Søndag bliver den første dansker vaccineret mod coronavirus - men hvordan virker vaccinen?

Der er både fordele og ulemper ved den banebrydende teknologi - men flest fordele, vurderer professor.

Der er både fordele og ulemper ved den banebrydende teknologi - men flest fordele, vurderer professor.

Når den første dansker søndag får et prik med en vaccine mod coronavirus, bliver det med en ny vaccineteknologi, mRNA.

Men hvordan virker den egentlig?

Det har vi allieret os med med Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, for at forstå. Og hvordan er det lykkedes at udvikle en vaccine på rekordtid med en teknologi, man har forsøgt at få til at fungere i 20 år?

1. Hvordan virker vaccinen?

Ifølge Rune Hartmann kan man tænke på en virus som en pirat, der rejser ind i vores celler, overtager kroppens protein-fabrikker, og får dem til at lave proteiner som den selv.

Når kroppen rejser et immunforsvar, så reagerer det på de såkaldte spikeproteiner på viruscellens overflade. Hvis man har set en tegning af coronavirussen, så er spikeproteinet de små pigge på ydersiden af cellen.

Spike-proteinerne er de små udstikkere på virussen.
Spike-proteinerne er de små udstikkere på virussen.
Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2

Vacciner virker ved at sætte samme proces i gang med enten en svækket eller "død" version af virussens proteiner. Men sådan er det ikke med mRNA-vaccinerne.

Her har man genskabt virussens genetiske kode, som indpakket i nanopartikler trænger ind i vores celler. Så oversætter cellen koden til protein - svarende til coronavirussens spike-protein - og det reagerer immunforsvaret på.

- Nøglen ligger i, at vores krop opfatter det her som fremmed virus og laver et effektivt forsvar mod den, siger Rune Hartmann.

Koden, mRNA'et, bliver nedbrudt efter kort tid, men beskyttelsen hænger ved. Så hvis vi bliver smittet med den ægte virus, vil vi have antistofferne at slå den ned med.

2. Hvad er fordelen ved den her slags vacciner?

En af de største fordele ved mRNA-vaccinerne er, at de er fleksible. Når en ny virus opstår, vil man hurtigt kende den sekvens, der skal bruges i vaccinen.

Det er også relativt nemt at ændre koden i vaccinen - noget, der for eksempel er smart, hvis en virus muterer.

Det var en virusmutation blandt mink, der førte til, at alle Danmarks mink skulle slås ned. Her er det alivede mink bliver gravet ned ved Jydske Dragonregiments øvelsesterræn ved Holstebro. 9. november 2020.
Det var en virusmutation blandt mink, der førte til, at alle Danmarks mink skulle slås ned. Her er det alivede mink bliver gravet ned ved Jydske Dragonregiments øvelsesterræn ved Holstebro. 9. november 2020.
Foto: Morten Stricker / Ritzau Scanpix

Et andet plus ved mRNA-vaccinen er, at den giver effektiv beskyttelse blandt alle befolkningsgrupper, også dem der normalt har ringest effekt af vaccinationer. Samlet set ligger beskyttelsen for Pfizer/BioNTech-vaccinen på omkring 95 procent.

- Den er relativt simpel, effektiv og sikker, siger Rune Hartmann.

3. Er der nogen ulemper?

Ja. Først og fremmest er der prisen på mRNA-vaccinen, som er noget højere end de andre vaccinetyper.

Pfizer/BioNTechs vaccine koster 100 kroner og Modernas 210 kroner per dosis, mens vaccinen fra Oxford/AstraZeneca, som er en såkaldt vektor-vaccine, vil koste cirka 25 kroner, hvis den bliver godkendt.

En anden ulempe er, at mRNA-vaccinerne er meget skrøbelige, så logistikken er mere besværlig sammenlignet med andre vaccineteknologier.

Fryserne er klar til at modtage covid-19 vacciner fra PfizerBioNTech hos Statens Serum Institut i København, den 18. december 2020. Hver fryser kan rumme ca. 40.000 vaccinedoser.
Fryserne er klar til at modtage covid-19 vacciner fra PfizerBioNTech hos Statens Serum Institut i København, den 18. december 2020. Hver fryser kan rumme ca. 40.000 vaccinedoser.
Foto: Søren Svendsen / Ritzau Scanpix

Det kræver både tøris og særlige frysere at fragte mRNA-vaccinedoserne, for temperaturen skal holdes på ultrakolde minus 70 grader for mRNA-vaccinerne fra Pfizer/BioNTech.

Den lave temperatur sikrer, at man undgår kemisk aktivitet, der ellers ville nedbryde koden. Lidt ligesom kød, der holder sig bedre i en fryser end ved stuetemperatur.

- Man kan se mRNA som perler på en snor, hvor informationen hænger på en række. Og hvis den række knækker, så giver opskriften ikke længere mening, siger Rune Hartmann.

4. Men er det ikke farligt?

Overordnet er svaret nej, lyder det fra Rune Hartmann.

- Vaccinerne er godkendt på baggrund af forsøgsgrupper, der er større end de plejer, og der er ikke data, der understøtter, at mRNA-vaccinen er farlig, siger han.

Der er bivirkninger - dem kan du læse om i artiklen her - men det er der ved alle vacciner og det meste medicin. Ifølge Rune Hartmann skal man se bivirkningerne i lyset af to ting:

- Det skal måles op mod at få sygdommen eller at blive ved med at leve med restriktionerne, siger han.

5. Hvordan har man udviklet den her teknik så hurtigt?

Teknologien bag mRNA er blevet kaldt "starten på en ny vaccine-æra" og "det 21. århundredes penicillin".

Den sammenligning vil Rune Hartmann ikke drage, selv om mRNA-vaccinerne er banebrydende. Men hvor penicillin var en pludseligt verdensomvæltende opdagelse, er vaccinerne noget, der har været længe undervejs.

- Det her er et enormt fremskridt. Det er et meget stort arbejde, der når sit klimaks - man står på skuldrene af 20 års forskning, der har udviklet sig gradvist, siger han.

Man har blandt andet brygget på mRNA-teknologien under Zika-epidemien, hvor man fik gode resultater. Men zikavirussen bredte sig aldrig, og de kliniske test blev indstillet.

En fire måneder gammel dreng i Brasilien, der er født med mikroencephali på grund af smitte med Zika-virus. Februar 2016.
En fire måneder gammel dreng i Brasilien, der er født med mikroencephali på grund af smitte med Zika-virus. Februar 2016.
Foto: Nacho Doce / Ritzau Scanpix

Så paradoksalt nok krævede det en verdensomspændende virus at få fremskyndet processen og sat alle sejl - både økonomiske, politiske og teknologiske - til i udviklingen af vaccineteknologien. Blandt andet har man har kunnet teste og producere vaccinen sideløbende, fordi der var midler til det.

Det har resulteret i en rekord: Indtil for nylig tog den hurtigst udviklede vaccine fem år at lave, men de godkendte vacciner mod coronavirus har man brugt under et år på.