Disse tre syd- og sønderjyske kommuner har alle haft forhøjede PFAS-niveauer i drikkevandet siden sommer

Foto: Christoffer Laursen Hald/TV 2 GRAFIK
Af Emilie Haaber Lynggaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

De tre syd- og sønderjyske kommuner Fanø, Hedensted og Horsens har indberettet forhøjede niveauer af giftstofferne PFAS i vandprøver fra vandværker til Styrelsen for Patientsikkerhed.

I 17 sager har Styrelsen for Patientsikkerhed rådgivet danske kommuner i sager med fund af PFAS i drikkevandet siden sidste sommer.

Det oplyser styrelsen til TV 2.

Sagerne, som alle er blevet indberettet siden 8. juni 2021, fordeler sig på de følgende otte kommuner:

- Dragør Kommune

- Fanø Kommune

- Greve Kommune

- Hedensted Kommune

- Horsens Kommune

- Høje-Taastrup Kommune

- Lejre Kommune

- Syddjurs Kommune

Kommuner hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har fundet overskridelser af PFAS i drikkevandet.

Indberetningerne er opdelt efter, om det er et vandværk, der har målt forhøjede PFAS-værdier, eller om målingen er foretaget på ejendomme med egen vandforsyning, for eksempel på gårdejendomme.

1. januar trådte en skærpelse af grænseværdien for fire udvalgte PFAS-stoffer i grundvand i kraft. Grænseværdien blev af Miljøstyrelsen fastsat til at være 2,0 nanogram per liter.

Kommunerne har pligt til at indberette til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de opdager et forhøjet niveau af giftstofferne i vandprøver fra vandværker. Det skyldes, at drikkevandet i så fald kan være sundhedsskadeligt.

Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver ifølge styrelsen selv ikke den pågældende kommune i forhold til de miljømæssige aspekter ved PFAS-fundet. I stedet fungerer styrelsen som en slags validering af sundhedsrisikoen ved forhøjede PFAS-niveauer ved at sikre, at vandprøverne er valide nok.

Herefter får kommunen "at vide, at den skal bringe det i orden hurtigst muligt", oplyser styrelsen.

Viser ikke det nuværende billede

I alt har otte kommuner fået den besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed siden juni sidste år.

Men ifølge brancheforeningen Danske Vandværkers direktør, Susan Münster, er opgørelsen fra det seneste år ikke retvisende for, hvordan det står til med drikkevandskvaliteten på de danske vandværker på nuværende tidspunkt.

Hun frygter, at tallene kun viser "toppen af isbjerget".

- Fordi grænseværdierne for PFAS er skærpet siden årsskiftet, er vi nødt til at vente på, at vandværkerne rundt omkring får foretaget de her tests. Og fordi alle vandværker endnu ikke har været igennem et analyseforløb, vil der være et mørketal, siger hun til TV 2.

Hvor ofte et vandværk skal foretage tests for PFAS, afhænger af værkets størrelse og kapacitet. Kun hvis der er mistanke om et forhøjet niveau af giftstofferne i området, kan myndighederne pålægge vandværket at udføre yderligere tests.

Herefter skal analysevirksomheden desuden have tid til at analysere prøverne, hvorefter resultatet skal forelægges. I Danske Vandværker efterspørger man derfor et større og mere retvisende overblik over, hvor i Danmark der aktuelt er PFAS henne.

- Det her er ikke vandværkernes skyld. Det er nogle andre, der har lavet udledningerne af PFAS. Derfor er det myndighederne, der nu skal træde i karakter, siger Susan Münster.

Miljøminister Lea Wermelin (S) anerkendte tirsdag, at der er behov for at optimere testindsatsen på landets vandværker:

- Vi skal have styr på, hvilke områder der er forurenet, og derfor skal vi i fællesskab med vandværkerne se på, hvordan vi får ekstra tempo på processen, siger ministeren til TV 2.

Betragtede sager som løst

I kommunerne er de fleste sager siden blevet lukket igen.

