Ny aftale om hjælpepakker på plads

En række tiltag skal sikre, at pengene fra nye såvel som eksisterende hjælpepakker kommer hurtigere ud til virksomhederne.

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en ny aftale, der skal forbedre, forlænge og forenkle hjælpen til danske lønmodtagere, virksomheder samt kultur- og idrætsliv.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Med aftalen forlænges en lang række af de eksisterende hjælpepakker, der står til at udløbe 1. februar, til nu at gælde februar ud. Og skulle nedlukningen over julen forlænges, vil hjælpepakkerne følge med, lyder det i aftaleteksten.

Hurtige behandling af ansøgninger

De nye tiltag er tredelte og sikrer hjælp til virksomheder, kultur- og idrætsliv samt lønmodtagere.

- Det høje smittetryk betyder, at vi må indføre skrappere restriktioner, og derfor er det afgørende, at hjælpen følger med, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og tilføjer, at kompensationsordningen nu også forenkles efter kritik af, at det har været for teknisk at ansøge om hjælp.

Blandt andet åbnes der nu for delvis udbetaling af kompensation til delvist godkendte ansøgninger. Det skal sikre, at pengene kommer hurtigere ud til virksomhederne.

- Vi ser nu frem til, at det bliver nemmere at dokumentere tab, at sagsbehandlingen bliver mere smidig, og at hjælpen kan nå ud til flere, siger konservative Mona Juul.

Klik rundt i listen herunder og se, hvilken hjælp der er at finde for de tre grupper, som pakken er målrettet.

Det indeholder aftalen om hjælpepakker

Er du lønmodtager eller studerende?

Er du virksomhedsejer?

Er du en del af kultur- og idrætslivet?


Bag aftalen står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.