Influencer tiltalt i stor sag: - Jeg gjorde noget forkert, og det skal vi lære af

Artiklen er opdateret torsdag med udfaldet af retssagen.

Alle børn ved, at det er ulovligt at stjæle, men der står ikke noget om digital etik i de ti bud.

Sådan siger den 19-årige influencer Mia Sofie Nørgaard fra Esbjerg.

Og derfor foreslår hun nu, at børn og unge fremover skal undervises i digital adfærd og sociale medier, så de ikke ender i en situation som hende selv.

Hun har været tiltalt i den såkaldte Umbrella-sag og blev onsdag ved Retten i Esbjerg idømt syv dages betinget fængsel.

- Det er vigtigt, at børn og unge bliver informeret om, hvilke fatale følger det kan have, hvis de deler sådan nogle videoer eller helt generelt deler materiale. Jeg så godt, at det var et fag i skolen så naturligt som dansk, engelsk og matematik, siger Mia Sofie Nørgaard til TV 2.

Overfor Avisen Danmark har Mia Sofie Nørgaard fortalt, at hun mener, at børn og unge bliver svigtet, hvis de ikke allerede i folkeskolen får værktøjer til at gebærde sig i ”den digitale jungle”.

- Jeg har gjort noget forkert

Mia Sofie Nørgaard var syv år gammel, da hun fik sin første telefon og ti år, da hun oprettede sin første profil på et socialt medie. I dag er hun 19 år og lever af at være influencer med tusindvis af følgere.

Men selvom hun fik sin telefon tidligt og har været hjemmevant på sociale medier i årevis, så begik hun selv, hvad hun betegner som ”sit livs største fejl” i 2017.

Her delte hun en video af seksuel karakter med to 15-årige. En video der siden blev omdrejningspunkt for den såkaldte Umbrella-sag. 

- Jeg har gjort noget forkert. Det kan jeg ikke løbe fra. Jeg gjorde noget, der var med til at ydmyge et andet menneske på det groveste, og det skal jeg selvfølgelig have min straf for. Jeg burde have tænkt mig om, siger hun.

Mia Sofie Nørgaard kalder det ”egoistisk, tankeløst og idiotisk”. Men hun tror ikke, at hun er den eneste unge, der ikke tænker meget længere end dem selv.

Derfor foreslår hun, at man indfører et fast forløb eller et fag i folkeskolen, der underviser eleverne i sociale medier, digital dannelse og konsekvenserne af det liv, man har online.

Foreninger støtter forslag

I dag er det op til den enkelte skole og kommune, hvor meget digital dannelse fylder og skal fylde i undervisningen.

Men spørger man Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, så er det hans opfattelse, at langt de fleste børn i folkeskolen får undervisning i det.

Det bør dog fylde endnu mere, lyder det. Ligesom mobning har fokus gennem alle ti års skolegang.

Og det er Børns Vilkår enige i. De ser dog ikke, at der skal oprettes et egentlig fag, men snarere at det skal indgå som et element i undervisningen, hvor ”det falder naturligt”:

- Det burde starte allerede i indskolingen, og der burde så fyldes mere og mere på efterhånden, som børnene bliver ældre og får en større rækkevidde på det digitale, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Børnene skal gøres robuste og modstandsdygtige overfor de oplevelser, som de løbende vil få, siger Rasmus Kjeldahl. For ifølge direktøren er digitale krænkelser af børn et stigende problem, og foreningen får hvert år omkring 400 henvendelser.

- Digitale krænkelser kan have store konsekvenser. Familien kan blive tvunget til at flytte, det kan medføre skoleskift, eller der kan komme et stort, psykisk pres, der kan gøre barnet meget traumatiseret. Så det er rigtigt alvorligt, og derfor skal vi gøre en stor indsats tidligt, siger han.

Regeringen afventer arbejdsgruppe

Ifølge Børns Vilkår er der et stort ”videns-efterslæb” hos både forældre og skolelærere, når det kommer til sociale medier og digital dannelse. Og derfor er der også behov for information og undervisning hos dem.

Avisen Danmark skriver, at 46 folkeskoler de seneste to år har været med i et forsøg omkring teknologiforståelse i folkeskolen. Forsøget løber indtil midten af 2021 og skal skabe viden om, hvordan man bedst styrker forståelsen.

Samtidig har regeringen nedsat en arbejdsgruppe om børn og unges digitale liv og dannelse. Den skal se på mulige initiativer i forhold til at styrke børn og unges digitale liv. Indtil det arbejde foreligger, vil regeringen ikke lægge hoved på blokken i forhold til nye tiltag.

- Det handler om at komme hele vejen rundt om de nye spilleregler, som de digitale medier og vores digitale liv har skabt. Og der skal folkeskolen og mange andre institutioner være med til at løfte opgaven, så vi klæder vores børn og unge bedre på, siger Jens Joel, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke haft mulighed for at stille op til interview tirsdag.

Vil hjælpe andre unge

Og selvom der ikke er noget konkret fra regeringen endnu, håber hun, at andre kan lære af hendes fejl.

- Etisk og empatisk er det indlysende, at man ikke skal dele sådan en video. Men det havde jeg mangel på. Og jeg er bekymret for, at mange børn heller ikke har det, før de bliver ældre. Man kan jo ikke altid forvente, at børn gør det rigtige. Derfor er det vigtigt at informere dem om, hvad der er det rigtige, så de ved, hvilke fatale følger, det kan have for offeret og deres egen fremtid, siger Mia Sofie Nørgaard.

I januar 2020 var 969 sager afgjort i sagskomplekset, der af politiet er døbt 'Umbrella'.

Sagen omhandler deling af videoklip af seksuel karakter med to 15-årige. Klippene stammer fra 2015 og blev siden delt i stort omfang af unge via beskeder på Facebook. To drenge blev dømt for at dele videoen i 2016, men i 2017 deles videoen igen.

Og i 2018 og 2019 bliver flere end 1000 unge sigtet for distribution af børneporno, da personerne på videoen var under 18 år.