Voldsomme prisstigninger koster danske familier tusindvis af kroner

Ifølge Sydbank svarer inflationen til, at en gennemsnitlig dansk familie skal bruge 19.200 kroner ekstra om året.

I februar er forbrugerpriserne - også kendt som inflation - vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er den største stigning på ét år siden 1989.

Det er særligt gas og elektricitet, der har drevet inflationen op, og situationen kan blive værre i den kommende tid, vurderer Søren V. Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank i Aabenraa.

- For ganske få uger siden var mangel på arbejdskraft i vores optik den største trussel mod økonomien. Det har ændret sig efter den russiske invasion af Ukraine. Siden da er priserne på energi, fødevarer og en række af andre råvarer steget eksplosivt, skriver cheføkonomen i en analyse på baggrund af tallene.

Mærker du også de stigende priser?

Råd til færre varer

Inflation er, kort fortalt, når priserne stiger. Mange vestlige økonomier har et mål om en inflation på cirka to procent om året.

Ud over energipriserne, der er skudt i vejret de seneste år, har ting som øgede omkostninger til transport også en betydning. Hvis en virksomhed skal betale mere for at få sejlet et fjernsyn til Danmark fra Kina, kan det i sidste ende betyde, at fjernsynet kommer til at koste mere i butikken.

quote

Lønningerne stiger, men nok ikke så meget for de fleste

Søren V. Kristensen, cheføkonom, Sydbank

Gennem flere år er danskernes løn vokset hurtigere end inflationen, men denne gang kan det meget vel blive anderledes. Det betyder, at mange danskere står over for en nedgang i reallønnen, hvilket gør, at de altså reelt har råd til færre varer.

- Det er et meget højt tal, og det betyder, at de fleste nok vil opleve, at deres penge reelt set bliver mindre værd. Lønningerne stiger, men nok ikke så meget for de fleste, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til TV 2.

Kan "spænde ben" for økonomien

Ifølge Søren V. Kristensen er der en risiko for, at inflationen kan komme til at "spænde ben for en ellers velsmurt dansk økonomi".

- De højere priser vil suge købekraft ud af forbrugerne. Inflationen giver nemlig en gennemsnitlig dansk familie en årlig ekstraregning på 19.200 kroner. På den måde er inflationen med et blevet den største trussel mod dansk økonomi i 2022, skriver Søren V. Kristensen.

Også Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, når frem til en årlig ekstraregning på cirka 20.000 kroner for en almindelig børnefamilie. Ligesom Søren V. Kristensen forventer Jeppe Juul Borre, at priserne vi stige endnu mere de kommende måneder som følge af krigen i Ukraine.

Dyre varer og ikke helt så dyre tjenester

At det netop er blevet dyrere at købe varer, afspejles også i tallene fra Danmarks Statistik.

Helt overordnet arbejder for eksempel Danmarks Statistik med to overkategorier for danskernes forbrug:

Det ene er varer, der groft sagt er fysiske eller håndgribelige produkter, der fylder noget efter at man har købt dem. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men eksempelvis gas, el og fødevarer tæller med her. For denne kategori steg inflationen med hele syv procent.

Den anden gruppe er såkaldte tjenester, der omfatter alt andet. Det kunne eksempelvis være den pris, du skal betale et flyttefirma eller prisen på en time hos en fysioterapeut. Her var inflationen kun 2,4 procent.

Sådan har priserne udviklet sig det seneste år:

Forbrugerprisindeks i alt4,8 %
Varer7,0 %
Tjenester2,4 %
Transport7,8 %
Boligbenyttelse, el, varme6,7 %
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer5,5 %
Boligudstyr, husholdsningstjenester4,9 %
Restauranter og hoteller4,7 %
Andre varer og tjenester2,7 %
Fritid og kultur2,6 %
Uddannelse2,2 %
Alkoholiske drikkevarer og tobak1,7 %
Sundhed1,1 %
Kommunikation0,5 %
Beklædning og fodtøj- 1,1 %
Danmarks Statistik