Sag om unødige benamputationer vokser til andre regioner

Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix
Af Mathias Overgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Patientforening kalder det tragisk og sørgeligt.

Sagen om patienter, der unødigt kan have fået amputeret et ben, vokser nu markant.

Hidtil er 194 patienter fra Region Midtjylland blevet vejledt i at søge erstatning, da deres amputation måske kunne være undgået eller udskudt med den rette behandling.

Nu viser en stor gennemgang af alle benamputationer gennem de seneste 10 år i Region Sjælland og Region Syddanmark, at der indtil videre er fundet samlet 215 nye tilfælde, hvor patienter er blevet vejledt til at søge erstatning.

Dermed er det nu i alt flere end 400 patienter, der er blevet vejledt i at søge erstatning i sagen.

Det viser den seneste status fra regionerne.

- Det er sørgeligt og tragisk. Det er katastrofalt for det enkelte menneske at miste et ben eller to. Og hvis det ikke er nødvendigt, men er sket på grund af en fejl, så er det grotesk og skandaløst, siger formand for Amputationsforeningen, Marianne Palm.

Og det kan få store konsekvenser for det enkelte menneske:

- Deres seng må stå midt i stuen, fordi de ikke kan komme op på førstesalen, eller de må flytte i ældrebolig, fordi de ikke længere kan gå på trapper, forklarer Marianne Palm.

Der kan den kommende tid dukke flere sager op, da Region Sjælland endnu ikke er færdig med sin gennemgang.

Fund af flere end 400 sager

Regionernes undersøgelse kommer i kølvandet på amputationssagen fra Region Midtjylland, hvor en rapport i foråret 2022 anslog, at omkring 47 patienter hvert år i en længere årrække har fået amputeret et ben, selvom det muligvis kunne have været undgået.

Regionen foretog efterfølgende en gennemgang af 10 års journaler for alle benamputerede patienter på regionens sygehuse, og her fandt den 194 patienter, der blev vejledt i at søge erstatning.

Nu har Region Syddanmark så fundet 119 mulige fejlamputationer, mens Region Sjælland har fundet 96.

Samlet set har de tre regioner nu i alt vejledt 409 patienter i at søge erstatning efter en gennemgang af 5858 journaler.

Har droppet undersøgelser

Hverken Region Sjælland eller Region Syddanmark ønsker over for TV 2 på nuværende tidspunkt at kommentere fundet af de mere end 200 sager, hvor patienterne kan have modtaget en fejlagtig behandling.

Det er dog langtfra sikkert, at amputationen kunne være udskudt eller undgået i alle sagerne.

Det er Patienterstatningen, der afgør, om patienterne har ret til en erstatning, og her er de fleste sager indtil videre blevet afvist.

I alt har 356 patienter rejst en sag om erstatning. Patienterstatningen har afgjort 152 af dem, og det har ført til, at 34 har fået udbetalt en erstatning.

Startede med mindre undersøgelse

I første omgang undersøgte Region Sjælland og Region Syddanmark kun patientjournaler 3 år tilbage i tiden og fandt samlet 16 sager med mulige fejlamputationer.

Men efter at have drøftet sagen med Styrelsen for Patientsikkerhed udvidede de to regioner undersøgelsen til at gå tilbage til juni 2013.

Dermed har de to regioner undersøgt alle benamputationer fra 15. juni 2013 frem til 31. december 2022 – altså over knap ti år.

Her har Region Syddanmark fundet 119 mulige fejlamputationer, mens Region Sjælland indtil videre har fundet 96.

Region Sjælland mangler at gennemgå 797 journaler.

Region Midtjylland undersøgte alle journaler i perioden 1. januar 2012 til 1. maj 2022

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har som de eneste regioner valgt ikke at undersøge, om der her er sket fejlamputationer ved journalgennemgange.

En national rapport viste i sommeren 2022, at de to regioner amputerede mindre end landets andre regioner.

Kræver flere gennemgange

Alligevel mener Marianne Palm fra Amputationsforeningen, at fundet af de mere end 200 nye sager i Region Sjælland og Region Syddanmark bør få Region Hovedstaden og Region Nordjylland til at lave en journalgennemgang.

- Jeg synes, at politikerne på Christiansborg skal forlange, at Region Hovedstaden og Region Nordjylland også går i gang med en gennemgang. Det kan ikke passe, at vi har to regioner, hvor patienterne ikke får samme svar på, om de er fejlbehandlet, siger hun.

