Nekrolog: De konservatives store stjerne var ikke så konservativ, at det gjorde noget

Det konservative ikon og den længst siddende statsminister i efterkrigstiden, Poul Schlüter, er gået bort. Han blev 92 år gammel.

Det konservative ikon og den længst siddende statsminister i efterkrigstiden, Poul Schlüter, er gået bort. Han blev 92 år gammel.

Poul Schlüter kedede sig ofte i sine sidste leveår. Det lagde han ikke skjul på.

Selv om han havde mere end 15 år til at vænne sig til sin pensionisttilværelse, lykkedes det ham for sjældent at finde indhold, der kunne stå mål med det, hans mere end 35 år lange politiske karriere havde budt ham.

Det bekendte han i erindringsbogen 'Det var vel ikke så ringe endda'.

Poul Schlüter sammen med med Anker Jørgensen i 2007.
Poul Schlüter sammen med med Anker Jørgensen i 2007.
Foto: Mogens Ladegaard

Men Schlüter nåede som politiker også mere end de fleste.

I 19 år var han formand for Det Konservative Folkeparti. 10. september 1982 blev han den første og hidtil eneste konservative statsminister, siden systemskiftet i 1901 gav Folketingets flertal retten til at udpege en til hver tid siddende dansk regeringsleder.

Posten holdt han fast i i 10 år og 137 dage, hvilket stadig den dag i dag gør ham til den længst siddende statsminister siden Anden Verdenskrig.

Stærke sønderjyske rødder

Poul Schlüter blev født i Tønder i 1929, som søn af Else Katrine Holmskov og Johannes Valdemar Schlüter. Hans politiske karriere tog sin begyndelse i Haderslev, hvor han allerede som 15-årig blev formand for Konservativ Ungdom i byen. 

I 1948 blev han student fra Haderslev Katedralskole, mens han fortsat var stærkt engageret i det ungdomspolitiske arbejde. Fra 1952 til 1955 var han landsformand på ungdomsorganisationens landsråd i Kolding. 

I 1953 blev Poul Schlüter opstillet i Sønderjylland som konservativ folketingskandidat. Det lykkedes ham at blive stemt ind i Folketinget som 35 årig i 1964, hvor han blev valgt i Haderslev- og Augustenborgkredsene.

Herfra tog den landspolitiske karriere for alvor fart. 

Poul Schlüter kommer som nyudnævnt statsminister ud fra audiens hos dronningen med sin nye regering i september 1982.
Poul Schlüter kommer som nyudnævnt statsminister ud fra audiens hos dronningen med sin nye regering i september 1982.
Foto: Mogens Ladegaard

Det siger de om Poul Schlüters død

Søren Pape, formand for Det Konservative Folkeparti, til TV SYD:

"Det var med stor sorg, da jeg i aftes modtog beskeden om, at Danmarks største, konservative skikkelse er gået bort. Poul Schlüter havde sine rødder solidt plantet i det sønderjyske, hvor han også startede sin politiske karriere som formand for Konservativ Ungdom i Haderslev. Det gør mig ondt på familiens vegne og alle de mennesker, for hvem Poul Schlüter har haft stor betydning. Ikke mindst i Sønderjylland”.


Statsminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig meddelelse:

"Poul Schlüter var særdeles respekteret og en dygtig politiker, der brændte for Danmark. I et årti med store og svære beslutninger vil han blandt andet blive husket for den pragmatisme, som på tværs af partier kunne skabe alliancer og resultater for Danmark. Arbejdsmarkedspensionerne for at nævne noget af det helt afgørende. Han var en stor politisk begavelse."


Venstres Bertel Haarder kalder Poul Schlüter for den "bedste statsmister", han har haft.

"Han gav politikerne plads," siger Bertel Haarder til TV 2.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti på Twitter:

"Poul Schlüter er gået bort. Jeg blev for alvor politisk aktiv i 80’erne og Schlüter var en af hovedårsagerne. Tænker lige nu på nogle af hans skarpe: 'Opsvinget har bidt sig fast'. 'Unionen er stendød'. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet'. Æret være hans minde."


