Politiet skal bede om lov til at få oplyst, om udlændinge er kriminelle

Siden november 2017 har dansk politi pænt skullet spørge om lov for at få at vide, om personer, der krydser grænsen, er kendt for kriminalitet i andre EU-lande. Det forsinker og vanskeliggør grænsekontrolarbejdet, siger Rigspolitiet.

Grænsekontrollen skal sikre, at terrorister og kriminelle ikke bare kan rejse ind i Danmark.

Det er i hvert fald regeringens argument for at forlænge grænsekontrollen igen og igen.

Men stopper politiet en udenlandsk person eller et udenlandsk køretøj, der er mistænkt for at være indblandet i kriminelle aktiviteter i et andet EU-land, så skal dansk politi først spørge EUROPOL, om de vil foretage en søgning i deres databaser.

Slut med direkte adgang

Indtil 1. november 2017 havde grænsepolitiet - også kaldet udlændingekontrolafdelingen - i Padborg selv adgang til at søge i EUROPOLs databaser, men det stoppede, fordi det europæiske politisamarbejde samme år ændrede karakter fra at være et samarbejde mellem staterne til at være et overstatsligt samarbejde.

Og da Danmark har et retsforbehold, stod vi til at forlade politisamarbejdet. Spørgsmålet blev prøvet ved en folkeafstemning i 2015 - og her sagde danskerne nej til at bløde retsforbeholdet op.

Resultatet blev, at Danmark måtte forlade EUROPOL - det lykkedes dog senere at forhandle en aftale, som betyder, at dansk politi kan ansøge om at få foretaget en søgning i databaserne.

Og det er den situation, grænsepolitiet i dag står i - fra at kunne søge direkte skal udlændingekontrolafdelingen i Padborg nu anmode om at få foretaget en søgning, når de står med en mistænkt på grænsen.

Bedst mellem 8 og 16

Hvis personen er stoppet indenfor normal arbejdstid, bliver anmodningen behandlet af dansktalende ansatte i Europol - sker det udenfor normal arbejdstid, så vil anmodningen blive behandlet den førstkommende hverdag.

Hvis der er tale om en hastesag udenfor normal arbejdstid, retter grænsepolitiet henvendelse til Rigspolitiets døgnbemandede nationale situations- og operationscenter (NSIOC).

Herfra sendes anmodningen både skriftligt og mundtlig videre til EUROPOLs operationscenter i Haag. Her vil ansatte "under behørig hensyntagen til eventuelle begrænsninger i muligheden for at videregive oplysninger kunne give en telefonisk tilbagemelding til NSIOC..", hedder det i Rigspolitiets redegørelse til Folketinget om, hvordan samarbejdet med EUROPOL fungerer.

Ingen kriminelle i weekenden

Måske skal vi sætte et skilt op ved vore grænser: "Forbrydere bedes venligst holde sig til overenskomsten: mandag til torsdag klokken 8-16, fredag klokken 8-13. Ingen aktivitet i weekenden".

Sådan skrev de radikales spidskandidat Morten Helveg Petersen i en kommentar til Rigspolitiet redegørelse.

Et andet sted i samme redegørelse siger Rigspolitiet, at .."det i forbindelse med det patruljerende politis almindelige kontrolopgaver er praktisk uhåndterbart systematisk at anmode om opslag i EIS (EUROPOLS databaser) via vagtcentralen".

Eller på dansk: Politiet vil kun be' om en søgning, hvor der foreligger en konkret mistanke mod en person.  

Rigspolitiet vurderer, at Danmarks udtræden har operationelle konsekvenser for dansk politi, og at manglende mulighed for at få et hurtigt svar på en søgning inden for meget kort tid vil "indebære en væsentlig begrænsning af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med politiet i de øvrige EU-lande". 

Behov for bedre aftale

Politi-samarbejdet i Europa har indtil nu ikke været noget tema i valgkampen til EU-parlamentet, men den socialdemokratiske Christel Schaldemose siger til TV SYD, at hun er bekymret over dansk politis manglende muligheder.

Hun vil ikke foreslå nogen ny folkeafstemning, men vil arbejde på, at Danmark kan få en mere effektiv aftale med EUROPOL.

Morten Helveg Petersen, spidskandidat for Det Radikale Venstre, siger, at hans retsfølelse har fået et knæk.

- Skal vi acceptere, at kriminalitet ikke bekæmpes så godt som vi kunne? Og skal vi acceptere et anden- eller tredjerangs-politi i Danmark, spørger han.

Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, som i 2015 anbefalede et nej ved folkeafstemningen, siger, at den aftale, der gælder i dag med EUROPOL, er udmærket - og at det ikke har nogen konsekvenser for dansk politi, at man ikke længere har direkte adgang til databaserne.

Få styr på EP-valget på et minut.