Når en ny kvindelige præst aflægger embedsløfte – såkaldt ordination – har Per Damgaard Pedersen det bedst med at sidde på tilskuerrækkerne.
- Jeg kan ikke stå og være med til at give kvinder et embede og sådan overdrage det. Det passer simpelthen ikke med hele kirkens historie, siger Per Damgaard Pedersen, sognepræst i Kristkirken i Kolding.
Flere kvindelige præster
Kvindelige præster er for længst blevet en fast del af den danske folkekirke, siden de første kvinder blev indsat i embedet for 70 år siden. I mange år har der været flest kvindelige præster, og i 9 ud af de seneste 10 år har der været overtal af kvinder på pastoralseminarierne, der uddanner præsterne til den danske folkekirke.
Jeg opfordrer ingen kvinder til at blive præster.
Alligevel er der en del modstand mod kvinder som præster. Det viser en ny rundspørge foretaget af TV 2 Nyhederne.
Her har 431 mandlige præster svaret på spørgsmålet ”går du ind for kvindelige præster?”. Langt hovedparten svarer ja – men otte procent svarer nej.
Kvinder er ikke en del af historien
En af dem er altså sognepræst Per Damgaard Pedersen.
- Jeg opfordrer ingen kvinder til at blive præster, fordi det er meget vigtigt for mig at holde fast i fællesskabet med alle dem, der gik forud for os. Det er faktisk ret nyt med kvindelige præster, siger Per Damgaard Pedersen og fortsætter.
- Det er et nybrud, og det er vigtigt for mig, at vi fortæller den samme historie, som Jesus satte i gang. Det er jo den historie, vi skal fortælle videre, og spørgsmålet for mig er, hvor mange nye ting vi kan bringe ind i den historie uden, at den mister sin klarhed. Og her er jeg en forsigtigper.
”Man kan jo blive klogere”
Det er der nu ikke nogen grund til at være, lyder det fra præstens biskop i Haderslev Stift, Marianne Christiansen, der har oplevet modstanden på nært hold.
- Jeg er jo selv datter af en mand, som i 1949 gik til folketinget i en demonstration mod kvindelige præster. Men så fik han sidenhen nogle børn, som han selv opdrog til det. Så man kan jo blive klogere, siger biskop Marianne Christiansen.
Vigtigt at værne om kvindelige præster
Den kvindelige biskop er nu en del af folkekirkens absolutte top – men hun mener, at der behov for at værne om kvinders ret til at blive præster. Hun henviser blandt andet til, at man i Letland sidste år besluttede at stoppe med at indsætte kvindelige præster.
- Jeg er ikke bange, jeg mener bare, vi skal være opmærksomme på, hvad det er for en rigdom, vi har, siger hun, mens hun understreger, at det er fuldt ud tilladt som præst i hendes stift at have et synspunkt om, at kvinder ikke bør være præster.
Et mærkeligt standpunkt
Også Kirkeminister Mette Bock anerkender retten til, at have synspunktet.
- Jeg har altid vidst, at der var præster med det her mærkelige standpunkt, dem skal der også være plads til i den danske folkekirke, og jeg glæder mig over, at langt, langt hovedparten af de danske folkekirkepræster selvfølgelig synes, det er godt at have kollegaer, uanset om det er mænd eller kvinder, siger hun.
For meget ligestilling
For præsten i Kolding handler det også om andet end kirkelige traditioner – ligestillingen er ved at tage overhånd, siger han og erkender, at han måske er gammeldags.
- Jeg er måske en lille smule ude af takt med samfundet, det må jeg nok sige. Og på en måde, så kan jeg virke som en fra gamle dage, men der er altså en vigtig forskel på mænd og kvinder, og jeg synes efterhånden, vi er blevet så ligestillet, at vi har lidt svært ved at holde fast i det. Det er som om kvinder næsten skal være mænd for at være gode nok. De skal have en uddannelse og et arbejde, og hvis de gerne vil have børn, så skal de næsten sige undskyld, siger sognepræst Per Damgaard Pedersen.
