Play

Sønderjysk boligejer frygter, at køber springer fra: - Jeg kan næsten ikke overskue konsekvenserne

Marc Thorning står med et hussalg, hvor han ikke ved, om han er købt eller solgt. Foto: TV 2 Dokumentar
Af Signe Marie Frost
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Grundværdien overstiger ejendomsværdien for fire procent af alle ejerboliger, viser en gennemgang af de foreløbige ejendomsvurderinger.

De knap 70.000 danske boligejere, som ifølge Vurderingsstyrelsen har fået vurderet deres grundværdi højere end ejendomsværdien, risikerer at blive ramt af en uheldig dominoeffekt.

For med de nye, millionstore vurderinger af udvalgte grunde kan ejendomsskatterne ende med at stige betragteligt for de boligejere, hvis grundværdi langt overstiger den samlede ejendomsvurdering.

Sådan lyder vurderingen fra Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea.

Vi sover ikke ret meget. Vi er nervøse for, om vi har en handel

Marc Thorning, selvstændig, Sønderborg

Det kan for nogle gøre det sværere at sælge deres bolig, lyder det.

- Jeg kan godt forstå, hvis køberne viger lidt tilbage, når de ser en foreløbig vurdering, hvor grunden måske har en væsentlig højere værdi, end det salgsprisen er, siger hun til TV 2 og tilføjer:

- Det kan gøre, at man ikke helt har råd til at købe det samme, så det er ikke nogen sjov situation at stå i.

En "enormt uretfærdig situation"

Men det er ikke desto mindre lige præcis den situation, som Marc Thorning fra Sønderborg er havnet i.

Han har netop solgt sit hus for 2.495.000 kroner – men køberne kan nå at fortryde købet indtil på mandag.

Og Marc Thorning frygter, at de benytter sig af fortrydelsesretten.

Grundværdien på den bolig, han lige har solgt, er nemlig pludselig steget fra 329.000 kroner til 5.029.000 kroner, hvilket vil få ejendomsskatten til at stige betragteligt.

- Hvis ikke det er solgt på mandag, fordi der er nogle købere, der får kolde fødder… Jeg kan næsten ikke overskue konsekvenserne af det, siger Marc Thorning til TV 2.

Marc Thorning har allerede købt et nyt hus. Her er fortrydelsesretten udløbet.

- Vi sover ikke ret meget. Vi er nervøse for, om vi har en handel, der glider ud i sandet for os. Vi er bekymrede for både det hus, vi har solgt, og det, vi har købt. Her skal vi også til at kigge på den nye vurdering, siger han.

Situationen er enormt uretfærdig, mener han.

- Vi har indgivet en klage, men jeg ved bare, den er modtaget. Jeg har ingen idé om, hvad behandlingstiden er, og om jeg kan sige til køber: Tag den med ro, siger han.

Sikker på, at vi kommer i mål

Marc Thorning har derfor et ønske om en helt klar melding fra staten om, at man freder de negativt værdiladede huse.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) fortalte torsdag til TV 2, at han har bedt Vurderingsstyrelsen om at gå i gang med at rette de "åbenlyse fejl", og at det ikke kommer til at tage måneder.

Det er dog ikke sikkert, at Marc Thornings ejendomsvurdering bliver ændret af den grund.

Vurderingsstyrelsen har tidligere forklaret, at det ikke nødvendigvis er en fejl, at grundværdien er sat højere.

For mens ejendommen er et bud på markedsprisen her og nu, er grundværdien et udtryk for, hvad grunden er værd i ubebygget stand, lyder det.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, skal man som boligejer ikke være bekymret, hvis man ikke skal sælge "lige nu og her".

Hun forklarer nemlig, at det for de fleste ikke får nogen praktisk betydning, fordi Vurderingsstyrelsen lige nu tjekker efter for eventuelle fejl.

- Man kommer ikke til lige pludselig at betale en høj skat i 2024 på grund af skatterabatten, og så håber vi på, at alt er faldet på plads, når vi har de endelige vurderinger, siger hun.

Det nye ejendomsvurderingssystem er sådan indrettet, at 2024 bliver et overgangsår. Det betyder, at hvis man står til at få en højere boligbeskatning – som det altså er tilfældet for en ud af fem – får man i stedet en skatterabat i 2024.

