Stalking skal gøres strafbart – få overblikket over ny politisk aftale her

Det anslås, at op mod 100.000 danskere udsættes for stalking hvert år. Få overblik over, hvad politikerne med den nye aftale vil gøre ved problemet.

Stalkere har det i dag for let, og derfor skal der strammes op, så der både kommer mere hjælp til ofrene, men også bedre muligheder for at straffe stalkerne.

Det mener den socialdemokratiske regering, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet, som netop har indgået en aftale om bedre hjælp til ofre for stalking.

Lokal MF'er har kæmpet for ændring af lov

Endelig, lyder det fra SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der i foråret fremsatte forslag om netop en egentlig kriminalisering af stalking i straffeloven. I dag kan man alene give et tilhold. Hun fremlagde sit første forslag om en lov, der kan straffe stalkere tilbage i 2009.

- Jeg har kæmpet for en kriminalisering af stalking i 12 år under skiftende regeringer. Det er en landvinding for ofrene, at vi nu kan fremlægge en aftale, hvor vi sikrer, at der kan gribes ind tidligere, hvor ofrene får ret til en bistandsadvokat og hvor vi kan sikre behandling til stalkerne, så vi undergår det næste offer, siger Karina Lorentzen.

Stalking er kriminelt

Med aftalen får stalking fremover sin egen særskilte bestemmelse i straffeloven, behandlingen af tilholdssager bliver styrket, og så skal ofrene underrettes, når gerningsmanden eksempelvis løslades fra fængsel.

Justitsminister Nick Hækkerup vil på pressemødet ikke svare klart på, om han forventer, at flere vil blive dømt for stalking, fordi det nu får sin egen bestemmelse i straffeloven.

- Det er noget, domstolene afgør. Men det at kriminalisere et område eksplicit vil føre til, at der bliver afsagt domme på præcis det her område. Det vil gøre, at politiet ved anmeldelse er opmærksom på, at her er der en særlig kriminaliseringsmulighed, som kan retsforfølges, siger Nick Hækkerup og fortsætter:

- Uden at skulle foregribe det, så må man alt andet end lige tro, at det giver flere dømte stalkere.

Med aftalen får stalking fremover sin egen særskilte bestemmelse i straffeloven, behandlingen af tilholdssager bliver styrket, og så skal ofrene underrettes, når gerningsmanden eksempelvis løslades fra fængsel.

Esbjerg-modellen skal udbredes til hele landet

En del af den nye stalkinglov handler om at udbrede erfaringerne fra Esbjerg - den såkaldte Esbjerg-model. De har fundet en måde, hvor politi, kommune og Dansk Stalking Center arbejder sammen for at hjælpe ofrene bedst og hurtigst muligt - det har de haft succes med.

Opskriften er relativt simpel. Medarbejdere fra politiet og kommunen - socialrådgivere, lærere og psykologer, det kan være på jobcentret - har fået uddannelse i hvad stalking er, og hvordan man bedst håndterer det, når de står overfor et menneske, der bliver stalket. Og så samarbejder kommunen med politiet:

- Med den viden, vi har fået, så har vi fået nogle brugbare værktøjer til, at vurdere, hvad vi som kommune kan hjælpe folk med. En stor gruppe medarbejdere i kommunen ved, hvad stalking gør ved mennesker. På den måde får borgeren en oplevelse af, at andre kan forstå, hvad der sker, siger Lise Willer, der er direktør for Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune.

Nu inddrages Sydøstjyllands Politikreds i forsøget 

Stalking kan i de grovere tilfælde betyde at offeret går psykisk ned. Derfor er SF's Karina Lorentzen glad for, at man nu tager Esbjerg-modellen i brug i Sydøstjyllands Politikreds:

- Ofre for stalking bliver alt for ofte en socialsag. Det kan være svært at holde på sit job og i det hele taget hænge sammen som menneske, når stalkeren kontakter ens kolleger, venner og familie. Derfor er jeg glad for, at Esbjerg-modellen udbredes til endnu en politikreds, men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, alle politikredse skulle have den. Med den undgår vi, at ofrene falder ned mellem to stole, forklarer hun.

Ifølge Karina Lorenzen er Sydøstjyllands Politi den rette politikreds til at udvide Esbjerg-modellen i. 

- Jeg har tidligere aflagt dem besøg for at høre om, hvordan de har forbedret tilgangen til stalking med en hurtigere, bedre og mere offerorienteret indsats gennem uddannelse af medarbejdere på alle niveauer. Det kunne andre lære meget af, siger hun.

Også behandling til stalkere

Forslaget indeholder behandlingstilbud til stalkingudøvere, da psykologisk behandling er afgørende for stoppe fremtidig stalking. Det viser erfaringen fra Dansk Stalking Center, som både hjælper stalkingofre og stalkingudøvere. Fremover udvides kapaciteten fra 25 til 120 årlige behandlingsforløb.

Få overblik over initiativerne:

Særskilt kriminalisering

I dag kan en stalker straffes efter tilholdsloven, hvis vedkommende overtræder et tilhold mod en person, et opholdsforbud eller en bortvisning. Men partierne mener ikke, det beskytter ofret nok, og derfor skal stalking fremover have en særskilt paragraf i straffeloven.

Det vil ifølge partierne sende et "vigtigt signal" til offer og gerningsmand om, at det er en forbrydelse på linje med eksempelvis fysisk og psykisk vold.

Styrket behandling af tilholdssager

Behandlingen af tilholdssager i politikredsene styrkes. Blandet andet gennem efter- og videreuddannelse og specialiserede teams med nøglemedarbejdere. Opmærksomheden på at undlade partshøring skal også øges, så afgørelser om strakstilhold kan straffes hurtigere.

Ny fire-ugers klagefrist

I dag er der ingen frist for at klage over et tilhold. Derfor kan personen, som tilholdet er meddelt, klage over afgørelsen længe efter, at den er truffet. Det kan trække sagen i langdrag og udsætte en straffesag, og derfor indføres der nu en klagefrist på fire uger.

Ret til bistandsadvokat

I dag kan stalkingofre – modsat ofre for grove forbrydelser som vold, trusler og seksualforbrydelser – ikke få beskikket en bistandsadvokat. Det laves nu om, så stalkingofre kan anmode om en. Mulighederne for at videoafhøre personer under 15 år i stalkingsager udvides også, så unge kan undgå direkte konfrontation med stalkeren.

Mulighed for varetægtsfængsling

Det skal være muligt at varetægtsfængsle en person, hvor der er særlig bestyrket mistanke om stalking efter den nye bestemmelse i straffeloven.

Underretning ved løsladelse

Ofre for stalking får – modsat ofre for vold, trusler og seksualforbrydelser – i dag ikke besked, når gerningsmanden får uledsaget udgang, løslades, prøveløslades, forsøger at flygte fra fængslet eller optræder i medierne. Det laves nu om, så ofrene fremover underrettes på lige fod med ofre for grove forbrydelser.

Bedre behandlingstilbud

Stalkere skal tilbydes bedre psykologisk behandling, og derfor udvides Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet fra 25 til 120 behandlingsforløb om året fra 2021 til 2023. Formålet er både at stoppe og forebygge stalking samt hjælpe ofrene.