Hvad handler det om?
Klimaforandringerne er en grænseoverskridende udfordring, der blandt andet medfører mangel på mad og vand, forhøjede temperaturer og stigende vandstand.
Udfordringer, der i 2017 skabte cirka 18 millioner klimaflygtninge. Herhjemme var landbruget i 2018 ramt af tørke, der kostede erhvervet 4,1 milliard kroner.
I forbindelse med Paris-aftalen, som blev kreeret ved COP 21 i 2015, blev det bestemt, at temperaturstigningerne frem mod 2100 skal holdes nede under to procent og gerne ned til 1,5 procent.
For at opnå det, er EU’s mål at reducere drivhusgasserne med 40 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Samtidig skal EU inden 2050 nå et CO2-mål om nuludledning.
Paris-aftalen træder i kraft i 2020, og dermed bliver det de valgte kandidater for dette års Europa-Parlamentsvalg, der skal arbejde med aftalen.
Hvad mener partierne?
Klik på nedenstående bokse for at få et overblik over, hvad partiernes holdning til klimaspørgsmålet i EU er.
Alternativet
Klimaudfordringerne skal ifølge Alternativet løses gennem et europæisk samarbejde.
EU skal have etableret en bindende klimalov for at sikre, at landene som minimum lever op til Paris-aftalen.
Men partiet mener dog ikke, at EU-målene er ambitiøse nok, fortæller partiets spidskandidat Rasmus Nordqvist.
Alternativet mener, at målet om nuludledning skal rykkes frem til 2040. Det skal ifølge partiet blandt andet nås ved hjælp af udfasning af støtte til fossile brændstoffer, en progressiv CO2-skat og CO2-told.
Derudover skal der være en miljø- og klimadomstol, der skal undersøge, om landene opfylder krav og mål for klimaet.
Kilder: Alternativet og Rasmus Nordqvist
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti er skeptisk over for EU, men på klimaområdet er det fornuftigt at samarbejde med EU, mener partiets spidskandidat Peter Kofod
Et eksempel, Peter Kofod nævner, er forbedring af energiinfrastrukturen, så landene kan udnytte hinandens produktion af vedvarende energikilder.
EU-landene skal dog altid have frihed til at være mere ambitiøse på klimaområdet, end EU fremsætter.
Dansk Folkeparti støtter EU-målene for klima og mener, at de er ambitiøse nok. Peter Kofod fortæller samtidig, at han ikke mener, at EU endnu har det fulde svar på, hvordan landene bliver CO2-neutrale, og dermed er det lige nu forskning, der skal sættes fokus på.
Spidskandidaten mener ikke, at økonomiske sanktioner mod lande, der ikke overholder Paris-aftalen, er en rigtig løsning.
I stedet skal landene have fremsat alternativer med inspiration fra andre lande til, hvordan de kan nå målene.
Kilder: Dansk Folkeparti og Peter Kofod
Det Konservative Folkeparti
Klimaforandringerne skal bekæmpes i fællesskab, mener Det Konservative Folkeparti.
Partiet påpeger, at miljø- og klimaudfordringerne påvirker befolkningen på tværs af grænser, og at det derfor er åbenlyst at finde fælles løsninger, som landene ifølge Det Konservative Folkeparti stadig er velkomne til at gå videre end.
Partiets spidskandidat Pernille Weiss siger til TV SYD, at partiet støtter EU’s målsætninger for 2030 og 2050, men at partiet gerne så, at målsætningen om reduktion af drivhusgasser bliver hævet fra 40 til 55 procent.
Pernille Weiss siger også, at hun ikke har noget imod sanktioner, men at partiets fokus er på, hvordan landene kan samarbejde for at nå EU-målene.
Her nævner hun blandt andet CO2-budgetaftaler, der skal indeholde reduktionsmål for CO2-udledningen: En klimamærkningsordning, så man i EU kan se, hvor klimabelastende et produkt er.
Og så mener Pernille Weiss ligesom Mette Bock fra Liberal Alliance, at energiinfrastrukturen skal forbedres.
Kilder: Det Konservative Folkeparti og Pernille Weiss
Enhedslisten
Partiet ønsker med sine egne ord et brud med EU’s indre marked, i den forstand at det skal være muligt for hvert enkelt land at vedtage regler, der går udover EU’s lovgivning.
Det er altså landene, der skal gå forrest i den grønne omstilling.
Enhedslisten mener ifølge partiets spidskandidat Nikolaj Villumsen, at EU’s mål i 2030 og 2050 er for uambitiøse.
Partiet mener, at målsætningerne skal være højere: Her taler man om reduktion af drivhusgasserne på 65 procent i 2030 og nuludledning allerede i 2040.
Derudover skal der kreeres en bindende klimalov, der forpligter hver enkelt EU-land til at leve op til miljømålsætning.
Kilder: Enhedslisten og Nikolaj Villumsen
Folkebevægelsen mod EU
Ifølge partiet skader EU-lovgivning for miljø og natur ofte, fordi landenes egne muligheder for at implementere strengere regler bliver begrænset.
Partiet mener ifølge dets spidskandidat Rina Ronja Kari, at EU skal sætte nogle mindstestandarder, men at landende skal kunne gå videre end EU’s lovgivning. Danmark skal altså ikke begrænses af EU i forhold til miljøforhandlinger.
Mere overordnet ønsker Folkebevægelsen mod EU en dansk version af Brexit. Politikerne i partiet vil "give magten tilbage til de danske borgere".