Risikerer man at få et skattesmæk til næste år?

Det korte svar er: Nej.

Det nye ejendomsvurderingssystem er sådan indrettet, at 2024 bliver et overgangsår. Det betyder, at hvis man står til at få en højere boligbeskatning – som det altså er tilfældet for en ud af fem – får man i stedet en skatterabat i 2024.

Det betyder, at du ikke kommer til at betale mere i første omgang, end du ellers skulle have gjort ud fra de gamle regler.

Fordi hele formålet med de nye ejendomsvurderinger er, at boligbeskatningen løbende skal følge boligpriserne, kan du dog risikere, at skatten fortsætter op efter 2024. Hvis du bliver ramt af det, har politikerne indført en såkaldt ”indefrysningsordning”.

Indefrysningsordningen går kort fortalt ud på, at man kan tage dele af den stigende skattebetaling og omdanne den til et lån. Dermed slipper man for at betale de højere skatteudgifter, indtil man sælger sin ejendom.

Man skal dog være opmærksom på, at der vil løbe renter på lånet, hvis man vælger denne løsning.

Derfor kommer man ikke til at betale mere i første omgang, end man ellers skulle have gjort ud fra de gamle regler.

- Jeg synes, det er dejligt, at vi er kommet i gang med de nye ejendomsvurderinger. De nuværende fra 2011 er fejlbehæftede, og jeg er sikker på, at vi kommer i mål med det her, siger Lise Nytoft Bergmann og afslutter:

- Vi kommer hen til et system, som boligejerne kan se sig selv i, og som både er bedre og mere retfærdigt end det system, vi har i dag.

Skolemad koster 5,6 milliarder – men hvad gider eleverne egentligt spise?

Udgivet

Der er for mange holdninger og overvejelser til den mad, vi spiser – ikke mindst blandt skoleelever. En milliondyr forsøgsordning skal afklare, hvordan en model for statslig finansieret skolemad kan se ud.

Løg, oksekød, kål og gulerødder braser på panden, og et stykke ristet rugbrød bliver toppet godt op med moset avocado i skolekøkkenet på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev.

Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Her er fire af skolens 9. klasses elever og de to folketingspolitikere Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Helena Artmann Andresen (LA) sat i stævne for hver især at lave deres bud på et godt skolemåltid.

En form for dyst kan man kalde det. Politikerne mod eleverne.

- Jeg er jo lidt en sucker for wraps med noget kød og nogle grøntsager, lyder den umiddelbare idé fra politiker Helena Artmann Andresen.

Elever og politikere får stillet de samme råvarer til rådighed til at kreere et lækkert skolemåltid. Foto: Kristoffer Hauervig Daugaard/TV SYD

I elevernes køkken er der helt andre tanker i gang for skolemåltidet.

- Planen er, at vi laver en varm ret med pasta. Og så nogle små halve wraps, som man måske kan tage med i hånden eller spise på stedet, lyder det fra Anna Iversen fra 9.C, der skal tilberede måltidet sammen med tre klassekammerater.

Dyr ordning

I programserien ”Politik i virkeligheden” har tvSyd inviteret en række folketingspolitikere væk fra Christiansborg og ud i den virkelighed, de bestemmer over.

En af de aktuelle diskussioner handler om, hvorvidt Danmark skal have en statslig finansieret skolemadsordning.

I november i fjor besluttede regeringen sammen med SF og Radikale at sætte gratis skolemad på Finansloven. En rigtig god ide, hvis man spørger Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Vi kan jo lave nok så mange spændende initiativer for at gøre vores skole bedre. Men hvis dem, der sidder der ikke er parat til at lære, fordi de er sultne hele tiden, så lærer de jo ikke noget, siger SF’eren.

