Millioner er på flugt - det vil politikerne gøre

Millioner er på flugt fra krig, fattigdom og klimaforandringer. Få overblikket over, hvad partierne mener, EU bør gøre ved migrationsproblemerne.

Hvad går det ud på?

Ordet migration dækker i princippet over alle, der forlader deres hjemland for at bosætte sig i et andet land - også flygtninge.

I praksis taler man dog om flygtninge som mennesker, der flygter fra for eksempel krig eller personlig forfølgelse, mens migranter er folk, der forlader deres oprindelsesland for at få et arbejde eller et bedre liv.

Derfor er migration vigtig for dig

Der er ifølge FN 65,8 millioner flygtninge i verden i 2017 og 258 millioner internationale migranter. I 2001 var antallet af internationale migranter 178 millioner.

Størstedelen - seks ud af 10 - af disse migranter har slået sig ned i Europa og Asien. Der bor således 78 millioner migranter i Europa, og i fremtiden forventer FN, at endnu flere mennesker vil sætte sig i bevægelse for at søge et bedre liv eller for at undslippe konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremt vejr.

Der er derfor udsigt til, at presset på EU’s grænser vil fortsætte - også selvom de store flygtningestrømme fra krige og konflikter i Mellemøsten er aftagende.

Over en million flygtninge kom til Europa
Flygtningekrisen i 2015 satte for alvor flygtninge og migration på dagsordenen i EU. Flere end en million flygtninge og migranter strømmede i løbet af sommeren og efteråret 2015 ind over Europas grænser. Ungarn byggede hegn for at standse flygtninge- og migrantstrømmene.

Alligevel oplevede vi også i Danmark, at flygtninge vandrede op ad blandt andet de sønderjyske motorveje - på vej til Danmark, Norge og Sverige. 

Siden 2015 har EU lavet en aftale med Tyrkiet, som skal hindre syriske flygtninge i at komme ind i EU, og den libyske kystvagt har - med hjælp fra EU - styrket indsatsen for at standse flygtninge og migranter, der forsøger at krydse Middelhavet, og flygtningestrømmene er nu aftaget betragteligt.

Alligevel oplever vi stadig, at både flygtninge og migranter - især fra fattige lande i Afrika - prøver lykken og forsøger at komme ind i EU ved at krydse Middelhavet i overfyldte både af tvivlsom karakter. Tusindvis af mennesker omkommer under forsøget på at nå Europas kyster.

Flere klimaflygtninge end krigsflygtninge
Det er dog ikke kun krige, der sender mennesker på flugt. Allerede nu er der flere klimaflygtninge end krigsflygtninge i verden. Klimaflygtninge har dog ikke ret til samme beskyttelse som krigsflygtninge.

I fremtiden forventes klimaforandringer i stigende grad at tvinge millioner af mennesker til at forlade deres hjem og søge andre steder hen. I den forbindelse kan Europa og Danmark igen blive udsat for et voksende flygtninge- og migrationspres.

I EU forsøger man at håndtere flygtninge og migranter ved at lave hotspots i de EU-lande, der modtager flest flygtninge - Italien og Grækenland.

Disse hotspots skal sikre, at flygtninge identificeres og registreres med fingeraftryk, så snart de kommer ind i EU. 

Hvad mener partierne?

Alternativet

I stedet for at “udlicitere sit kollektive ansvar til lande som Tyrkiet” vil Alternativet have EU til at fordele flygtninge, så nabolande modtager flygtninge efter kompetence og kapacitet og får den fornødne internationale støtte til det.

 

Alternativet vil desuden have EU til at gøre noget ved årsagerne til, at millioner vælger at flygte fra deres land: krig, hungersnød, ekstrem fattigdom og klimaforandringer.

 

EU skal hjælpe i de områder, folk flygter fra, og skabe bedre vilkår for vækst og udvikling.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti vil have den dansk-tyske grænsekontrol gjort permanent, og partiet vil desuden have hårde grænser udenom EU - partiet peger på den australske model.

