Så meget "koster" en plads i byrådet i din kommune

I én kommune i Syd- og Sønderjylland kan du nøjes med 213 stemmer for at komme i byrådet, men i en anden kommune skal du have over 2.000 stemmer.

Vil du gerne have indflydelse på blandt andet cykelstier, dagsinstitutioner og affald i din kommune - så kan det være, at du skal blive kommunalpolitiker. Men hvad kræver det at komme i byrådet?

Hvad en plads i byrådet koster, kan man ikke helt præcist sige. Men prisen for et mandat i byrådet kan i teorien beregnes ud fra antal gyldige stemmer divideret med antal pladser i byrådet.

For eksempel koster en plads i Fredericia byråd 1.358 stemmer. Ved kommunalvalget i 2017 stemte 28.512 af borgerne i Fredericia Kommune til valget, og med 21 byrådspladser koster én ud af 21 pladser altså førnævnte antal stemmer.

Hvis man følger dette princip, er Kolding den kommune, hvor det kræver flest stemmer. 

Se oversigten her:

KommuneAntal stemmer pr. byrådsplads
Fredericia1.358
Sønderborg1.427
Esbjerg2.048
Hedensted994
Vejle1.999
Billund597
Fanø213
Tønder697
Aabenraa1.063
Kolding2.063
Vejen879
Horsens1.771
Varde1.141
Haderslev1.048

Hvor er der bedst chancer?

I nogle kommuner er der en større chance for at komme i byrådet end andre. Det kan skyldes, at antallet af byrådspladser er højt, eller at antallet af opstillede kandidater er lavt. TV SYD har lavet en oversigt, hvor du kan se, hvor mange procent af de opstillede kandidater der ender i byrådet efter kommunalvalget tirsdag den 16. november.

I den ene ende af skalaen finder man Kolding Kommune. Her er der 25 pladser i byrådet og 113 opstillede kandidater. Det betyder, at 22,12 procent af de opstillede kandidater kommer i byrådet.

Meget nemmere er det i Billund Kommune. Her er der også 25 pladser i byrådet, men kun 59 opstillede kandidater. Det betyder, at 42,37 procent af de opstillede kandidater kommer i byrådet.

Se oversigten her:

Kommune%-andel af opstillede kandidater der kommer i byrådet
Fredericia23,86
Sønderborg29,52
Esbjerg28,18
Hedensted30,68
Vejle30,39
Billund42,37
Fanø29,73
Tønder24,22
Aabenraa27,19
Kolding22,12
Vejen33,33
Horsens26,47
Varde27,47
Haderslev29,52

Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på til kommunalvalget tirsdag den 16. november, så kan du tage vores kandidattest her.