Rina Ronja Kari siger til TV SYD, at Paris-aftalen er god, men at målsætningerne skal skærpes, hvis temperaturstigningen ikke skal nå over 1,5 grad.
Hun vil ikke give en konkret skærpende målsætning, men siger, at partiet følger FN’s klimapanel.
- Det er ikke i 2050, der skal gøres noget. Det var for fem år siden, vi skulle have gjort noget, siger Rina Ronja Kari.
Kilder: Folkebevægelsen mod EU og Rina Ronja Kari
Liberal Alliance
Liberal Alliance ønsker, at EU kun skal arbejde på at løse udfordringer, der er grænseoverskridende. Herunder klimaudfordringerne.
I den sammenhæng nævner partiets spidskandidat Mette Bock til TV SYD, at partiet blandt andet støtter investeringer i forskning og ny teknologi på området, og at partiet ønsker bedre energiinfrastruktur – landene skal kunne udnytte hinandens produktion af vedvarende energi.
Mette Bock mener, at 2030- og 2050-målsætningerne er udmærket, men hun er villig til at diskutere, hvorvidt målsætningerne skal indfries tidligere.
Først og fremmest skal hvert enkelt land dog forpligtes til at nå målene, men hvordan de gør det, skal ifølge Mette Bock være op til landene selv.
Kilder: Liberal Alliance og Mette Bock
Radikale Venstre
Radikale Venstre går ind for et samarbejde med EU. Partiets opfattelse er, at hvert enkelt land ikke kan vinde kampen mod klimaforandringerne alene.
Ifølge partiets spidskandidat Morten Helveg Petersen skal Europa gå forrest, når vi taler om grøn omstilling.
Partiet støtter EU’s klimamålsætninger, men Morten Helveg Petersen siger samtidig til TV SYD, at partiet gerne ser, at målene bliver skærpet.
- 2050 er det mindste, vi kan gøre, og hvis det kan gøres hurtigere, skal det det, siger han.
Derudover mener spidskandidaten, at hvis landene ikke lever op til klimamålsætningerne, bør der være mulighed for at sanktionere – for eksempel ved at trække støtten fra strukturfondene.
Kilder: Radikale Venstre og Morten Helveg Petersen
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet mener, at EU’s lovgivning på klimaområdet skal være minimumsmålsætninger, som hvert enkelt land gerne må gå videre end.
Partiet mener nemlig ikke, at EU’s mål for 2030 er ambitiøst nok. Partiet mener, at målet om reduktion af drivhusgasser skal hæves fra 40 til 55 procent. Derved bliver det mere realistisk at nå målet om nuludledning i 2050.
For at nå i mål ønsker socialdemokraterne, at EU får en juridisk bindende europæisk klimalov, der skal tvinge alle lande til at efterleve miljøkrav.
Partiets kandidat Christel Schaldemose siger også til TV SYD, at partiet vil have alle EU-love scannet for, hvilke konsekvenser de kan have på klimaet.
Jeppe Kofod, der er partiets spidskandidat, har tidligere udtalt, at lande, der ikke overholder klimaloven, skal kunne straffes ved at få deres EU-tilskud reduceret.
Christel Schaldemose tilføjer, at lande skal kunne sanktioneres hårdere, fordi det, det ene land gør, har konsekvenser for det andet.
Kilder: Socialdemokratiet, Berlingske og Christel Schaldemose
Socialistisk Folkeparti
Partiet betegner sig selv som et EU-engageret parti med en ’stærk grøn profil’.
Ifølge partiets spidskandidat Margrete Auken betyder det, at EU skal have maksimal indflydelse: At landene som minimum skal overholde EU-lovgivning, men at landene også skal kunne skærpe lovgivningen og altså gå skridtet videre end EU.
SF udtrykker selv, at partiet vil gå forrest i kampen for at få et mere grønt Europa i forhold til reduktion af udledningen af drivhusgas og omstilling til grøn energi.
På baggrund af det mener partiet, at EU’s mål både for 2030 og 2050 skal skærpes. Målet om reduktion af drivhusgasserne på 40 procent i 2030 mener SF - ifølge Margrete Auken - skal hæves til et mål om 55-60 procents reduktion, og at 2050-målet om nuludledning skal ske i 2040.
Målene skal kobles op på bindende nationale målsætninger.
Kilder: SF's valgprogram og Margrete Auken
Venstre
Venstre skriver på sin partiside, at partiet vil have et Europa, der går forrest, når det handler om grøn omstilling.
Ifølge Venstre sikrer EU-samarbejdet, at landene kan behandle grænseoverskridende udfordringer som for eksempel klimaforandringerne.
Partiet støtter op om EU's mål om at blive CO2-neutral senest i 2050.
Partiets spidskandidat Morten Løkkegaard siger til TV SYD, at målene både for 2030 og 2050 er realistiske og udmærket, og at det for Venstre handler om, hvordan EU skal nå målene.
Dog siger han også, at Venstre er med på, at der kan gøres mere på 2030-målet for at nå målet i 2050.
Morten Løkkegaard har tidligere udtalt, at han ønsker en fordobling af de bøder, der udstedes til lande, der ikke overholder EU’s klimamål.
Lige nu lyder bøderne på otte procent af det beløb, som det pågældende land har indkøbt CO2-udledningskvoter for. Løkkegaard vil have det sat op til 15 procent.
Samtidig siger han til TV SYD, at CO2-kvoterne bør hæves, så prisen på at forurene stiger.
Kilder: Venstre og Morten Løkkegaard