Liberal Alliances Helena Artmann Andresen (tv.) er uenig med sin politikerkollega fra SF, når det gælder en mulig statslig finansieret skolemadsordning. Foto: Troels Sørensen/Tv Syd

Hendes politikerkollega fra Liberal Alliance er ikke modstander af, at skoleelever skal have ordentlig mad, men:

- Folkeskolen står med nogle ret alvorlige udfordringer, som handler om lærermangel, og som handler om, at hver tiende elev går ud af folkeskolen uden, at de har bestået dansk eller matematik. Det synes vi er vigtigere fokusområder, for det er enormt dyrt med en statslig skolemadsordning, siger Helena Artmann Andresen.

Skal give vigtige indsigter

Finansministeriet har beregnet, at en fuld indfasning af gratis skolemad til alle folkeskoler i Danmark vil koste i omegnen af 5,6 milliarder kroner årligt i 2028.

I første omgang er der derfor afsat omkring 850 millioner kroner til en forsøgsordning blandt 20.000 skoleelever. Den skal gælde på udvalgte skoler over hele landet fra sommeren 2025 og indtil 2028.

Og det er et positivt skridt, hvis man spørger Ghita Parry, der er formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

Ghita Parry er formand for KOst- og Ernæringsforbundet. Foto: Kost- og Ernæringsforbundet

Hendes organisation har længe kæmpet for en skolemadsordning til folkeskoleelever.

Nu håber hun, at forsøgsordningen kan være med til at give nogle vigtige og nødvendige indsigter.

- En forsøgsordnings succes og effekt afhænger virkelig i høj grad af den mad, som serveres for børnene og de rammer, der vil være for frokosten. Skolemad er jo ikke et mål i sig selv, men det er derimod skolemad som mætter og som bidrager væsentligt til sundhed, trivsel, læring, dannelse og udvikling. Derfor er der et kæmpe potentiale, men lad os nu starte med den her forsøgsordning og se, om der er noget, der virker bedre end andet, siger formanden.

Skal vide at det virker

For måske er det ikke en dum ide at tilbyde skoleelever et alternativ til madpakken.

Tal fra Arla Fonden om unges spisevaner viser, at hver tredje unge jævnligt springer frokosten over.

Skolebørn og kostvaner

  • Forekomsten af overvægt stiger fra cirka 13 procent til cirka 18 procent på landsplan fra børnene starter i indskolingen til de går ud af folkeskolen.

  • En undersøgelse fra september 2024 viser, at kun 32 procent af de børn, der har madpakke med i skolen, spiser op.

  • Selvom 73 procent af forældrene i undersøgelsen hver dag sender en madpakke med deres børn, oplever 68 procent af forældrene ofte, at noget af maden eller hele madpakken ikke bliver spist.

  • Forældrene svarer i undersøgelsen, at det nok handler om, at børnene er kræsne eller maden kedelig.

  • 38 procent af forældrene svarer også, at de ikke har den fornødne tid til at lave madpakkerne spændende.

Kilder: LIDL og Too Good To Go I samarbejde med Megafon, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Samtidig spiser to tredjedele af danske børn og unge mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

Her vælger mange børn og unge hurtige og ofte usunde snacks.

I den ligning betyder barnets sociale baggrund også noget, for der er en stor social ulighed blandt børn og unge både i forhold til overvægt og kostvaner, fortæller Camilla Trab Damsgaard.

Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid

Camilla Trab Damsgaard, lektor og ernæringsforsker

Hun lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og har stået i spidsen for flere forsøg blandt elever, der viser gode effekter ved skolemadsordninger.

- Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid, uanset hvilken social baggrund, de kommer fra. Og så er der sindssygt meget læring i det, som jeg også tror vil have nogle langtidseffekter, siger Camilla Trab Damsgaard og forklarer, at selvom hendes tidligere skolemadsprojekt viste, at skolemaden forbedrede børnenes kost, så findes der endnu ikke hårdtslående evidens for, hvorvidt skolemad virker på børns sundhed og læring.

Netop derfor er det vigtigt, at der bliver en god forskningsevaluering af de kommende forsøgsordninger, understreger hun.

En tur i Rema

Det med at springe frokosten over kender de også til i 9.C på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, hvor skolemåltidet ofte ender med snacks og forskellige former for bakeoff fra Rema 1000.

- Jeg har haft lidt svært ved at have madpakke med. For jeg synes, at tanken om, at det skal ligge en hel dag i ens taske, er lidt klam, siger skoleelev Sophie Mosen, der køber sin frokost i Rema hver eneste dag.