Lotte Rod, Radikale Venstre, på Twitter: 

”Hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden, ville jeg gerne tage en klokken fem-whisky med Schlüter og Jelved. Hvor kunne vi lave mange gode ting i det her land, hvis der var lidt mere af deres ånd over dansk politik i dag”


Fik folk til at samarbejde

Schlüter evnede som få at udnytte brikkerne på den politiske spilleplade optimalt.

Han kom til magten på en skrøbelig konstellation af Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere og Radikale Venstre og Fremskridtspartiet som støttepartier.

Samtidig stirrede han ned i et økonomisk hul så dybt, at hans forgænger Anker Jørgensen (S) frivilligt havde overdraget ham magten, bare han slap for at bokse med det længere. Så der skulle upopulære beslutninger til.

Ikke mange spåede Schlüter en lang levetid som statsminister – end ikke ham selv, men det fik han.

Venstres Bertel Haarder var undervisningsminister i alle Schlüters regeringsår og tøver ikke med at kalde ham "den bedste statsminister", han har haft.

- Det skyldes for mit vedkommende, at han gav ministrene plads, siger han til TV 2.

Henning Dyremose, der begyndte som arbejdsminister og sluttede som finansminister under partifællen Schlüter, er enig:

- Hvis ikke han havde haft den evne til at give plads til dem, han samarbejdede med, så havde han ikke holdt som den statsminister, der havde siddet længst i en samlet periode i efterkrigstiden, siger han.

Samarbejdet så Schlüter også selv som sin store bedrift. Som han udtrykte det overfor Ritzau i forbindelse med sin 80-årsfødselsdag, ville han gerne huskes som et menneske, "der fik folk til at samarbejde."

- Jeg havde aldrig flertal for nogen af mine regeringer i ti et halvt år. Jeg skulle hele tiden sørge for at tælle til 90 mandater. Det var enten med Socialdemokratiet eller med De Radikale og Fremskridtspartiet, og de var svære at have med at gøre. Men det lykkedes jo. Stort set.

Blå bog: Poul Schlüter

Navn: Poul Holmskov Schlüter


Født: 3. april 1929 i Tønder.


1957: Cand.jur., advokat fra 1960


1952-55: Formand for Konservativ Ungdom


1964-94: Medlem af Folketinget


1966-71: Medlem af kommunalbestyrelsen og viceborgmester i Gladsaxe Kommune


1974-93: Leder af Det Konservative Folkeparti


1982-93: Statsminister


1994-99: Medlem af Europaparlamentet


Privat: Gift tre gange. Først med Majken Steen-Andersen (1963-1978) med hvem han fik sønnen Peter. Siden med Lisbeth Povelsen (1979-1988) og til sidst med Anne Marie Vessel Schlüter (1989- )

Pragmatiker og kyniker

Schlüter er af iagttagere ofte blev kaldt en af det 20. århundredes mest pragmatiske politikere, hvilket han også selv bekræftede med opsigtsvækkende udsagn som, at "ideologi er noget bras" og "jeg er ikke så konservativ, at det gør noget."

Han fik sågar tilnavnet 'parfumesælgeren' af Informations mangeårige bestyrelsesformand Steen Danø, da han på tv blev bedt om at sætte ét ord på den konservative formand.

Men Schlüter var også en politisk kyniker. I sine fire regeringer nåede han at gøre brug af mere end et halvt hundrede ministre.

Han var heller ikke bleg for i 1988 at smide sine to små regeringspartnere, CD og Kristelig Folkeparti, på porten, da han fik nok af for 23. gang at være blevet bragt i mindretal på sikkerhedspolitiske spørgsmål af det såkaldte alternative flertal. Ind kom i stedet Det Radikale Venstre, og dermed kom der ro på.

Poul Schlüter under Det Konservative Folkepartis landsrådsmøde i 1996.
Poul Schlüter under Det Konservative Folkepartis landsrådsmøde i 1996.
Foto: Jakob Dall

Snavset under gulvtæppet

Paradoksalt nok var det det stik modsatte af kynisme og handlekraft, nemlig loyalitet og stædighed, der i sidste ende skulle fælde Poul Schlüter.

