Sønderjysk boligejer frygter, at køber springer fra: - Jeg kan næsten ikke overskue konsekvenserne

Foto: TV 2 Dokumentar
Af Signe Marie Frost
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Grundværdien overstiger ejendomsværdien for fire procent af alle ejerboliger, viser en gennemgang af de foreløbige ejendomsvurderinger.

De knap 70.000 danske boligejere, som ifølge Vurderingsstyrelsen har fået vurderet deres grundværdi højere end ejendomsværdien, risikerer at blive ramt af en uheldig dominoeffekt.

For med de nye, millionstore vurderinger af udvalgte grunde kan ejendomsskatterne ende med at stige betragteligt for de boligejere, hvis grundværdi langt overstiger den samlede ejendomsvurdering.

Sådan lyder vurderingen fra Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea.

Vi sover ikke ret meget. Vi er nervøse for, om vi har en handel

Marc Thorning, selvstændig, Sønderborg

Det kan for nogle gøre det sværere at sælge deres bolig, lyder det.

- Jeg kan godt forstå, hvis køberne viger lidt tilbage, når de ser en foreløbig vurdering, hvor grunden måske har en væsentlig højere værdi, end det salgsprisen er, siger hun til TV 2 og tilføjer:

- Det kan gøre, at man ikke helt har råd til at købe det samme, så det er ikke nogen sjov situation at stå i.

En "enormt uretfærdig situation"

Men det er ikke desto mindre lige præcis den situation, som Marc Thorning fra Sønderborg er havnet i.

Han har netop solgt sit hus for 2.495.000 kroner – men køberne kan nå at fortryde købet indtil på mandag.

Og Marc Thorning frygter, at de benytter sig af fortrydelsesretten.

Grundværdien på den bolig, han lige har solgt, er nemlig pludselig steget fra 329.000 kroner til 5.029.000 kroner, hvilket vil få ejendomsskatten til at stige betragteligt.

- Hvis ikke det er solgt på mandag, fordi der er nogle købere, der får kolde fødder… Jeg kan næsten ikke overskue konsekvenserne af det, siger Marc Thorning til TV 2.

Marc Thorning har allerede købt et nyt hus. Her er fortrydelsesretten udløbet.

- Vi sover ikke ret meget. Vi er nervøse for, om vi har en handel, der glider ud i sandet for os. Vi er bekymrede for både det hus, vi har solgt, og det, vi har købt. Her skal vi også til at kigge på den nye vurdering, siger han.

Situationen er enormt uretfærdig, mener han.

- Vi har indgivet en klage, men jeg ved bare, den er modtaget. Jeg har ingen idé om, hvad behandlingstiden er, og om jeg kan sige til køber: Tag den med ro, siger han.

Sikker på, at vi kommer i mål

Marc Thorning har derfor et ønske om en helt klar melding fra staten om, at man freder de negativt værdiladede huse.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) fortalte torsdag til TV 2, at han har bedt Vurderingsstyrelsen om at gå i gang med at rette de "åbenlyse fejl", og at det ikke kommer til at tage måneder.

Det er dog ikke sikkert, at Marc Thornings ejendomsvurdering bliver ændret af den grund.

Vurderingsstyrelsen har tidligere forklaret, at det ikke nødvendigvis er en fejl, at grundværdien er sat højere.

For mens ejendommen er et bud på markedsprisen her og nu, er grundværdien et udtryk for, hvad grunden er værd i ubebygget stand, lyder det.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, skal man som boligejer ikke være bekymret, hvis man ikke skal sælge "lige nu og her".

Hun forklarer nemlig, at det for de fleste ikke får nogen praktisk betydning, fordi Vurderingsstyrelsen lige nu tjekker efter for eventuelle fejl.

- Man kommer ikke til lige pludselig at betale en høj skat i 2024 på grund af skatterabatten, og så håber vi på, at alt er faldet på plads, når vi har de endelige vurderinger, siger hun.

Det nye ejendomsvurderingssystem er sådan indrettet, at 2024 bliver et overgangsår. Det betyder, at hvis man står til at få en højere boligbeskatning – som det altså er tilfældet for en ud af fem – får man i stedet en skatterabat i 2024.

Risikerer man at få et skattesmæk til næste år?

Det korte svar er: Nej.

Det nye ejendomsvurderingssystem er sådan indrettet, at 2024 bliver et overgangsår. Det betyder, at hvis man står til at få en højere boligbeskatning – som det altså er tilfældet for en ud af fem – får man i stedet en skatterabat i 2024.

Det betyder, at du ikke kommer til at betale mere i første omgang, end du ellers skulle have gjort ud fra de gamle regler.