Patienter kan bare på egen hånd søge erstatning, hvis de mistænker, at de kan være fejlamputeret. Hvorfor er det nødvendigt med en ressourcetung journalgennemgang?

- Det er det, fordi der er tale om ressourcesvage mennesker, der ikke selv har overblik over deres egen situation. Der er en stor gruppe af mennesker, som måske er over 70 år gamle, og som ikke ved, at der er klagemuligheder, siger Marianne Palm.

Ordfører bakker op

Det forslag møder opbakning hos Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Han kalder de nye tal fra Region Sjælland og Region Syddanmark for ”fuldstændig alarmerende” og mener – trods færre amputationer i Region Nordjylland og Region Hovedstaden – ikke, at man kan være sikker på, at der ikke også her kan gemme sig fejlamputationer.

- Men det er også muligt, at en journalgennemgang kan vise, hvad man har gjort i Region Hovedstaden og i Nordjylland, som har gjort, at man ikke har lavet samme antal amputationer.

- Vi skal lære af de her systemasiske fejl, og jeg er ikke i tvivl om, at det her er et udtryk for et presset sundhedsvæsen. Det skal vi have afdækket, og det kan vi eksempelvis gennem journalgennemgange, siger han.

Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, mener derimod, at en gennemgang er overflødig i særligt Nordjylland, hvor der bliver foretaget færrest amputationer.

- Jeg har ikke indtryk af, at der eksempelvis i Nordjylland er nogen, der er fejlamputeret.

Men kan man ikke først med sikkerhed vide det, hvis man laver en gennemgang af journalerne?

- Alt kommer med en pris. De karkirurger, som så skal gennemgå de journaler, er der behov for andre steder. Vi har et presset sundhedsvæsen, og på kirurgi har vi store problemer med at leve op til det, man skal i forhold til ventetidsgarantier, siger han.

Region Nordjylland oplyser i et skrifligt svar, at den ikke har lavet en journalgennemgang, da "der ikke er nogen indikationer på, at der i Region Nordjylland er generelle kvalitetsudfordringer inden for området".

Samtidig oplyser regionen, at den i perioden 22. november 2022 til 3. januar 2023 åbnede en hotline til benamputerede patienter, hvor ingen henvendte sig.

Sønderborg forbigået da staten delte penge ud - borgere risikerer nu at skulle betale mere

Sønderborg var dækket af vand under stormfloden. Foto: Marie-Louise Bredvig, Sydals
Udgivet

Statens kystpulje hjælper ikke med at forebygge oversvømmelser i Gråsten. Kommunen bliver igen overladt til sig selv, mener skuffet udvalgsformand.

Gråsten kom ikke i betragtning, da statens kystpulje fredag gav lovning på 150 millioner kroner i støtte til kystsikringsprojekter.

Sønderborg Kommune har planer om at bygge en højvandsmur og diger langs havnen i Gråsten, men den fik ikke en eneste krone fra puljen, der tilgodeser otte ud af 11 ansøgte projekter langs Danmarks kyster.

- Det er vi rigtig kede af, og vi må konstatere, at vi er overladt til os selv. Vi havde håbet på at få hjælp fra regeringen, men virkeligheden er en anden, siger Asger Romme Andersen (EL), der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

Projektområdet strækker sig fra Sildekulevej til Fiskenæsvej, og stormflodsbeskyttelsen kommer til at bestå af en kombination af diger og højvandsmure. Foto: Sønderborg Kommune

Puljen fordeles af regeringen og partierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre).

Fredag formiddag stod det klart, at Sønderborg ikke blev tilgodeset i aftalen. Den situationen virker bekendt for Asger Romme Andersen. Da Sønderborg Kommune søgte økonomisk støtte til at reparere skader for 80 millioner kroner efter stormfloden i oktober 2023, fik kommunen det, formanden kalder "et symbolsk beløb" på 15 millioner kroner.

Nødvendigt med kystsikring

Asger Romme Andersen mener, at afslaget skyldes, at puljen er for lille. Ifølge formanden opfylder kystprojektet i Gråsten puljens kriterier om, at projektet skal være langt i planlægningsprocessen og reducere risikoen for oversvømmelse betydeligt.

Selvom udvalgsformanden er ærgerligt over afslaget, så kommer det ikke bag på ham.

- Vi vidste godt, at når der er søgt for mere end 150 millioner kroner i alt, så vil der være nogen, der bliver skuffet, og vi har tænkt, at der var risiko for, at det ville blive os. Men vi troede, at vi kom frem i køen, fordi vi allerede har trykket på startknappen, siger han.