Mens han havde travlt med at navigere i det komplicerede kludetæppe af politiske konstellationer, var en sag vokset sig faretruende stor hos hans mangeårige politiske ven, Erik Ninn-Hansen, i Justitsministeriet.

Ninn-Hansen havde i en årrække nedprioriteret en række sager om familiesammenføringer for tamilske flygtninge i Danmark. I strid med en udlændingelov, han var lodret imod. Han nægtede at have gjort noget ulovligt, og fra Folketingets talerstol forsvarede Schlüter ham med de berømte ord:

- Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

Men det var der. Det fastslog en undersøgelsesret i 1993, og som konsekvens valgte Schlüter at gå af og overdrage regeringsmagten til Socialdemokratiet uden valg. Præcis som han havde fået den.

En beslutning han siden ærgrede sig over, at han måtte træffe.

- Det var en personlig nedtur i den første tid, efter at jeg var gået af som statsminister. Man kører op til Dronningen og siger farvel, og så kommer man hjem, og så er det slut. Det er meget brutalt, har Schlüter blandt andet sagt til Kristeligt Dagblad.

I selvbiografien 'Sikken et liv' vurderede han, at hans regering kunne have reddet livet, og at Ninn-Hansen kunne være sluppet med en næse, hvis han blot havde indrømmet sine fejl og taget sagen på sine egne skuldre.

I stedet er Tamil-sagen og den berømte gulvtæppetale, som han i øvrigt hævder var forfattet af embedsmænd og ikke ham selv, det, de fleste tænker på, når de hører navnet Poul Schlüter.

Den 36-årige advokat Poul Schlüter da han startede sin karriere på Christiansborg i 1965.
Den 36-årige advokat Poul Schlüter da han startede sin karriere på Christiansborg i 1965.
Foto: Egon Engmann

Den konservative drøm

I løbet af sine ti år som statsminister fik Schlüter sat flere milepæle.

Han fik stoppet styrtblødningen i den nationale økonomi med sin 'kartoffelkur', en ufravigelig fastkurspolitik i forhold til D-marken og generelt strammere finanspolitik.

Han fik sammen med sin udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) forhandlet de danske EU-forbehold igennem efter nederlaget ved afstemningen om det fulde EU-medlemskab i årene forinden.

Han fik vedtaget en vigtig lov om oprettelsen af TV 2. Og så fandt han finansiering til og satte opførelsen i gang af både Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Et resultat, som han i DR’s programserie 'Statsministrene', hvor han medvirkede sammen med sine fire nulevende efterfølgere, betegnede som det, han var mest glad for.

Hos vælgerne var han populær, som ingen konservativ hverken før eller siden har været det. I 1984, hvor han på grund af kollapsede finanslovsforhandlinger havde været nødt til at udskrive valg, sikrede han Det Konservative Folkeparti det bedste valg til dato. Da han blev indsat som konservativ formand i 1975 stemte 5,5 procent konservativt. Ni år senere var opbakningen mangedoblet til 23,4 procent.

Da han i 1994 stillede op til Europaparlamentsvalget blev han valgt med over en kvart million personlige stemmer. Flere end nogen anden før ham.

Derfor stod han – og vil stadig stå – som et konservativt ikon uden sidestykke. Schlüter går bort som et idol blandt konservative, og bedømt ud fra holdningen hos hans seneste arvtager, Søren Pape Poulsen, er der ingen risiko for, at myten om hans tid, dør med ham:

- Schlüter-tiden var den helt store tid, og 1980’erne var et konservativt årti. Det kan vi vist roligt sige. Jeg husker det med glæde selv og var helt rystet over, at vi i 1987 gik fra 42 til 38 mandater. Hvordan kunne vi da komme ned på det? Det kunne man måske godt leve med i dag, har han tidligere udtalt til DR2.

Privat var Poul Schlüter gift tre gange. Senest med Anne Marie Vessel Schlüter. Med sin første kone, Majken Steen-Andersen, fik han sønnen, Peter Schlüter.