I juledagene 1949 bemærkede Ole Jørgensen, at der på mystisk vis forsvandt madvarer fra spisekammeret på hans gård nær Horsens. Familien undrede sig og fik hurtigt samlet et par karle, som kunne pågribe den listige tyv.
Men det var ikke en hvilken som helst tyv: På familiens høloft gemte Danmarkshistoriens mest berømte flugtkonge, Carl August Lorentzen, sig.
Han var få dage forinden - natten til den 23. december - flygtet gennem en 18 meter lang tunnel fra sin isolationscelle i Horsens Statsfængsel. En tunnel, som han havde gravet på i 11 måneder uden at blive bemærket - og nu var det lykkedes ham at kravle igennem det lille hul ud til friheden.
En fanskare gik til angreb
Alt det vidste Ole Jørgensen ikke, da han den 29. december pågreb ham på vej ind af spisekammervinduet.
Politiet kunne sagtens genkende gerningsmanden på trods af, at han var stærkt udsultet og afkræftet, og Carl August Lorentzen blev sendt direkte tilbage i Statsfængslet.
Gårdejeren Ole Jørgensen blev dog selv genstand for stor opmærksomhed. Hans gerning blev nemlig ikke mødt med glæde. Tværtimod. Han blev truet på livet for at have fanget danskernes yndlingsforbryder.
Den dag jeg gennemhuller din beskidte krop med min maskinpistol, så får jeg min dusør på 3000 kroner, dit tarvelige beskidte svin.
Trusselsbreve væltede ind
- Dårligt nytår. Alt ondt i det nye år ønskes du og dine to kumpaner.
Sådan lyder et af de mere uskyldige breve, som Ole Jørgensen modtog i kølvandet på Carl August Lorentzen flugt og pågribelse.
- De skriver, at han er en stikker, siger Ole Jørgensens datter, Marianne Svane Brinch, og peger på den stor bunke af breve på sit spisebord, som hun har arvet fra sin nu afdøde far.
Mange af de breve, som han modtog i sin postkasse i ugerne efter nytår 1949, var reelle trusler på hans liv.
- Den dag jeg gennemhuller din beskidte krop med min maskinpistol, så får jeg min dusør på 3000 kroner, dit tarvelige beskidte svin, står i et af de mange breve.
Danskerne sympatiserede med Lorentzen
Det fremgik tydeligt af brevene, at afsenderne "holdt med" Lorentzen, som på trods af sine forbrydelser var kendt blandt medier, medfanger og politi for at være en sympatisk mand.
- De har med Deres beskidte næver fanget den stakkels Lorentzen. Nu har De berøvet hans frihed, som han ærligt har fortjent, står i endnu et trusselsbrev til Marianne Svane Brinchs far.
- Det må have været forfærdeligt for ham, siger hun om tiden omkring julen 1949.
Hun fortæller, at familien kun fik udleveret de mindst slemme breve - resten beholdt politiet i deres varetægt.
De tog truslerne så alvorligt, at Ole Jørgensen fik udleveret en pistol til at have under hovedpuden, hvis nogen skulle gøre alvor af truslerne.
Han blev set som en folkehelt. Folk holdt med ham og syntes, at han var sympatisk - han drillede politiet, han virkede humoristisk, og han var aldrig hardcore kriminel.
Derudover var hendes far meget stille omkring truslerne, men han gav udtryk for, at han var meget træt af, at den mand, som han troede var en almindelig tyveknægt, viste sig at være Lorentzen.
En forbryder med humor
At Carl August Lorentzen, en forbryder, vækkede så stor sympati kan virke uforståeligt, men ifølge forfatter og grandnevø til Lorentzen, Jan Patrick Skaarup, er hans personlighed forklaringen.
- Han blev set som en folkehelt. Folk holdt med ham og syntes, at han var sympatisk - han drillede politiet, han havde humor, og han var aldrig hardcore kriminel, siger han.
Han var bredt kendt i befolkningen, fordi han gang på gang endte i fængsel for tyverier og indbrud - og dermed kom i avisen. Han ramte ifølge nevøen noget, som folk kunne lide, fordi han uden våben eller vold gik imod autoriteterne og samtidig i flere tilfælde delte ud af sine tyvekoster til fattige.
- Som en Robin Hood, siger Jan Patrick Skaarup.
"Han ku'" bryde det ubrydelige
Et af de indbrud, som Jan Patrick Skaarup fremhæver, var, da Carl August Lorentzen formåede at åbne et pengeskab fra en producent, som reklamerede med, at deres skabe "ikke kunne brydes". Han stjal ikke alt indholdet, og efterlod en seddel med teksten "Jeg ku'", som en provokerende kommentar.
Det spektakulære flugtforsøg gennem tunnelen satte prikken over i'et på hans karriere. Og danskerne var vilde med det. Derfor faldt det ikke i god jord, at en gårdejer satte en stopper for hans flugtplan.
Udbryderkongens historie lever
- Hvor der er en vilje, er der også en vej, stod der på en seddel, som Carl August Lorentzen havde efterladt i sin celle.
Mandag er udgravningen af den 18 meter lange flugttunnel begyndt. Den skal give historien om Carl August Lorentzen nyt liv, når den bliver en del Horsens Statsfængsel, som nu er et museum.
I maj 2017 vil den være omdannet til museets udgang - dog med lidt mere plads end da bagmanden kravlede igennem i december 1949.
Carl August Lorentzen døde også i Horsens Statsfængsel under en anden fængsling i 1958, da han var 62 år gammel.
Han havde et par år forinden kontaktet Ole Jørgensen, fordi han ville have ham til at medvirke i et cirkusnummer, hvor Lorentzen skulle være udbryderkonge. De to mænd drak kaffe og snakkede, inden Lorentzen for anden gang forlod gården.