Sønderborg er et af de steder, der blev særlig hårdt ramt af stormfloden. Foto: Marie-Louise Bredvig, Sydals

Sønderborg Byråd har nemlig givet håndslag på, at kystsikringen skal gennemføres. Det skal den fortsat, også selvom kommunen ikke får en økonomisk håndsrækning fra staten, siger formanden.

- Vi bliver nødt til at få beskyttet den kyststrækning, og vi oplevede konsekvenserne af ikke at gøre det sidste år under stormfloden, hvor der stod vand i folks stuer, og beboere måtte genhuses i flere måneder. Hændelser som den, kan vi forvente at få hyppigere, og det går ikke, lyder det.

Kystsikringsprojektet anslås at koste 17-20 millioner kroner. Pengene skal nu udelukkende findes i kommunekassen i næste års budget og hos grundejerne i området ved havnen, fortæller Asger Romme Andersen. Han havde håbet, at beboernes andel kunne reduceres med et tilskud fra kystpuljen.

Asger Romme Andersen har endnu ikke overblik over, hvordan den konkrete finansiering - og borgernes andel - ender. Det skal nu forhandles på plads i udvalget. Men han forventer, at projektet påbegyndes i 2025 og står færdigt i 2027.

Stor ståhej om løbsk hest - den lykkelige slutning overraskede eftersøgningshold

Foto: Privatfoto: Lene Thomsen
Udgivet

Sarah Petersen brugte aftenen og natten på at lede efter hesten Sindri. I stedet fandt hun to andre kvinder, som havde fået samme ide.

Hesten Sindri blev med ti sekunders video lidt af en sensation i Haderslev, efter videoen af den netop bortløbne islænder blev offentliggjort i Facebook-gruppen "Haderslev..."

Videoen har fået over 100 kommentarer og er delt næsten lige så mange gange. Det fik også Sarah Petersen ud i aftenmørket. En bekendt troede, at det var hendes hest, der løb rundt i byen. Det var det ikke, men der var alligevel en hest, der måske kunne bruge lidt hjælp, tænkte Sarah Petersen.

- Jeg havde sat pris på, hvis nogen havde gjort det samme, så jeg sprang på min cykel og kørte afsted til det område, hvor hesten (Sindri, red.) sidst var set, fortæller Sarah Petersen.

Sarah Petersen med sin hest Camelot. Foto: Privatfoto: Sarah Petersen

I eftersøgningen af hesten mødte Sarah Petersen to andre kvinder, som havde fået samme ide. Det udviklede sig til en fælles eftersøgning. Sarah Petersen blev tilbudt et lift rundt af en anden kvinde, hvor de senere mødte en tredje.

- Det var egentlig ret hyggeligt at traske rundt på marker med lommelygter og lede. Vi fik også lært hinanden lidt at kende. Siden har vi skrevet en lille smule sammen, fortæller Sarah Petersen.

Det samme fortæller Helle Dele, der var en af kvinderne.

- Jeg har selv heste og hjælper selvfølgelig, ligesom jeg håber nogen ville gøre for mig, fortæller hun.

Hesten sov derhjemme, men det vidste de ikke

De tre kvinder ledte i et par timer torsdag aften, som også blev til nat. Først på natten fik de besked om, hvor hesten hører hjemme. Det fik dem til at trave op på gårdspladsen og banke på hos Lene Thomsen lidt over kl. 01.

- Hun virkede ganske ulykkelig, da vi bankede på. Hun var bange for, om hesten var løbet væk igen, fortæller Sarah Petersen.

Virkeligheden var dog sådan, at Sindri i tiden efter videoens offentliggørelse i facebookgruppen allerede på egen hånd var løbet hjem igen. Derfor kunne de nu fire kvinder konstatere, at Sindri var i sin stald.

- I sådanne situationer kan de sociale medier en masse, og mange er villige til at hjælpe hinanden. Men det bliver også sårbart, hvis det viser sig, som i dette tilfælde, at tidspunktet (for videoen, red) ikke er korrekt, skriver Helle Dele ledsaget af en smiley.

Efterfølgende hjalp de fire med at se hegnet efter, om der var huller, den kunne komme ud af. Det konstaterede de, at der ikke var. Dog har Sarah Petersen en teori om, hvordan og hvorfor Sindri er blevet en flugtkonge, der får Haderslevere ud med lommelygte en december nat.

- Hesten har så tyk en pels og underuld, at den sandsynligvis ikke kan mærke strømmen i hegnet særlig godt. Jeg tror, at den kan klemme sig igennem trådene, forklarer hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com