Fordi hele formålet med de nye ejendomsvurderinger er, at boligbeskatningen løbende skal følge boligpriserne, kan du dog risikere, at skatten fortsætter op efter 2024. Hvis du bliver ramt af det, har politikerne indført en såkaldt ”indefrysningsordning”.

Indefrysningsordningen går kort fortalt ud på, at man kan tage dele af den stigende skattebetaling og omdanne den til et lån. Dermed slipper man for at betale de højere skatteudgifter, indtil man sælger sin ejendom.

Man skal dog være opmærksom på, at der vil løbe renter på lånet, hvis man vælger denne løsning.

Derfor kommer man ikke til at betale mere i første omgang, end man ellers skulle have gjort ud fra de gamle regler.

- Jeg synes, det er dejligt, at vi er kommet i gang med de nye ejendomsvurderinger. De nuværende fra 2011 er fejlbehæftede, og jeg er sikker på, at vi kommer i mål med det her, siger Lise Nytoft Bergmann og afslutter:

- Vi kommer hen til et system, som boligejerne kan se sig selv i, og som både er bedre og mere retfærdigt end det system, vi har i dag.

Internationalt stævne trækker masser af hoppende kaniner til lille by

Foto: Privat
Udgivet

I disse dage dyster mere end 500 kaniner med ejere fra forskellige europæiske lande i kaninhop på sportsbanerne i Gedved. To af deltagerne og medarrangører er mor og datter Bente og Alison Bøje Jensen.

Måske tænker du, at kaninhop kun er noget for børn?

Sådan er det langt fra.

Omkring 300 voksne danskere dyrker kaninhop som sport, vurderer Aase Bjerner, der er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening.

Aase Bjerner er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening. Hun har dyrket kaninhop i 30 år. Foto: Privat

- Det er en sport, som i hvert fald de sidste 30 år, også har været dyrket af voksne under Danmarks Kaninavlerforening. Men ofte er det børnene, der får de voksne i gang, fortæller Aase Bjerner.

Sporten fylder det meste

For Bente Bøje Jensen var det også hendes børn, der fik hende i gang med sporten for nu 10 år siden. Og her hen over weekenden står hun midt i det, hun elsker allermest - at dyste i sin store passion, kaninhop.

22-årige Alison Bøje Jensen løber med kaninen Stald Fuglsangs I'll Fly. Hun begyndte som 12-årig til kaninhop sammen med sin søster.

- Jeg kan ikke få nok af det, og jeg er afsted til konkurrencer og/eller træning med kaninerne flere gange i ugen, fortæller den 43-årige kvinde fra Juelsminde.

Hun og hendes ene datter, Alison Bøje Jensen, står som arrangør af det internationale kaninhop-stævne i Gedved ved Horsens.

- Jeg har glædet mig så meget, selvom jeg ved, vi har megatravlt alle dagene, fortæller Bente Bøje Jensen.

Bente Bøje jensen sammen med døtrene Julie (19 år), der lige er blevet student. Og Alison (22 år), som er landmand. I 2014 fandt den da 9-årige Julie et hjemmelavet kaninhop på loftet hos mormoren. Det havde Bente lavet til en veninde, der dyrkede sporten. Det fik pigerne til at plage om at gå til kaninhop.

Ud over at stå for den praktiske del af stævnet, skal både hun og datteren også dømme i dele af konkurrencerne, samt deltage med nogle af deres kaniner. Pompano, Fakir og Mayon.

Fakir hopper her et af sine længste spring.

- Popano er et år, og han har allerede sprunget 2,5 meter i længdehop. Han er virkelig lovende og en god kanin, som jeg har store forventninger til. Fakir topper nu med sine fire år og fire måneder. Han sprang sidste år 2,7 meter.

Hvad er kaninhop?

  • Kaninhop er en sport, hvor alle kaniner kan være med.

  • Her gælder det om at få kaninen til at hoppe over en serie af forhindringer med færrest nedrivninger i den hurtigste tid.

  • Kaninhop startede i Sverige i 1970’erne og kom til Danmark i 1990’erne.

Hop- og seletræning:

  • Alle kaniner kan lære at hoppe, hvis de har lyst. Men det er oftest kaniner som i en ung alder er meget nysgerrige og som bevæger sig rundt på egen hånd, der bliver de bedste hopkaniner.

  • Før du kan starte hoptræningen, er det vigtigt, at din kanin har vænnet sig til at have sele på. Du kan starte med at give din kanin sele på, når den er omkring 10 uger.

  • Det er vigtigt, at du ikke presser din kanin til at skulle hoppe, men lader den få en sjov oplevelse af at løbe stærkt, spise græs eller grave.