Det skyldes, at man kan sikre rensningen af vandet ved at skrue ned for boringerne med forhøjede PFAS-værdier eller ganske enkelt lukke dem og finde andre steder at bore.

Det har man for eksempel gjort i Høje-Taastrup Kommune. Her betragter man nu alle otte PFAS-sager fra det seneste år som værende løst. Så sent som tirsdag i denne uge blev den sidste af de berørte boringer lukket ned, oplyser kommunens natur- og miljøchef, Arne Schøller Larsen, til TV 2.

I Lejre Kommune opdagede man i foråret små mængder PFAS i drikkevandet fra værket Kyndeløse Strand.

På nuværende tidspunkt oplyser kommunen, at man fortsat ikke er lykkedes med at opspore, hvor PFAS-stofferne er kommet fra, men at man i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har slået fast, at mængderne ikke er sundhedsskadelige.

Hvad er PFAS, og hvorfor er det farligt?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder.

Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende.

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

Også Greve Kommune målte ved det lokale Tune Vandværk sidste sommer en samlet sum af PFAS-stoffer på 2,7 nanogram per liter - altså også en smule over den fastsatte grænseværdi.

Giftstofferne blev fundet i to "spritnye" boringer, skrev kommunen dengang i en pressemeddelelse. De to boringer blev lukket ned igen, og sagen betragtes nu som løst, oplyser Greve Kommune til TV 2. Nu "leder man efter nye boringer", så kommunens vandforsyning igen kan dække efterspørgslen.

Esbjerg Kommune varetager miljøopgaven for Fanø Kommune. På Fanø har man konstateret PFAS i drikkevandet, som Esbjerg Kommune altså har varetaget for øen. Fra Esbjerg Kommunes side oplyser man, at der fortsat arbejdes på to mulige løsninger for at få bugt med de let forhøjede PFAS-værdier på Fanø; en midlertidig løsning med rensning eller en permanent løsning, hvor man finder nye boringer. Det er altså ikke i Esbjerg Kommune, at der er konstateret PFAS i drikkevandet.

I Horsens Kommune oplyser Tommy Krogh Abrahamsen til TV 2, at det lokale Torsted Vandværk i februar målte en let forhøjet værdi af de fire PFAS-stoffer. Efter kommunens henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed blev drikkevandet fra Torsted igen testet i marts, og her var niveauet igen under grænseværdien. Horsens Kommune opererer dog med en "skærpet observation" af det pågældende vandværk og følger sagen tæt, lyder det.

Hedensted Kommune har indberettet vandværket Dortheas Vandværk og oplyser, at de pågældende boringer med forhøjede PFAS-værdier nu er lukkede.

I Syddjurs Kommune har de to ejendomme i sagen fået en advarsel om, at vedvarende indtag af vand med overskredne værdier kan være sundhedsskadeligt. Det oplyser kommunen til TV 2.

Dragør Kommune betragter sagen om de to vandværker som lukket.

Internationalt stævne trækker masser af hoppende kaniner til lille by

Foto: Privat
Udgivet

I disse dage dyster mere end 500 kaniner med ejere fra forskellige europæiske lande i kaninhop på sportsbanerne i Gedved. To af deltagerne og medarrangører er mor og datter Bente og Alison Bøje Jensen.

Måske tænker du, at kaninhop kun er noget for børn?

Sådan er det langt fra.

Omkring 300 voksne danskere dyrker kaninhop som sport, vurderer Aase Bjerner, der er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening.

Aase Bjerner er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening. Hun har dyrket kaninhop i 30 år. Foto: Privat

- Det er en sport, som i hvert fald de sidste 30 år, også har været dyrket af voksne under Danmarks Kaninavlerforening. Men ofte er det børnene, der får de voksne i gang, fortæller Aase Bjerner.

Sporten fylder det meste

For Bente Bøje Jensen var det også hendes børn, der fik hende i gang med sporten for nu 10 år siden. Og her hen over weekenden står hun midt i det, hun elsker allermest - at dyste i sin store passion, kaninhop.

