Hvis det ikke lykkes Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne - Danske Regioner og Danske Kommuner (KL) - at lande en aftale inden lørdag, bryder der strejke ud blandt 5.000 sygeplejersker landet over. Heraf 731 sygeplejersker i Syd- og Sønderjylland.
Det vil få konsekvenser for en lang række patienter, fordi mange ikke-akutte operationer og behandlinger vil blive udskudt, så længe strejken står på.
Ifølge Grete Christensen, formanden for DSR, er det ikke til at sige, hvor længe strejken vil vare, men hun oplyser, at DSR er "godt polstret til konflikt". Samtidig forventer hun ikke, at det bliver nødvendigt med politisk indgriben.
TV 2 har talt med Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen, der begge er arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet.
De opstiller fire mulige scenarier for, hvordan konflikten kan ende, og de er helt enige om, hvad der er det mest og mindst sandsynlige.
Scenarie 1: Aftale inden lørdag
Den første mulighed er, at parterne når at lande en aftale inden natten til fredag. I så fald bliver strejken afblæst.
Det er dog så godt som usandsynligt, vurderer Mikkel Mailand.
- Hvis man ser på de meldinger, der er kommet fra parterne i medierne, så anser jeg det for meget lidt sandsynligt. Jeg skal ikke kunne udelukke det helt, men jeg tror ikke på det, siger han.
Heller ikke Nana Wesley tror på det scenarie. Ifølge hende er der ikke mange forhandlingsmuligheder tilbage, og derfor bliver det meget svært at nå et forlig.
Mandag forkastede sygeplejerskerne officielt den nye overenskomst, der ellers var blevet forhandlet på plads mellem DSR og arbejdsgiverne i Forligsinstitutionen for fire uger siden.
Scenarie 2: Strejke indtil nye forhandlinger
Det andet scenarie er, at strejken starter lørdag og varer et par uger, indtil parterne mødes til nye forhandlinger og eventuelt forsøger at sende et nyt forlig til afstemning.
Hvor mange uger, der præcist kan gå, er ikke til at spå om, siger arbejdsmarkedsforskerne.
Sidste gang, sygeplejerskerne strejkede i 2008, varede det knap otte uger, hvorefter arbejdsgivere og lønmodtagere nåede til enighed.
Ifølge Mikkel Mailland er der dog heller ikke meget, som tyder på, at scenarie to bliver til virkelighed, fordi parterne er så langt fra hinanden, som de er.
- Udsigterne til en forhandlingsløsning er rigtig dårlige, så det er altså ikke særligt sandsynligt, at de når til enighed, inden strejkekassen er tømt, siger han.
I 2008 var der cirka 700 millioner i strejkekassen, og den blev næsten tømt på de otte uger.
Scenarie 3: Konflikten optrapper
Der er også den mulighed, at konflikten bliver optrappet i takt med, at strejken trækker ud.
Fra DSRs side kan det ske ved at udtage en større andel af sygeplejerskerne. På nuværende tidspunkt er der varslet strejke for ti procent af landets sygeplejersker, svarende til 5000 personer.
Ifølge Mikkel Mailand er det ikke en særlig stor flok.
- Det er begrænset, hvor store konsekvenser strejken kan få, sammenlignet med hvis udtaget var større, siger han.
På et pressemøde mandag lød det fra Grete Christensen, at man "overvejer" at udtage flere sygeplejersker til strejke for på den måde at presse arbejdsgiverne yderligere.
Fra arbejdsgivernes side er det muligt at optrappe konflikten ved at lockoute de sygeplejersker, der ikke er en del af strejken. Hvis det sker, vil sygeplejerskernes strejkekasse blive tømt meget hurtigere end ellers.
Scenarie 4: Politisk indgriben
Set i et historisk perspektiv er der tradition for, at strejker varer et par uger, hvorefter der kommer et politisk indgreb, hvis ikke parterne selv er nået til enighed. Det skete eksempelvis i 2013 under lærerlockouten.
Og det er da også det scenarie, som Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen tror mest på.
- Umiddelbart vurderer jeg, at et politisk indgreb på et eller andet tidspunkt er mest sandsynligt, siger Mikkel Mailand.
Ifølge ham er det uanset, om strejken bliver, som den er planlagt nu, eller om den bliver værre og involverer flere sygeplejersker.
Hvornår politikerne i så fald vil gribe ind kommer an på, hvor hårdt konflikten slår, og hvornår man vurderer, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte den.
Begge arbejdsmarkedsforskere peger på, at det meget vel kan spille ind, at sundhedsvæsenet og økonomien er presset efter coronakrisen.
- Situationen i dag er en anden end i 2008, fordi vi har været igennem en krise. Derfor har jeg også svært ved at forestille mig, at man vil tage et større opgør og presse strejkekasserne endnu mere, end man gjorde dengang, inden politikerne griber ind, siger Nana Wesley.
Mikkel Mailand understreger dog, at der skal tunge samfundsmæssige interesser til, før Folketinget vælger at griber ind.
Håber ikke indgreb bliver nødvendigt
Umiddelbart afviser politikerne at blande sig i konflikten.
- Et regeringsindgreb vil være utilstedeligt. Vi har at gøre med en helt legitim overenskomstforhandling og et helt legitimt kampskridt i den danske model. Det skal vi fra politisk hold selvfølgelig holde os meget langt væk fra, sagde Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper, mandag til TV 2.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, afviser ikke, at det kan komme på tale, men siger, at det ikke aktuelt lige nu.
- Hvis vi begynder at se døende patienter, og manglen på sygeplejersker bliver for stor, kan det blive nødvendigt med et indgreb. Men jeg håber det ikke, siger Liselott Blixt.
I en kortfattet pressemeddelelse kommer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke ind på muligheden for et politisk indgreb. Han siger, at det nu igen er op til arbejdsmarkedets parter at finde en løsning.
- Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger, lyder det fra Peter Hummelgaard.
