Hold på juletræer og trampoliner - risiko for vindstød af stærk storm

Ved Vadehavet kan der i dag komme vindstød af stærk storm.

Prognoserne for dagens blæsevejr er lidt mere hidsige end de foregående beregninger.

Der kan komme vindstød af stærk storm ved Vadehavet og lokalt også andre steder i landet. Dermed kan de kraftigste vindstød potentielt gøre skader på træer og give løststående lette genstande en flyvetur.

Varsling om vindstød af stormstyrke
Varsling om vindstød af stormstyrke
Foto: Grafik/Tv2 Vejret

Blæsevejret skyldes et lille lavtryk, der hurtigt passerer gennem Danmark. På sydsiden af lavtrykket kommer de kraftigste vindstød, og stormstød kan forventes fra cirka klokken ti i Sønderjylland.

Fra middagstid kan der optræde vindstød op til stærk storm ved Vadehavet. Vandstanden stiger, og vejret kulminerer omkring klokken 16 med forhøjet vandstand på op til 2,5 meter. Digerne i området er meget højere, så det bør ikke give nævneværdige problemer.

Varsling om vindstød af stormstyrke
Varsling om vindstød af stormstyrke
Foto: Grafik/Tv2 Vejret

I eftermiddagstimerne kan der fortsat komme vindstød af stærk storm ved Vestkysten, og lokalt kan de også optæde andre steder i landet. Det er især vestvendte kyster, som modtager de kraftigste vindstød, men vindstød op til stormstyrke kan også forekomme andre steder.

Varsling om vindstød af stormstyrke
Varsling om vindstød af stormstyrke
Foto: Grafik/Tv2 Vejret

Stærk storm er kategorien inden orkan, men da det kun er enkelte vindstød, der har den meget høje hastighed, er der ikke tale om en regulær storm. Dog kan vindstødene stadig være ødelæggende.

Til aften er vinden aftaget i Sønderjyland.

Varsling om vindstød af stormstyrke
Varsling om vindstød af stormstyrke
Foto: Grafik/Tv2 Vejret