22-årige Alison Bøje Jensen løber med kaninen Stald Fuglsangs I'll Fly. Hun begyndte som 12-årig til kaninhop sammen med sin søster.

- Jeg kan ikke få nok af det, og jeg er afsted til konkurrencer og/eller træning med kaninerne flere gange i ugen, fortæller den 43-årige kvinde fra Juelsminde.

Hun og hendes ene datter, Alison Bøje Jensen, står som arrangør af det internationale kaninhop-stævne i Gedved ved Horsens.

- Jeg har glædet mig så meget, selvom jeg ved, vi har megatravlt alle dagene, fortæller Bente Bøje Jensen.

Bente Bøje jensen sammen med døtrene Julie (19 år), der lige er blevet student. Og Alison (22 år), som er landmand. I 2014 fandt den da 9-årige Julie et hjemmelavet kaninhop på loftet hos mormoren. Det havde Bente lavet til en veninde, der dyrkede sporten. Det fik pigerne til at plage om at gå til kaninhop.

Ud over at stå for den praktiske del af stævnet, skal både hun og datteren også dømme i dele af konkurrencerne, samt deltage med nogle af deres kaniner. Pompano, Fakir og Mayon.

Fakir hopper her et af sine længste spring.

- Popano er et år, og han har allerede sprunget 2,5 meter i længdehop. Han er virkelig lovende og en god kanin, som jeg har store forventninger til. Fakir topper nu med sine fire år og fire måneder. Han sprang sidste år 2,7 meter.

Hvad er kaninhop?

  • Kaninhop er en sport, hvor alle kaniner kan være med.

  • Her gælder det om at få kaninen til at hoppe over en serie af forhindringer med færrest nedrivninger i den hurtigste tid.

  • Kaninhop startede i Sverige i 1970’erne og kom til Danmark i 1990’erne.

Hop- og seletræning:

  • Alle kaniner kan lære at hoppe, hvis de har lyst. Men det er oftest kaniner som i en ung alder er meget nysgerrige og som bevæger sig rundt på egen hånd, der bliver de bedste hopkaniner.

  • Før du kan starte hoptræningen, er det vigtigt, at din kanin har vænnet sig til at have sele på. Du kan starte med at give din kanin sele på, når den er omkring 10 uger.

  • Det er vigtigt, at du ikke presser din kanin til at skulle hoppe, men lader den få en sjov oplevelse af at løbe stærkt, spise græs eller grave.

  • Når den har vænnet sig til at gå tur i selen, kan du begynde at vænne den til, at du bestemmer, hvor den skal gå hen. Du kan både styre den med selen og ved at berøre den med hænderne ned langs kroppen. Husk at være forsigtig, så kaninen ikke bliver skræmt

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Det er gode resultater i kaninhop. Danmarksrekord i længdehop er tre meter sprunget af kaninen Yabo, fra Kolding, og verdensrekorden er på 3,01 meter sprunget af en hunkanin fra Sverige.

Det er Horsens og Omegns Kaninavlerforening, som er arrangør af stævnet på de gamle sportsbaner i Gedved.

Det største stævne nogensinde

Her har 64 konkurrencedeltagere fra både Danmark, men også Tyskland, Sverige og Tjekkiet slået lejr for at dyste i forskellige discipliner i kaninhop - i alt 511 kaniner skal hoppe og springe i løbet af de tre dage, stævnet varer.

Bente Bøje Jensen træner mage gange om ugen med sine kaniner. Foto: Privat

Ifølge Aase Bjerner er det Danmarks største stævne i kaninhop, Og deltagerne denne weekend er mellem fire år og 73 år.

- Sporten er for alle aldre, og når man er fire år, så er det tilladt at have en hjælper med på banen til at styre kaninen, fortæller Aase Bjerner, som med sine 73 år er den ældste deltager.