  • Når den har vænnet sig til at gå tur i selen, kan du begynde at vænne den til, at du bestemmer, hvor den skal gå hen. Du kan både styre den med selen og ved at berøre den med hænderne ned langs kroppen. Husk at være forsigtig, så kaninen ikke bliver skræmt

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Det er gode resultater i kaninhop. Danmarksrekord i længdehop er tre meter sprunget af kaninen Yabo, fra Kolding, og verdensrekorden er på 3,01 meter sprunget af en hunkanin fra Sverige.

Det er Horsens og Omegns Kaninavlerforening, som er arrangør af stævnet på de gamle sportsbaner i Gedved.

Det største stævne nogensinde

Her har 64 konkurrencedeltagere fra både Danmark, men også Tyskland, Sverige og Tjekkiet slået lejr for at dyste i forskellige discipliner i kaninhop - i alt 511 kaniner skal hoppe og springe i løbet af de tre dage, stævnet varer.

Bente Bøje Jensen træner mage gange om ugen med sine kaniner. Foto: Privat

Ifølge Aase Bjerner er det Danmarks største stævne i kaninhop, Og deltagerne denne weekend er mellem fire år og 73 år.

- Sporten er for alle aldre, og når man er fire år, så er det tilladt at have en hjælper med på banen til at styre kaninen, fortæller Aase Bjerner, som med sine 73 år er den ældste deltager.

Hun begyndte med kaninhop for 30 år siden. Det var hendes dengang små sønner, som fik hende i gang.

43-årige Bente Bøje Jensen avler også kaniner og går på udstillinger med dem. Hendes mand tager sig af alle 50 kaniner, når hun i mange weekender er afsted til stævner i kaninhop. Foto: Privat

- Jeg synes, at børnene får en meget bedre relation med dyrene, når de skal lave noget sammen, så derfor begyndte vi til kaninhop. Og da det var lidt kedeligt bare at stå på sidelinjen, så begyndte jeg også at dyrke sporten, og det har hængt ved, selvom min ene søn holdt igen allerede som teenager, griner Aase Bjerner.

I 2022 medvirkede Aase Bjerner og Alison Bøje Jensen sammen med andre medlemmer af kaninavlerforeningen i Horsens i Netflix-serien 'Vores kæledyrs skjulte liv'.

- De havde fundet os via min søns hjemmesiden om kaninhop, og da der ikke er mange klubber i verden med sporten på dagsordenens, ja, så deltog vi med stor glæde, siger Aase Bjerner.

Kaninspring, avl og udstillinger

Efter Bente Bøje Jensens døtre fik hende i gang med kaninhop for ti år siden, har det også udviklet sig til til avl og udstillinger med kaniner.

Bente Bøje Jensen er afsted til stævner eller træning stort set hver uge året rundt. Foto: Privat

- Jeg elsker konkurrencedelen, og jeg går derfor meget op i at have gode kaniner, der er egnede til at hoppe og springe, fortæller Bente, som samtidig 'røber', at hun har 50 kaniner hjemme, og fortsætter:

- Det er interessant at avle kaniner, for så man kan se deres potentiale fra unger af. De skal være opmærksomme på omverdenen og ikke trykke sig i et hjørne, siger Bente Bøje Jensen.

Kaninen Skovvejens Dream of the Furture springer her med Bente Bøje Jensen Foto: Privat

Masser af træning, viden og lidt held

Også Bentes datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, er fortsat aktiv i sporten - også som dommer og avler. Hun har lige nu15 kaniner, hvor den 11 måneder gamle hankanin, Mayon, er hendes store håb.

Med kaninen Mayon håber Alison Bøje Jensen en dag at kunne placere sig højt på ranglisterne i kaninhop. Foto: Privat

- Han har 4000 gode hopkaniner i sin stamtavle, så jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udvikle sig til. Det ved vi først, når han er omkring tre år.

Dybest set ved man ikke, hvor god en kanin bliver til sporten, når den er lille. Det tager flere år med træning flere gange i ugen, før man ser resultatet af sine anstrengelser.

- Man skal helt grundlæggende kunne lide samværet med dyrene, uanset hvad de opnår på hoppebanen, siger Alison Bøje Jensen, som også arbejder med dyr professionelt som landmand.

Bente Bøje Jensen og datter Alison Bøje Jensen deler samme passion og kaninhop, og står gerne øverst på sejrsskamlen. Foto: Privat

- En god kanin skal gå oppe på benene, så man kan se, at den kan lide at hoppe. Den skal være aktiv og ikke sky. Jeg har været avler i 10 år, og i starten var jeg ikke særlig god, da jeg havde fået købt nogle dårlige hopkaniner. Man skal vide en masse om kaniner, deres aner og så lidt held.

