International hæder til Anne fra Kolding for klimaopfindelse

Anne Lyck Smitshuysen fra Kolding har løst et problem, som forskere i årevis har forsøgt at løse. Og det kan sætte skub i den grønne omstilling globalt.

Tiden var ved at rinde ud for Anne Lyck Smitshuysen.

Der var tre uger til, at den 27-årige fysikstuderende skulle aflevere sit speciale efter at have “levet på DTU i månedsvis”. Og hun havde stadig ikke nået det gennembrud, hun jagtede.

Men da hun i februar 2021 åbnede en ovn i laboratoriet for se resultatet, blev hun ramt af et adrenalinsus.

- Min første tanke var: "Wow!". Jeg blev overrasket og begejstret, og måtte dele oplevelsen med nogen, siger hun.

Hun tog straks et billede af indholdet, som hun sendte til sin vejleder, der heller ikke kunne tro sine egne øjne. Det var stort.

Anne Lyck Smitshuysen fortæller, at hun er vokset op i et hjem, hvor det var naturligt at spare på strømmen og sortere sit affald. Det har gjort, at bæredygtighedstanken er en stor del af hendes liv. Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix
Anne Lyck Smitshuysen fortæller, at hun er vokset op i et hjem, hvor det var naturligt at spare på strømmen og sortere sit affald. Det har gjort, at bæredygtighedstanken er en stor del af hendes liv. ...

Den opfindelse, som kom ud af ovnen for et år siden, kan nemlig sætte fart på den grønne omstilling.

Den har sikret hende status som stjerneforsker, anerkendelse og priser i både ind- og udland. Og så vidner det om en helt særlig arbejdsmoral.

Kan lagre grøn energi

Teknologien, som Anne Lyck Smitshuysen arbejder med, kaldes elektrolyseceller og spås en rolle i at gøre Danmark og Europa uafhængige af fossile brændstoffer.

- Jeg tror altid, at jeg har haft en idé om, at jeg gerne vil gøre en forskel for, hvordan vi bruger vores energi, siger hun.

Blå bog: Anne Lyck Smitshysen

Det har hun helt konkret gjort ved at videreudvikle elektrolysecellerne, så vi kan få langt mere ud af den grønne energi, vi producerer.

For den nu 28-årige forsker spirede interessen for fysik og kemi allerede i gymnasietiden.

Her ses Anne Lyck Smitshuysen med en af de store elektrolyseceller, som altså fysisk er en stor flad firkant. Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix
Her ses Anne Lyck Smitshuysen med en af de store elektrolyseceller, som altså fysisk er en stor flad firkant. Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix


Her blev hun første gang bekendt med, hvordan den kemiske proces elektrolyse kan “lagre energi”. Og netop det kan bruges til at udnytte eksempelvis vindkraft endnu bedre.

Bruger vi ikke den strøm, der produceres i de danske vindmøller – såsom om natten, hvor strømbehovet er småt – går den praktisk taget tabt.

- Det er fantastisk, at der bygges flere vindmølleparker, men når vi ikke har en måde at opbevare strømmen på, skal der bygges ekstremt mange, før vi begynder at dække vores energibehov i dagtimerne, forklarer Anne Lyck Smitshuysen.

Anne Lyck Smitshuysen har igennem hele sin uddannelse fået at vide, at hun er vedholdende. Det har i den grad være nødvendigt under udviklingen af cellerne. Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix
Anne Lyck Smitshuysen har igennem hele sin uddannelse fået at vide, at hun er vedholdende. Det har i den grad være nødvendigt under udviklingen af cellerne. Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix

Der findes allerede teknologiske muligheder for at lagre energien, men de er dyre at fremstille og kan derfor ikke konkurrere med olie og gas.

Og her kommer den unge forskers opfindelse og ovnen på DTU ind i billedet.

Har innoveret teknologien

Den elektrolysecelle, som Anne Lyck Smitshuysen har udviklet, har også evnen til at lagre energi. Den er bare langt større, hvilket kan nedbringe produktionsomkostningerne med 50 procent.

quote

Det bedste er, at andre pludselig kan se det fede i det, som jeg – og mange andre – har nørdet med i årevis

Anne Lyck Smitshuysen


At “gøre noget større” kan måske lyde simpelt. Men man skal ikke tage fejl. Forskere i hele verden har brugt år på at løse problemet. Så det har krævet ud-af-boksen-tænkning og en “hel del vedholdenhed”, som Anne Lyck Smitshuysen siger.

Ideen begyndte allerede at forme sig under hendes barsel, fordi det kriblede så meget i hende efter at bruge sin ingeniørhjerne igen.

- Hvorfor var det ikke lykkedes nogen at lave de her elektrolyseceller større, undrede Anne Lyck Smitshuysen sig. 

Hun begyndte straks at skabe 3D-modeller på sin computer, og hun terpede teorierne.

Ideudviklingen skete i samarbejde med hendes virksomhedsvejleder Søren Højgaard Jensen, som hun også arbejder sammen med i dag. Foto: Rambøll
Ideudviklingen skete i samarbejde med hendes virksomhedsvejleder Søren Højgaard Jensen, som hun også arbejder sammen med i dag. Foto: Rambøll


I laboratoriet fabrikerede hun elektrolysecellerne i håbet om, at de efter deres brænding ville komme ud, som de skulle – som en halv millimeter tykke porcelænslignende firkanter.