Hun begyndte med kaninhop for 30 år siden. Det var hendes dengang små sønner, som fik hende i gang.

43-årige Bente Bøje Jensen avler også kaniner og går på udstillinger med dem. Hendes mand tager sig af alle 50 kaniner, når hun i mange weekender er afsted til stævner i kaninhop. Foto: Privat

- Jeg synes, at børnene får en meget bedre relation med dyrene, når de skal lave noget sammen, så derfor begyndte vi til kaninhop. Og da det var lidt kedeligt bare at stå på sidelinjen, så begyndte jeg også at dyrke sporten, og det har hængt ved, selvom min ene søn holdt igen allerede som teenager, griner Aase Bjerner.

I 2022 medvirkede Aase Bjerner og Alison Bøje Jensen sammen med andre medlemmer af kaninavlerforeningen i Horsens i Netflix-serien 'Vores kæledyrs skjulte liv'.

- De havde fundet os via min søns hjemmesiden om kaninhop, og da der ikke er mange klubber i verden med sporten på dagsordenens, ja, så deltog vi med stor glæde, siger Aase Bjerner.

Kaninspring, avl og udstillinger

Efter Bente Bøje Jensens døtre fik hende i gang med kaninhop for ti år siden, har det også udviklet sig til til avl og udstillinger med kaniner.

Bente Bøje Jensen er afsted til stævner eller træning stort set hver uge året rundt. Foto: Privat

- Jeg elsker konkurrencedelen, og jeg går derfor meget op i at have gode kaniner, der er egnede til at hoppe og springe, fortæller Bente, som samtidig 'røber', at hun har 50 kaniner hjemme, og fortsætter:

- Det er interessant at avle kaniner, for så man kan se deres potentiale fra unger af. De skal være opmærksomme på omverdenen og ikke trykke sig i et hjørne, siger Bente Bøje Jensen.

Kaninen Skovvejens Dream of the Furture springer her med Bente Bøje Jensen Foto: Privat

Masser af træning, viden og lidt held

Også Bentes datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, er fortsat aktiv i sporten - også som dommer og avler. Hun har lige nu15 kaniner, hvor den 11 måneder gamle hankanin, Mayon, er hendes store håb.

Med kaninen Mayon håber Alison Bøje Jensen en dag at kunne placere sig højt på ranglisterne i kaninhop. Foto: Privat

- Han har 4000 gode hopkaniner i sin stamtavle, så jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udvikle sig til. Det ved vi først, når han er omkring tre år.

Dybest set ved man ikke, hvor god en kanin bliver til sporten, når den er lille. Det tager flere år med træning flere gange i ugen, før man ser resultatet af sine anstrengelser.

- Man skal helt grundlæggende kunne lide samværet med dyrene, uanset hvad de opnår på hoppebanen, siger Alison Bøje Jensen, som også arbejder med dyr professionelt som landmand.

Bente Bøje Jensen og datter Alison Bøje Jensen deler samme passion og kaninhop, og står gerne øverst på sejrsskamlen. Foto: Privat

- En god kanin skal gå oppe på benene, så man kan se, at den kan lide at hoppe. Den skal være aktiv og ikke sky. Jeg har været avler i 10 år, og i starten var jeg ikke særlig god, da jeg havde fået købt nogle dårlige hopkaniner. Man skal vide en masse om kaniner, deres aner og så lidt held.

Dyr skaber venskaber

Udover at konkurrere i kaninhop og fordybe sig i kaninavl er både mor og datter enige om, at der er endnu en meget stor glæde ved sporten kaninhop.

- De venskaber, som jeg har fået ved vores sport, vil jeg ikke undvære for noget, selvom jeg har min gode mand og mine dejlige døtre, siger Bente Bøje Jensen.

Alison er helt enig.

- Ud over den glæde, jeg har ved dyrene, og så har de også betydet, at jeg er meget mindre genert i dag, end jeg var som barn. Jeg har brugt kaninerne til at lære at være sammen med mennesker. Her er jeg vokset som person sammen med mine dyr.

