- Det er en virkelig ubehagelig besked at give til dem, man elsker

Han havde nogle måneder været øm i sin ene testikel. Tanken var på det tidspunkt, at det formentlig ville gå væk igen.

- Hvis man får en bold eller et slag i skridtet, så gør det jo ondt, men det går også over, siger Jonas Thorsen om sine tanker.

Men ubehaget fortsatte.

En aften, hvor Jonas Thorsen og hans hustru sad derhjemme, valgte han at nævne det for hende. Hun opfordrede ham til at søge læge, og han fik en tid dagen efter. Her blev AC Horsens-spilleren undersøgt og sendt videre til en ultralydsscanning.

Lægen kunne se, at der var noget, der ikke var, som det skulle være, og at det måske kunne være kræft. Men der skulle et ekstra sæt øjne på for at be- eller afkræfte mistanken, lød meldingen til Thorsen i november 2020.

- Det var første gang, jeg mærkede, at der var noget, jeg var bange for. For jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle have kræft, og jeg havde ikke forestillet mig, at der skulle være noget i vejen.

Desværre blev lægens mistanke senere bekræftet. Jonas Thorsen havde kræft i testiklen, og han var derfor nødt til overbringe sine nærmeste beskeden.

- Jeg kan lige så tydeligt huske det. Jeg husker, at jeg kommer ud til min hustru i venteværelset. Der sidder en masse andre i rummet, så jeg trækker hende lige til siden, for jeg havde ikke lyst til at sige det højt lige der.

- Samtidig står det også klart, da jeg skulle fortælle mine forældre det. Det er jo en virkelig ubehagelig besked at skulle give til dem, man elsker, fortæller han.

Første raskmelding

Ud over, at han skulle tænke på at give beskeden videre, skulle han naturligvis også selv forholde sig til sygdommen.

Her forsøgte Thorsen at tænke positivt, selvom det ikke var nemt.

- Jeg prøvede at bevare optimismen og lade være med at tænke på det værst tænkelige – at jeg ikke skulle være her mere. Bare de tanker om at skulle forlade nogen eller efterlade nogen er jo virkelig skræmmende og helt forfærdeligt. Så det er egentlig de tanker, der fylder.

Allerede halvanden uge efter den hårde besked skulle han opereres. Her kunne de ved operationen se kræften i testiklen, som blev fjernet ved indgrebet.

Efter operationen fik den 31-årige fodboldspiller at vide, at han var rask, og at han "bare kunne vende tilbage til den normale hverdag igen". Det gjorde han så, og da hverdagen normalt byder på masser af fodbold for Thorsen, var netop dét at komme tilbage på græsset med holdkammeraterne en stor motivation.

- Når man ikke kan gøre det, man elsker mest, så giver det i hvert fald et drive i forhold til at skulle komme tilbage. Så det var helt klart en kæmpe motivation, at jeg skulle tilbage.

Og kort tid efter var han tilbage på banen.

- Der var kæmpelykke. For jeg var overbevist om, at jeg var fuldstændig raskmeldt. Så det var fantastisk at kunne komme tilbage og give mine holdkammerater en god melding og se deres glæde, siger han.

"Det var jo egentlig bare et rutinetjek"

Herfra spoler vi tiden et halvt år frem til juli 2021.

Jonas Thorsen skulle ind til et rutinetjek, som skulle vise sig at byde på endnu en nedslående besked.

- Det var jo egentlig bare et rutinetjek, men jeg havde sådan en dårlig fornemmelse, og jeg frygtede det virkelig. For der er rimelig stor risiko for tilbagefald inden for det første år. Jeg var superbange for, at der skulle være kommet noget tilbage.

- Jeg prøvede alligevel at være positiv omkring det, men de sagde så, at det var kommet tilbage. Det havde ramt tre lymfer, og derfor skulle jeg have kemo.

Siden begyndte det hurtigt at handle om undersøgelser og behandlingsmuligheder. Lægerne var dog gode til at fortælle ham, hvor gode prognoserne var, og det hæftede han sig ved. Alligevel var det en stor "forskrækkelse".

Hvad gik gennem hovedet på dig, da du fik at vide, at det var kommet igen?

- Det var egentlig de tanker, jeg havde haft i første omgang, der kom kraftigere tilbage i forhold til, at jeg nu var i den situation, som jeg havde frygtet. Nu skulle jeg igennem sådan et forløb, hvor jeg ikke kendte udfaldet.

- Men på den anden side, var jeg også sådan: ”Jeg skal kæmpe mig igennem det her, og det er en kamp, som jeg skal vinde”. Jeg tænkte ikke på døden lige der, men det har da undervejs givet nogle søvnløse nætter.

Samtidig fortæller Thorsen også, at hele forløbet selvsagt har ramt familien hårdt, og at de mange tanker om, hvad der skulle ske, stadig er noget både han og hans hustru arbejder med i dag.

Tog hårdt på fysikken

De fleste fodboldfans husker nok Jonas Thorsen som den bomstærke fighter på Superliga-banen med halvlangt hår og rødt skæg.

Hårvæksten er dog blevet markant mindre på grund af kemoen, og samtidig har behandlingen taget hårdt på fysikken.

