11 anholdt ved Vejers - alle løsladt igen

Anholdelserne ved Vejers hænger sammen med en skudepisode i Esbjerg torsdag aften. 11 blev anholdt, men alle er løsladt igen. Opdateret.

Den dramatiske anholdelsesaktion blev afsluttet 18.21. 11 blev anholdt for at sikre deres identitet – og to biler med grundigt ransaget.

Politiet skriver i et tweet, at ransagningerne hænger sammen med en skudepisode i Esbjerg torsdag aften. Her blev affyret to skud – og en person blev bevidst påkørt i et opgør mellem to rivaliserende bander.

10-12 personer var involveret i opgøret. Heraf var de fleste af anden etnisk herkomst end dansk. Det giver mening, da et vidne har forklaret af de anholdte netop var af anden etnisk oprindelse end dansk. 

Politiete forklarer, at de anholdte kun var passificeret for at få kontrolleret deres identitet. 

Politiet ønsker ikke at fortælle mere om eftermiddagens ransagning af de to biler. TV SYD har oplysninger om, at to biler er gennemsøgt minutiøst ved Kallesmærskvej. På to steder var seks-otte person lagt i håndjern. Det ene sted af betjente i skudsikre veste og med maskinpistoler, mens anholdelserne skete af uniformerede betjente det andet sted.

Ingen af de anholdte blev bragt ind til Politigården, lyder den sidste melding om aktionen, som forløb udramatisk. Men der var taget højde for, at det kunne gå galt. Inde i Vejers holdt tre ambulancer og en akutbil parat i forbindelse med razziaen. 

Efter ransagningerne fik de anholdte lov til at køre fra stedet, oplyser TV SYDs journalist på stedet.