Kaninhopstævnet i Gedved slutter søndag aften ved 21-tiden.

Lokale ildsjæle mener at have knækket koden til at tjene penge på papiraviser

Udgivet

For godt et år siden startede journalist Jim Hoff og salgskonsulent Søren Grundet mod alle odds deres helt egen lokalavis. Planen var to årlige avisudgivelser og resten online. Nu udkommer deres avis hver uge.

Siden den 15. marts i år er Vores LokalAvis i Give udkommet på papir én gang om ugen.

Det er langt hyppigere, end de to stiftere af avisen havde drømt om, da de lancerede lokalavisen den 30. maj sidste år.

- Vi er nærmest blæst bag over af den store opbakning, der er til avisen fra både læserne, men også de lokale annoncører. Så det er gået så godt, at vi allerede i marts i år turde satse på at få en ugentlig avis på gaden også, fortæller Jim Hoff, der er avisens eneste journalist.

Ugeavisen udkommer i 5.000 eksemplarer, som fordeles hver mandag over middag til 19 forskellige pick-up steder i den gamle Give Kommune, hvor folk så kan hente den.

Vores Lokalavis i Give udkommer som papiravis en gang om ugen. Fotoarkiv.

Annoncører fordoblede annoncering

- Vi har en gruppe læsere, som meget gerne vil have nyhederne i en papiravis, selvom mange af dem også kan læses online. Og da vi spurgte vores annoncører, om det var noget, de kunne støtte, sagde de alle ja, og flere af dem har endda fordoblet deres annoncering, fortæller Jim Hoff.

Papiravisen udkommer også som E-avis, og ligger online og kan tilgås på Vores Lokalavis online side.

Desuden udkommer, der som planlagt fra begyndelsen, årligt to 'store' temaaviser, som husstandsomdeles i 21.000 eksemplarer.

Seneste udgave var på 80 sider med 103 annoncer. Ugeavisen har ifølge Jim Hoff gennemsnitligt mellem 50 og 60 annoncører.

De mener selv, at deres lokalkendskab og redaktionelle frihed kan mærkes af læserne, som kvitterer med gode læsertal. Oveni det har de lokale annoncører, der tror på de to iværksættere. Det er dét, der er deres opskrift.

Søren Grundet (tv) står for annoncesalg og Jim Hoff (tv) står for journalistikken i Vores LokalAvis. Fotoarkiv.

Alle aviser er gratis - det samme er online-avisen.

- Det har fra starten været vigtigt for os, at det skulle være gratis for folk at tilgå nyhederne i Vores LokalAvis, og det kan vi, fordi vi bakkes op af hele lokalsamfundet og de handlende, som støtter med annoncekroner.

Da Lokalavisen gik i luften for godt et år siden, var det med med planer om to årlige avisudgivelser og ellers daglige nyheder på avisens onlineplatform.

Og annoncørerne lovede, at de som minimum ville støtte avisen i to år, så der var tid til at få den løbet i gang.

Online nyheder holder ikke ferie

Ifølge Jim Hoff udkommer der mellem to og fire nyheder dagligt på Vores LokalAvis. Lidt mindre i weekenden og i ferier.

- Vi har meddelt, at vi holder fire ugers ferie, så ugeavisen udkommer først igen den 29. juli. Men selvom jeg sidder i min bil på vej på ferie, så skriver jeg stadig lidt til online-avisen, hvis der tikker nyheder ind, fortæller Jim Hoff.

Det betyder meget arbejde for den tidligere journalist ved Jydske Vestkysten og Give Ugeavis, men han vil ikke bytte for noget.

- Det giver mig så meget energi at have redaktionel frihed til at skrive om, hvad der sker i lokalsamfundet, og at folk har lyst til at læse det. Så det betyder ikke så meget, at det er skæve arbejdstider og en arbejdsuge på mere end 37 timer, siger Jim Hoff.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com