 

Flygtninge og migranter, der sætter kurs mod Australien, bliver enten sendt hjem eller til en flygtningelejr på øer i Stillehavet, hvor de også tilbydes ophold, hvis de opnår asyl.

 

De penge, der spares, skal i stedet bruges i nærområderne. Dansk Folkeparti er imod planer om at fordele de migranter, der kommer til EU, mellem medlemslandene.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti vil forstærke EU’s ydre grænser - blandt andet gennem en styrkelse af EU’s grænse- og kystbevogtningsagentur FRONTEX, som står for patruljeringen i Middelhavet.

 

En styrkelse af FRONTEX skal være med til at standse menneskesmugling til Europa.

 

EU skal arbejde for et asylsystem, der indebærer, at asylbehandlinger fremover skal ske fra centre i tredjelande - det vil sige i lande uden for EU.

 

Danmark skal selv kunne bestemme hvor mange og hvilke flygtninge, vi vil tage imod. De skal vælges ud fra deres kompetencer og mulighed for at komme til at fungere i Danmark.

 

Partiet vil derudover sætte fokus på handels- og  udviklingssamarbejdet med tredjelande.

Enhedslisten

10.000 ekstra grænsevagter, der skal forhindre flygtninge og migranter i at krydse Middelhavet - sådan som EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har foreslået i en tale i EU-parlamentet - er ifølge Enhedslisten ikke svaret på den flygtninge- og migrantkrise, Europa oplever.

 

Partiet vil i stedet bekæmpe årsagerne til, at folk flygter mod Europa: EU skal blandt andet holde op med at påtvinge fattige lande handelsaftaler, der underminerer landenes egne muligheder for at opbygge et bæredygtigt samfund.

 

Blandt andet skal EU stoppe med at “dumpe” EU-støttede fødevarer, som udkonkurrerer lokale fødevareproducenter i fattige lande.

 

EU skal også holde op med at belønne diktatorer, der forhindrer flygtninge i at rejse mod Europa. I stedet vil partiet øge hjælpen i nærområderne og fordele flygtninge til “villige lande” i Europa.

 

EU-støtten skal standses til de lande, der nægter at bidrage.

Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU kritiserer EU for med alle midler at forsøge at holde legitime flygtninge, som har brug for hjælp, ude af Europa.

 

Aftaler med diktaturstater - som den 373 millioner kroner store aftale, EU indgik med Muammar Gadaffi i 2010 - er ifølge Folkebevægelsen en tilsidesættelse af menneskerettighederne.

 

Folkebevægelsen ønsker et “velfungerende, retfærdigt og mere solidarisk asylsystem”. Systemet skal bygge på FN’s flygtningekonvention. Folkebevægelsen mod EU vil gøre op med den (europæiske) landbrugsstøtte, der ifølge bevægelsen fastholder mange afrikanere i fattigdom og tvinger andre til at flygte.

 

Folkebevægelsens spidskandidat, Rina Ronja Kari, har tidligere advaret imod at lave kvoter, som tvinger EU-lande til at tage imod flygtninge mod deres vilje. Hun frygter, det kan bane vej for endnu mere europæisk modstand.

Liberal Alliance

Liberal Alliance vil have grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland væk, men vi skal selv i Danmark bestemme hvornår.

 

I dag er det EU, der skal godkende, at vi bevarer grænsekontrollen. Før grænsekontrollen kan fjernes, skal EU’s ydre grænser styrkes, og der skal styr på migrationen.

 

Ifølge Liberal Alliance skal asylsøgning finde sted udenfor EU’s grænser. Partiet finder det ikke humant, at flygtninge skal tage ud på farefulde rejser og lade sig flå økonomisk i forsøget på at nå Europa.

 

Ifølge partiet er det dog ikke flygtninge, men migrationspresset, der er det store problem. EU skal sætte ind mod den befolkningstilvækst og de dårlige livsmuligheder, der er i de lande, migranter vælger at forlade.

Radikale Venstre

Radikale Venstre vil have EU’s ydre grænse lukket, og grænsekontrollen skal foregå ved den italienske by Catania - ikke i Kruså.