Over 75 gange åbnede hun ovnen og så, at cellerne var krøllet sammen eller destruerede. Så med under en måned til deadline, begyndte hun at tvivle på, om det overhovedet ville lykkes.

Stædighed blev belønnet

- Det er et spørgsmål om at holde ved, selv om det ikke lige går, som man håber, siger Anne Lyck Smitshuysen.

- Det var enormt demotiverende, at det igen og igen ikke virkede, men jeg er også ret stædig. Når jeg får en opgave, giver jeg ikke op, før det virker. Eller nogle andre siger, at nu har jeg prøvet nok, siger hun og griner.

Og det var godt. For det var her – få uger inden afleveringen – at hun åbnede ovnen og så noget nyt.

Elektrolysecellerne skulle i ovnen i 3 dage på minimum 1300 grader for at blive brændt. Derfor var ventetiden lang. Det er meget vigtigt, at cellerne er flade, da de skal indgå i en såkaldt elektrolysestak sammen for at fungere. Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix
Elektrolysecellerne skulle i ovnen i 3 dage på minimum 1300 grader for at blive brændt. Derfor var ventetiden lang. Det er meget vigtigt, at cellerne er flade, da de skal indgå i en såkaldt elektrolysestak ...


Indeni var en helt intakt celle på størrelse med en computerskærm – altså over seks gange større end de oprindelige, der er på størrelse med en toast.

- Jeg ringede ret hurtigt til min vejleder og sagde: “Søren (Højgaard Jensen, red), jeg har sendt dig et billede, du skal se. Nu”, siger Anne Lyck Smitshuysen.

Han var også begejstret. Det, hun var lykkedes med, var et internationalt gennembrud.

I forskning er det ene utrolige resultat ikke nok, og det kræver mange forsøg, før man kan sige, at noget “virker”.

Anne Lyck Smitshuysens nuværende chef, Karsten Klemens Hansen, siger: - Anne mestrer at kombinere flere tekniske discipliner samt tænke ud-af-boksen, og det er derfor, at hun lykkedes. Foto: Rambøll
Anne Lyck Smitshuysens nuværende chef, Karsten Klemens Hansen, siger: - Anne mestrer at kombinere flere tekniske discipliner samt tænke ud-af-boksen, og det er derfor, at hun lykkedes. Foto: Rambøll


I Højgaard-Smitshuysen-metoden, som Anne videreudvikler, har hun tilføjet et "ekstra unikt skridt" inden brændingen.

- Skridtet, jeg har tilføjet, gør, at de ikke krøller op. På den måde kan vi øge størrelsen, siger hun.

En ny hverdag

I dag er opfindelsen stadig en enorm del af Anne Lyck Smitshuysens hverdag.

Her ses den perfekte elektrolysecelle, hun har udviklet. Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix
Her ses den perfekte elektrolysecelle, hun har udviklet. Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix


Hun har valgt at forske videre i en erhvervs-ph.d. med DTU og i virksomheden DynElectro, som arbejder på at få teknologien fra laboratoriet og ud i produktion.

- Lige nu optimerer vi det hele. Vi har byggestenene, og så skal hjørnerne bare files til, så vi kan få et flot hus, siger hun.

Hvor de i dag er syv fuldtidsansatte i virksomheden – blandt andre hendes tidligere vejleder Søren Højgaard Hansen – regner de med at stå over for et væksteventyr takket være Anne Lyck Smitshuysens forskning.

Kigger man på et større perspektiv, er der endnu vildere udsigter.

Har skåret 15 år af EU's målsætning

Omstillingen til bæredygtige energiformer vil gå langt hurtigere. Udover at lagre vindenergien danner elektrolyseceller også brint, som kan bruges som brændstof til blandt andet lastbiler og toge.

EU-Kommissionen har et mål om, at brint skal dække 24 procent af energibehovet. Det mål nås formentlig allerede i 2035 med Anne Lyck Smitshuysens opfindelse – det er 15 år før målet.

For Anne Lyck Smitshuysen kan det stadig føles uvirkeligt, at det er hende, der har været med til at knække koden. En kode, som forskere rundt i verden har arbejdet på i årevis.

- Man bliver lidt ydmyg, når journalister og folk fra udlandet pludselig interesserer sig for en. Det er vildt at være med til at lave en grøn fremtid. Men det bedste er, at andre pludselig kan se det fede i det, som jeg – og mange andre – har nørdet med i årevis, siger hun og griner.

Anne Lyck Smitshuysen med Flemming Bligaard-prisen fra Rambøll. Foto: Rambøll
Anne Lyck Smitshuysen med Flemming Bligaard-prisen fra Rambøll. Foto: Rambøll


Hun er senest blevet kåret som et af de 100 største erhvervstalenter i 2021 af Berlingske, hun har modtaget den prestigefyldte Flemming Bligaard Pris på 500.000 kroner fra Rambøll Fonden til sin forskning, og for nylig er hun nomineret som Future Hydrogen Leader af det internationale Sustainable Energy Council.

- Vi bevæger os i den rigtige retning, når det kommer til bæredygtige alternativer. Lige for tiden går det hurtigt, siger hun.