Sygeplejersker landet over har i mere end en måned strejket.
De mener, at tjenestemandsreformen fra 1969 har spændt ben for, at de gennem årenes løb er steget tilstrækkeligt i løn.
Vi er ikke part i den her konflikt.
Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har meldt sig klar til, at der fra politisk hånd sættes flere lønkroner af til faget. Men nu siger Kristian Thulesen Dahl (DF), at det ikke nødvendigvis er nok.
En lønstigning til sygeplejerskerne bør hentes hos de fag, der i 1969 blev placeret højt på listen: mandefagene, siger DF-formanden til TV 2:
- Man skal lave en aftale om, at man over en årrække lader nogle stå lidt stille på lønskalaen, mens andre får et løft, så man ad åre når frem til noget, der faktisk er mere rimeligt.
Lønhierarkiets baggrund
For at forstå hvorfor vi i 2021 taler om mande- og kvindefag, bliver vi nødt til at spole tiden tilbage til 60'erne.
Her voksede der et politisk ønske om at centralisere det offentlige arbejdsmarked og fastsætte lønrammer for offentligt ansatte, så det ikke varierede, hvad eksempelvis en lærer tjente fra kommune til kommune.
Derfor nedsatte man i 1965 den såkaldte Tjenestemandskommission, bestående af 25 mænd og 1 kvinde, som fik til opgave at udarbejde et lønhierarki med samtlige stillinger inden for det offentlige.
Placeringerne i hierarkiet skulle være velbegrundede, lød kravet fra Folketinget, for de ville få stor betydning for faggruppernes løn. Men efter knap fem år måtte kommissionen konkludere, at det ikke var muligt.
Alligevel blev der lavet et udkast.
Her var faggrupper, som primært var beskæftiget af kvinder, placeret nederst. Omvendt var læger og gymnasielærere, som dengang stort set kun var mænd, placeret øverst.
Læger, gymnasielærere og betjente
Så hvad er det for nogle mandefag, der ifølge Dansk Folkeparti nu bør sættes i bero for at sikre en lønstigning til sygeplejerskerne?
- Det er de typiske mandefag, som blev placeret bedre for 50 år siden end de typiske kvindefag. Jeg tror, det vil være ret nemt at finde ud af, hvem det i givet fald vil være, siger Kristian Thulesen Dahl.
Så lad os tage et kig på fordelingen, som den så ud dengang i 1969.
I grafikken herunder ses 13 faggruppers kønsfordeling.
Tallene fra 1969 tager udgangspunkt i det originale hierarki fra tjenestemandsreformen, mens tallene fra 2019 er baseret på det gennemsnitlige lønniveau for hver gruppe. Nummer 1 tjener mest, og nummer 13 tjener mindst.
Kvindefag bør stige 15 procent i løn
De mandefag, der i 1969 blev placeret øverst, var altså blandt andre læger, gymnasielærere, lokomotivførere, politi- og fængselsbetjente.
Tre af grupperne er fortsat domineret af mænd i dag, mens der blandt læger og gymnasielærere er kommet en mere ligelig fordeling af køn.
I grafikken herunder kan du se, hvad de nævnte faggrupper gennemsnitligt tjener.
Hvis lønnen i kvindefagene skal op på niveau med tilsvarende mandefag inden for det offentlige, skal den ifølge Ligelønsalliancen hæves med cirka 15 procent. Det vil ifølge deres beregninger koste 15-20 milliarder kroner om året.
Skal ikke koste andre faggrupper penge
Hos Dansk Sygeplejeråd byder de tanker om et politisk indgreb velkommen.
Det er det, organisationen har råbt på i årevis nu, siger formand Grete Christensen til TV 2.
Vi får simpelthen ikke løn i forhold til den uddannelse og det ansvar, vi har.
Men det har aldrig været tanken med strejken, at der skal tages penge fra andre faggrupper.
- Vores mål er, at sygeplejersker bliver placeret bedre lønmæssigt, end det er tilfældet i dag. Vi får simpelthen ikke løn i forhold til den uddannelse og det ansvar, vi har derude i hverdagen, siger Grete Christensen.
Regeringen vil ikke røre konflikten
Det er altså ifølge sygeplejeformanden ikke løsningen at tage penge i form af potentielle lønstigninger fra andre faggrupper, som DF konkret foreslår.
Hun mener til gengæld, at regeringen bør stemple ind. For det er alene politikerne, der afgør, hvor mange penge der kan forhandles om på dette offentlige område, siger Grete Christensen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog flere gange tidligere sagt, at hun ikke vil gå ind i diskussionen om sygeplejerskernes løn. Senest på årets Folkemøde på Bornholm.
- Vi er ikke part i den her konflikt. Og jeg kommer ikke til at sige et ord om konflikten, sagde statsministeren til TV 2.
TV 2 har fredag forsøgt at få et interview med Socialdemokratiet, men partiet ønsker ikke at kommentere Dansk Folkepartis forslag.
