemming Toft.

- Det er så dejligt. Det fortæller mig, at jeg har gjort et godt stykke arbejde. Sådan er det også, når jeg kommer til Tyskland. De ønskede mig også tillykke, da jeg blev 65. Det er et tegn på, at man ikke er glemt, siger Allan Simonsen, der blev 65 i midten af december.

El pequeño gran danés spillede sin sidste kamp for FC Barcelona mod Real Madrid den 30. maj 1982. Men det var ikke med hverken danskerens eller fansenes gode vilje, at han forlod storklubben. Catalanerne havde købt argentinske Diego Maradona, og da de spanske klubber kun måtte have to udlændinge i truppen, måtte enten Allan Simonsen eller tyske Bernd Schuster forlade klubben - og her trak danskeren altså det korteste strå. 

quote

Det var et mærkeligt skifte. Der var ingen, der kendte dem. Jeg synes, det var en fejl fra ham

Sepp Piontek

- Hans sidste sæson i Barcelona var jo også fantastisk, og de begræd jo, at de måtte skille sig af med ham. Særligt fansene var jo vilde med ham, for de kan jo godt lide sådan en lille lyshåret tryllekunstner. Det er altid svært med sammenligninger, men han var sin tids Messi, siger Flemming Toft.

Danskerens nye arbejdsgiver var Charlton Athletic fra den næstbedste engelske række. Allan Simonsen ønskede at trappe ned fra det store pres og den store opmærksomhed, men det var alligevel en beslutning, der fik folk til at undre sig. 

- Det var et mærkeligt skifte. Der var ingen, der kendte dem. Jeg synes, det var en fejl fra ham, siger Sepp Piontek.

Det engelske eventyr blev en kort omgang for vejlegenseren. Allerede efter få måneder i Charlton blev Simonsen løsrevet fra sin kontrakt, da ejeren, ifølge Allan Simonsen, fik økonomiske problemer og ikke længere kunne betale danskerens løn.

Allan Simonsen pakkede igen sine ting, og vendte denne gang hjem mod Danmark og Vejle, hvor hans professionelle karriere startede 12 år tidligere.

Den karriereødelæggende tackling

Sideløbende med sin succesfulde tid i Barcelona var Allan Simonsen og det danske landshold også begyndt at levere varen internationalt. Det bedste eksempel fik vi den 21. september 1983, da Danmark mødte de engelske stormagter på Wembley i EM-kvalifikationen.

Danmark overraskede stort og vandt 0-1 på et straffesparksmål af Allan Simonsen – selvfølgelig. Et mål og en sejr, der var stærkt medvirkende til, at Danmark senere på året kvalificerede sig til en slutrunde for første gang.

- Som den store spiller, han var, så manglede der noget, når han ikke havde haft en slutrunde. Nu fik han den så, og han var i virkelig god form, siger Preben Elkjær.

Allan Simonsen scorer på straffespark på Wembley mod England.
Allan Simonsen scorer på straffespark på Wembley mod England.
Foto: Dave Caulkin, Scanpix

Men glæden var kort. Danmark spillede åbningskampen mod de franske værter, og allerede efter 43 minutter gik det galt. Allan Simonsen brækkede benet i et sammenstød med Yvon Le Rouz, og offensivspillerens første slutrunde sluttede næsten, før den gik i gang.  

- Jeg var den første, der opdagede det. Jeg stod lige ved siden af ham, og jeg kunne høre bruddet. Det var ret uhyggeligt. Jeg var hos ham med det samme og fik kaldt lægerne ind. Og jeg tror, de kunne se på mig med det samme, at det var alvorligt, siger Preben Elkjær, der husker, at de efterfølgende støttede ham så meget, de kunne.

- Vi sang en sang til Allan, som alle verdens tv-stationer sendte bagefter. Vi sang Allan, du er vores ven.. Det var et kæmpe hit, siger Preben Elkjær.

- De sendte blomster til mig på hospitalet, og så blev der jo sunget en sang om mig. Det var rigtig sødt, og jeg mærkede hurtigt støtten, siger Allan Simonsen.

Det viste sig, at Danmark skulle klare sig ganske fint uden Simonsen, da de nåede semifinalen, hvor det dog blev til et nederlag mod Spanien efter straffekonkurrence. En straffekonkurrence, som danskerne, ifølge Sepp Piontek, havde vundet, hvis Simonsen var med, da han var sikkerheden selv på 11 meter-pletten.

quote

Han fik 20 minutter i kampen mod Tyskland, for jeg tænkte, at han skulle have den ene VM-kamp, som han ønskede sig

Sepp Piontek

Åbningskampen mod Frankrig bliver i dag betragtet som den sidste kamp, hvor Allan Simonsen viste sig fra sin bedste side. For selvom vejlegenseren kom sig oven på sin skade, så blev det aldrig det samme igen.

Vejle-spilleren gled ud af Sepp Pionteks planer med landsholdet, men da Danmark skulle til VM i Mexico to år senere, så var Simonsen alligevel med i truppen. Som en tak.

- Han var med for sin store karriere og betydning for landsholdet. Tænk, hvis han ikke havde scoret på det straffespark på Wembley, så var vi ikke kommet til EM og VM. Han fik 20 minutter i kampen mod Tyskland, for jeg tænkte, at han skulle have den ene VM-kamp, som han ønskede sig, siger Piontek.

Allan Simonsen stoppede officielt på landsholdet efter en venskabskamp mod Vesttyskland den 24. september 1986 i Københavns Idrætspark.

Fra en pølsevogn til et storstilet awardshow

Den tidligere Borussia Mönchengladbach- og FC Barcelona-spillere var stadig en profil for Vejle Boldklub, hvor han også fortsatte i tre yderligere sæsoner, inden han i 1989 stoppede karrieren.  

Allan Simonsen kunne se tilbage på en 18 år lang karriere. En karriere, der bød på 555 kampe med 222 mål til følge for det danske landshold og diverse klubhold.

Allan Simonsen to år før han stoppede karrieren i Vejle Boldklub.
Allan Simonsen to år før han stoppede karrieren i Vejle Boldklub.

Og så kunne Allan Simonsen også se tilbage på den 27. december 1977, hvor Mr. VB overrakte ham nyheden om, at han havde vundet Ballon d’Or – i en pølsevogn i Vejle.

Ballon d’Or har siden 1996 været en pris for alle spillere i verden, og de seneste år har det udviklet sig til at blive et storstilet awardshow, hvor alle verdens medier har øjnene rettet mod den prestigefyldte kåring. Og derfor er pølsevognen i Vejle for 40 år siden også en stor kontrast.

- Det passede mig fint, at jeg fik det at vide der i pølsevognen. Jeg var jo ikke til det helt store festivitas. Men hvis det havde været lige så pompøst, som det er i dag, så havde jeg selvfølgelig også deltaget. Jeg synes jo, det er fint, man hædrer de dygtige spillere.

- Jeg havde nok også bare fået mere opmærksomhed, hvis jeg var blevet væk, slutter Allan Simonsen med et grin.

Fodboldspilleren Allan Simonsen, Borussia Mönchengladbach, får den gyldne bold som årets fodboldspiller i Europa.
Fodboldspilleren Allan Simonsen, Borussia Mönchengladbach, får den gyldne bold som årets fodboldspiller i Europa.
Foto: Palle Hedemann, Scanpix