- Jeg kan huske, at jeg i starten af kemoforløbet tænkte: ”Okay, hvis behandlingen bare er sådan her, så kommer jeg rigtig godt igennem”. Men så blev det bare værre og værre for hver behandlingsrunde, og jeg kunne mindre og mindre.

- Jeg startede med at cykle og løbe en smule og var også nede og træne med en smule i starten. Men det blev bare mindre og mindre, og til sidst var det sådan, at jeg kunne være med i en restitutionstræning, dagen efter at de andre havde spillet kamp og var helt færdige. Så var jeg helt færdig over det, de lavede.

Af samme grund begyndte tankerne om fodboldkarrieren også at fylde hos Thorsen, der på daværende tidspunkt havde et år tilbage af sin kontrakt med AC Horsens.

- Det fyldte meget. Man skal jo have en kontrakt for at have en indkomst. Jeg havde måske ikke haft det bedste forår, så nu skulle jeg virkelig være knivskarp, stå helt fit og bare være klar til at give den gas. Og så kom spørgsmålet pludselig om, hvorvidt det overhovedet ville være muligt at komme tilbage.

- Det er jo min identitet at være fodboldspiller, og det giver bare en stor glæde at være en del af et fodboldhold og sådan et miljø, som jeg er i nu.

Heldigvis for Jonas Thorsen kan han om kort tid igen vende fuldstændig tilbage til fodboldbanen.

Raskmeldt igen

Den 22. september skulle han sammen med sin hustru møde op på Skejby Sygehus for at få svar på, om han igen kunne kalde sig kræftfri.

- Vi prøvede at lave så normal en morgen som muligt uden at bruge for mange tanker på, hvor vi skulle hen, og hvad der skulle ske. Hvilken melding, jeg skulle have. Men jo nærmere vi kom Skejby, kunne jeg godt mærke, at maven krøllede sig mere sammen, og jeg begyndte at ryste lidt.

Hvordan var det på Skejby?

- Det virkede som en evighed. Der var mange, der blev kaldt ind før mig, og samtidig havde jeg en fornemmelse af, at det nok skulle blive en god melding, for det var det, de havde forberedt mig på. Men samtidig lå den i baghovedet med ”hvad nu hvis?”

- Da vi kommer ind, spørger lægen så, hvordan det går, og vi kan ikke rigtig forstå, hvorfor vi skal sidde og hyggesnakke til at starte med. Det kunne han så også godt fornemme, og derfor sagde lægen bare: "Jamen, du er rask”.

Den positive nyhed var en stor forløsning og lettelse for hele familien, der på trods af stor udmattelse gik på cafe og fik en is.

I dag er det fortsat glæden og lettelsen, der fylder, selvom der stadig er hårde dage imellem.

- Jeg er kæmpeglad. Jeg har det så godt og glæder mig over rigtig mange ting. Jeg har lyst til at få noget ud af alle dage. Jeg har bare lyst til at nyde livet endnu mere og bruge så meget tid sammen med familien, som jeg overhovedet kan. På den måde kan jeg mærke en anderledes tilgang til livet.

- Men det er klart, at der også er dage, hvor det er hårdt i den her periode. Men når der er momenter, hvor jeg kan mærke ekstrem glæde, så prøver jeg virkelig at slappe af i det og bare nyde det og være til stede lige i det, jeg er i. Og de momenter er der mange af for tiden, og det er fantastisk.

Nogle af de gode momenter kom blandt andet, da det blev offentliggjort, at han var sluppet af med kræften.

- Da det blev offentliggjort, fik jeg simpelthen så mange søde beskeder fra nær og fjern. Og at mærke den glæde, som det gav andre og min familie, og venners lykke over, at jeg var blevet rask, betød vildt meget og gjorde mig nærmest lykkelig.

Håber at være klar til fodbold efter nytår

Mens Jonas Thorsen nyder de gode momenter, forsøger han også at blive klar til at vende retur til fodboldbanen.

Her er håbet, at han om nogle måneder igen kan være med holdet.

- Jeg har et håb om, at jeg kan tage en opstart sammen med holdet i januar. Men vi tager det virkelig måned for måned, hvor vi prøver at bygge mere og mere på. Og så må jeg jo se. Jeg er supermotiveret for at komme tilbage og vil give den en kæmpeskalle. Og jeg skal tilbage. Det er der slet ingen tvivl om. Jeg har en masse mere at give og har masser af gode år i mig endnu, siger han.

Fodbolden er dog ikke det eneste, han ser frem til at bruge sin tid på.

Jonas Thorsen har stort fokus på at tilbringe tid med familien, og samtidig vil han gerne dele ud af sine erfaringer fra kræftforløbet.

- Jeg har tænkt, at jeg vil bruge det her forløb til at fortælle om min kamp for at komme tilbage, og hvad jeg har gjort mig af overvejelser i et håb om, at jeg også kan være en, andre kan spejle sig i, siger Thorsen, der blandt andet selv har haft stor nytte af at tale med den tidligere håndboldspiller Daniel Svensson, der også selv har været ramt af kræft.

Ud over de gode snakke med Svensson, familien, venner og sundhedspersonalet har Thorsen også haft stor gavn af at være en del af et rehabiliteringscenter ved navn Naturkræfter. Det et samlingssted for kræftramte mænd, hvor der udover gode samtaler også laves forskellige aktiviteter i naturen.