Dyr skaber venskaber

Udover at konkurrere i kaninhop og fordybe sig i kaninavl er både mor og datter enige om, at der er endnu en meget stor glæde ved sporten kaninhop.

- De venskaber, som jeg har fået ved vores sport, vil jeg ikke undvære for noget, selvom jeg har min gode mand og mine dejlige døtre, siger Bente Bøje Jensen.

Alison er helt enig.

- Ud over den glæde, jeg har ved dyrene, og så har de også betydet, at jeg er meget mindre genert i dag, end jeg var som barn. Jeg har brugt kaninerne til at lære at være sammen med mennesker. Her er jeg vokset som person sammen med mine dyr.

Kaninhopstævnet i Gedved slutter søndag aften ved 21-tiden.

Lokale ildsjæle mener at have knækket koden til at tjene penge på papiraviser

Udgivet

For godt et år siden startede journalist Jim Hoff og salgskonsulent Søren Grundet mod alle odds deres helt egen lokalavis. Planen var to årlige avisudgivelser og resten online. Nu udkommer deres avis hver uge.

Siden den 15. marts i år er Vores LokalAvis i Give udkommet på papir én gang om ugen.

Det er langt hyppigere, end de to stiftere af avisen havde drømt om, da de lancerede lokalavisen den 30. maj sidste år.

- Vi er nærmest blæst bag over af den store opbakning, der er til avisen fra både læserne, men også de lokale annoncører. Så det er gået så godt, at vi allerede i marts i år turde satse på at få en ugentlig avis på gaden også, fortæller Jim Hoff, der er avisens eneste journalist.

Ugeavisen udkommer i 5.000 eksemplarer, som fordeles hver mandag over middag til 19 forskellige pick-up steder i den gamle Give Kommune, hvor folk så kan hente den.

Vores Lokalavis i Give udkommer som papiravis en gang om ugen. Fotoarkiv.

Annoncører fordoblede annoncering

- Vi har en gruppe læsere, som meget gerne vil have nyhederne i en papiravis, selvom mange af dem også kan læses online. Og da vi spurgte vores annoncører, om det var noget, de kunne støtte, sagde de alle ja, og flere af dem har endda fordoblet deres annoncering, fortæller Jim Hoff.

Papiravisen udkommer også som E-avis, og ligger online og kan tilgås på Vores Lokalavis online side.

Desuden udkommer, der som planlagt fra begyndelsen, årligt to 'store' temaaviser, som husstandsomdeles i 21.000 eksemplarer.

Seneste udgave var på 80 sider med 103 annoncer. Ugeavisen har ifølge Jim Hoff gennemsnitligt mellem 50 og 60 annoncører.

De mener selv, at deres lokalkendskab og redaktionelle frihed kan mærkes af læserne, som kvitterer med gode læsertal. Oveni det har de lokale annoncører, der tror på de to iværksættere. Det er dét, der er deres opskrift.

Søren Grundet (tv) står for annoncesalg og Jim Hoff (tv) står for journalistikken i Vores LokalAvis. Fotoarkiv.

Alle aviser er gratis - det samme er online-avisen.

- Det har fra starten været vigtigt for os, at det skulle være gratis for folk at tilgå nyhederne i Vores LokalAvis, og det kan vi, fordi vi bakkes op af hele lokalsamfundet og de handlende, som støtter med annoncekroner.

Da Lokalavisen gik i luften for godt et år siden, var det med med planer om to årlige avisudgivelser og ellers daglige nyheder på avisens onlineplatform.

Og annoncørerne lovede, at de som minimum ville støtte avisen i to år, så der var tid til at få den løbet i gang.

Online nyheder holder ikke ferie

Ifølge Jim Hoff udkommer der mellem to og fire nyheder dagligt på Vores LokalAvis. Lidt mindre i weekenden og i ferier.

- Vi har meddelt, at vi holder fire ugers ferie, så ugeavisen udkommer først igen den 29. juli. Men selvom jeg sidder i min bil på vej på ferie, så skriver jeg stadig lidt til online-avisen, hvis der tikker nyheder ind, fortæller Jim Hoff.

Det betyder meget arbejde for den tidligere journalist ved Jydske Vestkysten og Give Ugeavis, men han vil ikke bytte for noget.

- Det giver mig så meget energi at have redaktionel frihed til at skrive om, hvad der sker i lokalsamfundet, og at folk har lyst til at læse det. Så det betyder ikke så meget, at det er skæve arbejdstider og en arbejdsuge på mere end 37 timer, siger Jim Hoff.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com