Vinteren 2019-2020 vil nok af mange blive husket som et langt efterår. Det har nemlig været rekordvarmt og usædvanligt vådt, og frosten har aldrig været så let. Tilmed har det været ganske blæsende.
Dermed går denne vinter over i historiebøgerne, og selv i et fremtidigt varmere klima vil denne vinter afvige markant fra det, man kan forvente de næste mange år.
Middeltemperaturen har aldrig været højere
Beregner vi gennemsnitstemperaturen for hele vinteren, ender vi på 5,0 grader. Normalen er på blot 0,5 grader, og en så stor afvigelse er statistisk set ekstrem.
Bag tallet gemmer sig tre næsten lige varme vintermåneder, men januar stikker dog ud. Med sine 5,5 grader blev det den varmeste januar nogensinde.
Vinterens højeste temperatur på 14,7 grader blev målt ved Hammerodde på Bornholm den 16. februar, og aldrig har man haft det så varmt så tidligt på året. Og det var endda om aftenen, at det fandt sted.
Fraværet af kulde er ligeså ekstremt som tilstedeværelsen af varmen
Vinterens høje gennemsnitstemperatur skyldes to ting. Dels har luften over Danmark generelt været varm, men vi har heller ikke haft det koldt om natten. Så fraværet af kulde er også kendetegnende for vinteren.
Da vi havde det koldest, var temperaturen blot nede på -6,8 grader. Det skete natten til den 27. februar i Horsens, og den hidtidige rekord er -7,5 grader tilbage i vinteren 1988-1989.
Man kan med andre ord sige, at aldrig har den laveste temperatur været så høj.
Sneen var en sjælden gæst
Fraværet af kulde ser man også på antallet af døgn med snedække på landsplan, såkaldte snedækkedøgn. Her ender vi sandsynligvis på blot 0,2, hvilket er ny rekord. Den hidtil mest snefattige vinter var 1974-1975 med 1,6 snedækkedøgn, og normalen er hele 26,4 af slagsen.
Endnu mere ekstremt bliver det med antallet af isdøgn, som på landsplan er præcis 0,0.
Et isdøgn forekommer lokalt, når temperaturen et eller andet sted i landet holder sig under frysepunktet i det pågældende døgn. Et totalt fravær af isdøgn hen over en vinter er aldrig sket i den tid, man har registeret vejret i Danmark.
Selv på antallet af dage, hvor der blot har været frost på et tidspunkt i løbet af døgnet, frostdøgn, er der tale om rekord.
Data frem til tirsdag den 25. februar giver os 9,8 frostdøgn, og med indeværende uges frost medregnet, ender vi sandsynligvis på omkring 12. Her er den hidtidige rekord 16 frostdøgn på landsplan hen over en vinter.
Nedbørstendensen fra efteråret fortsatte ind i vinteren
Nedbørmæssigt fik vi i 2019 en tangering af den hidtidige rekord for mest nedbør på et år, og efteråret blev isoleret set det vådeste i vejrhistorien.
Regnen fortsatte med at falde hen over vinteren, og vinteren ender med at få omkring 280 millimeter, hvilket er nok til en andenplads over de mest nedbørrige vintre i Danmark. Februar er til gengæld den vådeste februar i vejrhistorien med 129 millimeter i skrivende stund mod en hidtidig rekord på 109 millimeter i 2002.
Vi har manglet en bestemt ting, og det forklarer det hele
Varmen, den manglende kulde og den megen regn har en fælles meteorologisk forklaring. Vi har hele vinteren haft et gennemgående fravær af østenvinde, som ofte er tørre og kolde.
Til gengæld har vi hentet næsten al vejr fra det vestlige verdenshjørne, og det er et både mildt og fugtigt hjørne.
Lavtryk, tilhørende fronter og byger har således i en lind strøm ramt Danmark, og Jylland har været mest udsat for den megen regn.
Marts ser også ud til at begynde våd, men der er et lille håb om, at vi en uges tid inde i den første forårsmåned kan få det lidt tørrere og klarere end i øjeblikket.
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Sebastian Pelt på baggrund af data fundet ved gennemgang af gamle registreringer i Rigsarkivet og data stillet til rådighed af DMI.