- Hvis jeg køber noget derovre, så er det nok energidrik og en pizzasnegl, siger hun.  

Sophie Mosen (tv.) køber altid sin frokost i Rema 1000. Ofte bakeoff og energidrik. Foto: Tais Tullin/tvSyd

Men mange vil faktisk gerne spise sund mad.

Derfor hilser eleverne også ideen om en skolemadsordning velkommen.

- Det ville være ret lækkert, især hvis maden rent faktisk var god, og det var varieret mad. Både noget salat og nogle lune og kolde retter, så du selv kan vælge, foreslår Anna Iversen fra 9.C.

Inddragelse er vigtigt

At der gerne må være et udvalg afspejler sig også hos eleverne i skolekøkkenet, hvor den lille skolemadsdyst mellem politikere og elever nu skal afgøres.

Både kolde og lune retter. Det er elevernes taktik i skolekøkkenet. Foto: Tais Tullin/TV SYD

De fire 9. klasses-elever præsenterer en lun pastaret med tomat og bacon, små wraps med friskost og salat og ristet rugbrød med avocado.

Politikerne har derimod kun en enkelt ret på tallerkenen.

Nemlig gratineret burrito med fyld af oksekød og grøntsager. Og en klat guacamole som tilbehør.

Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden

Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet

Kost- og Ernæringsforbundets formand, der også er uddannet økonoma, er mest begejstret for det hun ser på elevernes tallerken.

- Eleverne har formået at lave en frokosttallerken med variation. Den er indbydende og håndterbar og uden brug af for meget kød. Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden, lyder en hurtig madanmeldelse fra Ghita Parry, som tilføjer:

- Mit råd til politikerne: Kig eleverne over skuldrene og lær 'lækkerness' af dem. (klik på linket herunder for hele madanmeldelsen).

Forskellen på de to tallerkener illustrerer dermed noget ganske essentielt, som man heller ikke må glemme at tage højde for i de kommende forsøgsordninger med skolemad, mener hun.

- Elevinddragelse med stor fed streg under! Selvfølgelig skal man tænke over, hvorfor en 15-årig hellere vil gå på tanken eller i Rema. Men tænk nu, hvis skolemaden i kantinen var så god, at man havde lyst til at sidde sammen med sine kammerater og spise noget superlækker mad, som man måske også havde haft indflydelse på, siger Ghita Parry.

Skolemadsdysten på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup ender 1-0 til elevernes tallerken (tv.). Foto: Tais Tullin/tvSyd

Det er også en af de indsigter, som de to politikere har fået efter en dag i skolemadens tegn på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup.

- Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er hendes politikerkollega enig i.

- Generelt synes jeg, vi er lidt for dårlige til elevinddragelse, så deres stemme er jo helt sikkert det, der også skal høres. Og jeg vil da også tage nogle ting med mig hjem fra i dag, lyder det fra Helena Artmann Andresen.

Borger spærrede øjnene op: Mand forsøgte at stjæle kæmpe kloakrør på trækvogn

Genrebillede. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
M
Udgivet

Et flere meter langt kloakrør, løftet via et træ over på en trækvogn. Et sælsomt syn, der ikke desto mindre udspillede sig ved et tyveriforsøg natten til søndag.

En borger studsede natten til søndag over en hændelse på Darumvej i Esbjerg, der syntes en smule mystisk og suspekt.

- Klokken 2.20 sender vi en patrulje ud til en anmeldelse om en mand, der er i færd med at stjæle et flere meter langt kloakrør på en trækvogn, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann.

Det var et større projekt, som den 34-årige gerningsmand fra Esbjerg havde gang i.

Han havde nemlig bundet løftestropper op i et træ, for på den måde at forsøge at løfte det store cementkloakrør op på trækvognen.

- Det går ham ikke så godt, for da vi kom frem, så vi, at han stadig var i gang med at forsøge at stjæle røret, lyder det fra vagtchefen.

Gerningsmanden blev anholdt for tyveriforsøget. Politiet har ikke kendskab til, hvorfor manden ønskede at stjæle kloakrøret.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com