Kun få nye statslige arbejdspladser til Syd- og Sønderjylland

Regeringen præsenterede på et pressemøde klokken 13, hvor i alt 1.800 statslige arbejdspladser skal flytte hen. Der kommer i alt 1000 nye arbejdspladser til Region Syddanmark, men de fleste var kendt i forvejen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) præsenterede på et pressemøde klokken 13, hvor 1.800 statsarbejdspladser skal flytte hen.

Ribe får 40 nye arbejdspladser til Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen. Esbjerg får i alt 11 nye job med seks arbejdspladser til Sikkerhedsstyrelsen og fem til Energistyrelsen.

Augustenborg får 20 statsjob til dele af statens it, mens Kolding får dele af sekretariatet til Etisk Råd på fire offentlige arbejdspladser. Horsens får 33 pladser til De Økonomiske Råds sekretariat. 

I alt får Region Syddanmark 1.000 nye statslige arbejdspladser. 400 af de 1.000 pladser i regionen placeres i Odense, hvor Miljøstyrelsen flytter hen fra København. 

Det er anden omgang udflytning, siden Løkke blev statsminister i 2015. Derfor er titlen "Bedre balance II". Regeringen bruger betegnelsen "indflytning" frem for "udflytning".

Udover de 1.800 nye udflytninger skal der ansættes 1.600 nye medarbejdere på landets skattecentre. 

Ribe etableres 61 nye arbejdspladser i forbindelse med, at hovedkvarteret for Skattestyrelsens personafdeling flytter til byen. Dertil flyttes 40 arbejdspladser fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til Ribe.

Tønder etableres 83 nye arbejdspladser som en del af den nye Gældsstyrelse under Skatteministeriet.

Haderslev tilføres 80 arbejdspladser som en del af den nye Vurderingsstyrelse og Skattestyrelse under Skatteministeriet.

Esbjerg samles Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets koncernfælles funktioner inden for rejse- og personaleadministration i Energistyrelsen. Hertil samles en række regulerings- og tilsynsopgaver med produktsikkerhed, der i dag er spredt ud over flere institutioner og ministerier, i et Center for Markedsovervågning i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg.

Fredericia etableres en uddannelsesstation for uddannelsen til automationsteknolog, der har base på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense.

Region Syddanmark placeres desuden følgende statslige arbejdspladser:

  • Augustenborg: Dele af Statens It (20 arbejdspladser)
  • Vejle: Dele af Politiet (5 arbejdspladser)
  • Kolding: Dele af sekretariatet for Etisk Råd (4 arbejdspladser) 

I Region Midtjylland etableres 1.082 nye arbejdspladser, hvoraf der er lokalt er følgende placeringer:

I Horsens placeres 33 arbejdspladser hos De Økonomiske Råds Sekretariat i nærheden af det økonomifaglige miljø omkring universitetet i Aarhus, mens der tilføres 20 nye arbejdspladser til Skattestyrelsens afdeling i byen.

Hedensted får sin første statslige uddannelses-institution nogensinde, når der oprettes en afdeling for uddannelsen til automationsteknolog. Hvor mange arbejdspladser, uddannelsen kaster af sig, ved man endnu ikke.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.