 

Partiet ønsker et fælles europæisk asylsystem. Flygtninge skal ikke længere kunne søge asyl ved den danske grænse. De skal i stedet søge asyl ved EU’s ydre grænse, og herefter skal flygtninge fordeles til EU-landene “under ordnede forhold”.

 

Partiet vil desuden have EU til at nedbryde toldmure og lave frihandelsaftaler med de afrikanske lande, så der skabes økonomisk udvikling, og årsagerne til migration dæmpes.

SF

SF ønsker et EU-baseret tilbagesendelsessystem for de asylansøgere, der ikke er berettiget til asyl, og derfor skal sendes tilbage til deres hjemlande.

 

Partiet ønsker, at asylbehandling skal kunne ske i nærområderne, så flygtninge ikke behøver tage den farlige vej over Middelhavet, og vil derudover have EU til at fokusere på at løse de problemer, der forårsager flygtninge- og migrantstrømmene.

 

SF vil have EU til at bruge flere penge på ulandsbistand, og bistanden skal målrettes blandt andet fattigdomsbekæmpelse, styrkelse af retsstaten, kvindefrigørelse, uddannelse og sundhed.

 

Partiet mener, EU skal føre en handels-, landbrugs- og fiskeripolitik, der ikke er “decideret skadelig for dele af Afrika og Mellemøsten”, og peger blandt andet på, at EU eksempelvis har “tilranet sig Vestafrikas fisk, så de lokale fiskerimuligheder ødelægges, og folk nødsages til at emigrere”.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet vil styrke EU’s ydre grænser, samtidig med at muligheden for grænsekontrol internt i EU bevares.

 

Partiet vil have Schengenreglerne ændret, så medlemsstaterne selv kan afgøre, om de skal have grænsekontrol.

 

Der skal oprettes et modtagecenter udenfor EU. Der skal loft på antallet af flygtninge, Danmark kan modtage, og det skal ikke længere være muligt at søge spontant asyl i Danmark. Til gengæld skal Danmark igen modtage kvoteflygtninge.

 

Partiet ønsker, at EU’s udviklingsbistand fokuseres. I stedet for at sprede bistanden til et stort antal lande, som EU gør i dag, skal økonomisk støtte til udvikling i Afrika og en række udvalgte lande i Mellemøsten og Asien prioriteres.

 

Den socialdemokratiske spidskandidat, Jeppe Kofoed, foreslår en europæisk “Marshall-plan” for Afrika, så kontinentet kan få det løft, der skal til for at standse migrantstrømmene fra de afrikanske lande.

 

Derudover peger partiet på behovet for øget hjælp til håndtering af flygtninge i nærområderne - tæt på de lande flygtningene kommer fra.

Venstre

Venstre vil styrke EU’s ydre grænser og vil ikke opgive grænsekontrollen til Tyskland, så længe de ydre grænser ikke kan forhindre flygtninge og migranter i at komme ind i Europa.

 

Senest har statsminister Lars Løkke Rasmussen meldt ud, at grænsekontrollen skal gøres permanent.

 

I december 2018 underskrev den Venstre-ledede danske regering - efter protester fra blandt andet Dansk Folkeparti - en ny FN-erklæring om, at migranter skal behandles bedre.

 

Ifølge Venstre er fordelen ved at skrive under på FN-erklæringen, at vi nu er sikret en dialog med de lande, vi gerne vil hjemsende migranter til. 

 

Venstre vil have EU’s asylsystem reformeret. Partiet er imod kvoter til omfordeling af flygtninge i EU og mener, at EU i stedet skal koordinere hjælpen til flygtninge i nærområderne samt sikre hjemsendelsesaftaler med illegale migranters hjemlande.

 

Partiet vil desuden have EU til at udvikle en målrettet hjælpe- og udviklingsplan for Afrika. Blandt andet  skal samhandlen med Afrika styrkes, så de lokale befolkninger får et bedre liv og migration til Europa ikke længere er så tillokkende.