En 20-årig mand skal tilbringe fire måneder i fængsel for vanvidskørsel og for at bringe andres liv i fare.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
En aften i februar i år var manden først indblandet i et færdselsuheld mellem Korskro-rundkørslen og Varde.
I den forbindelse blev bilens airbags udløst, ligesom et dæk punkterede. På trods af skaderne på bilen, valgte den 20-årige mand, der kommer fra Aarhus-området, at køre videre.
På strækningen mod Varde foretog han en overhaling, selvom bilens airbags dækkede for udsynet.
En modkørende bilist måtte bremse meget kraftigt op og svinge ud i rabatten. Der var tale om en civil politibil, lyder det i pressemeddelelsen.
Narkotikapåvirket
Den 20-årige blev anholdt og en blodprøve viste, at han havde stoffet THC i blodet. Det forhold blev han også sigtet for.
Manden er ved Retten i Esbjerg blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel, ligesom han er frakendt kørekortet i halvandet år. Han skal også betale en bøde på 6.000 kroner, ligesom bilen skal konfiskeres.
Han udbad sig betænkningstid i forhold til om dommen skal ankes.
Sønderjyske håber på forlængelse med spiller, men hvad skal der ellers ske i januar?
Sønderjyske har haft et tilfredsstillende efterår ifølge klubbens sportschef. Han håber dog på at hente forstærkninger til forårssæsonen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Transfervinduet åbner i januar, og Sønderjyskes sportschef Casper Daather sætter her ord på, hvilken måned der venter for oprykkerne.
Sønderjyske overvintrer over nedrykningsstregen i Superligaen. Dermed har oprykkerne indfriet deres forventninger efter tilbagekomsten til landets bedste række.
Det fortæller sportschef Casper Daather, men det får ham ikke til at holde frimåned i januar, når vinterens transfervindue åbner.
- Uanset om man ligger nummer et eller ti, så vil man gerne forsøge at forfine produktet. Vi kigger helt sikkert på, hvad der er af muligheder derude. Det er både til at forstærke den nuværende trup og finde erstatninger for spillere, der eventuelt måtte blive solgt, siger han.
Eventuelt er et nøgleord, da Sønderjyske håber på at beholde sine nuværende spillere. Omvendt ser klubben, ifølge Casper Daather, også sig selv som en sælgende klub.
- Det vil være en katastrofe for os at sælge den sportslige ambition om at spille Superligaen efter sommerferien, fordi vi ønsker at sælge ud i januar. Det er noget opvejning af økonomi og sportslige hensigter, siger sportschefen.
Klubben vinker ved årsskiftet farvel til Jeppe Simonsen, vis kontrakt ikke forlænges.
Herunder forholder Casper Daather sig til tre punkter om truppens sammensætning i foråret.
Sønderjyskes opgaver i transfervinduet
1
Spiller topscoreren også i Haderslev i foråret?
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Lirim Qamili har været den helt store profil for Sønderjyske i denne sæson. Han har scoret syv mål og leveret tre assists efter skiftet fra Hvidovre IF i sommer. Det gør ham til Sønderjyskes interne topscorer.
Det har skabt interesse fra andre klubber, men de sønderjyske tilhængere kan bevare roen om at se den nordmakedonske landsholdsspiller i Haderslev i foråret også ifølge sportschefen.
- Det forventer jeg bestemt, at de kan. Vi lavede en aftale med Lirim om, at vi kunne være med til at forløse det potentiale, han viste i Hvidovre, men at vi kunne lægge et nyt lag på, så han kunne udvikle sig som fodboldspiller og som menneske.
- Jeg synes, at vi har set den udvikling, og den kan aflæses helt konkret i både de tal, som Lirim har leveret, og så har han en stor andel af nogle af de point, vi har sat ind på kontoen. Jeg synes, det vil være for tidligt, hvis Lirim skal væk i januar. Det vil jeg være enormt ked af, siger Casper Daather.
2
Arbejder på forlængelse med klubmand
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Denne sæsons førstevalg på højreback Andreas Oggesen har kontraktudløb til sommer, men står det til Casper Daather, fortsætter samarbejdet også på den anden side af sommerferien.
- Vi synes, at Andreas Oggesen har gjort det rigtig godt både på og uden for banen. Vi hentede ham hjem fra Silkeborg som central midtbanespiller, og så har vi i en respektfuld dialog udviklet ham til at være en dygtig offensiv back. Han har virkelig været god i efteråret baseret på de tal, han har leveret. Så vi håber på at lave en aftale med Andreas, om at han skal tage en tørn mere i Sønderjyske, siger sportschefen.
Andreas Oggesen har spillet i Sønderjyske af to omgange. Han vendte retur til Sønderjylland i 2023 fra Silkeborg og har spillet 110 kampe i alt for Sønderjyske.
Klubben forlængede i sommer også kontrakterne med blandt andre Kristall Ingason, Sefer Emini og Maxime Soulas. Kontinuitet er også et nøgleord i Sønderjyskes sammensætning af truppen ifølge sportschefen.
- Vi er ved at bygge et nyt fundament, som Sønderjyske Fodbold skal stå på. Der er det rigtig vigtigt, at de folk, som har været med i genrejsningen, også er med i projektet fremadrettet, siger Casper Daather og fortsætter.
- Det er ikke sådan, at når man er inde i folden, så er man sikret de næste ti år. Vi har valgt at tilbyde forlængelser til de folk, som vi mener kan bringe noget til projektet og være med til at tage det næste skridt, siger han.
3
Tyndt besat i midterforsvaret ved skader
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Maxime Soulas og Daniel Gretarsson har været det faste makkerpar i midterforsvaret denne sæson.
Sidstnævnte har været ramt af skader flere gange i sæsonen, og når det er sket, er han blevet erstattet af Tobias Sommer eller Rasmus Vinderslev, vis foretrukne positioner er på den defensive midtbane.
Derfor vil det være nærliggende at tro, at Sønderjyske kigger på bredde til den position. Det gør de ikke nødvendigvis.
- Jeg synes faktisk ikke, at vi trænger til bredde. Hvis vi trænger til noget, så trænger vi til topniveau. Nogen som kan gøre en forskel, som har en lille smule erfaring og som har prøvet at spille med, hvor det er lidt spændende, og hvor det gør lidt ondt. Vi går et forår i møde, som bliver spændende, aggressivt og sæsondefinerende, siger han.
Casper Daather ønsker ikke at svare på, hvilke positioner de kigger efter forstærkninger på. Er der tale om muligheden for at hente topniveau ind, er positionen underordnet, fortæller han.
Naboerne til Flyvestation Skrydstrup har tømt kassen for de penge, som politikerne har afsat til støjkompensation.
Det kommer til at koste væsentlig flere millioner kroner at give naboerne til de nye F-35 kampfly i Skrydstrup støjkompensation.
En ny opgørelse fra Forsvarets Ejendomsstyrelsen viser, at der frem til midten af november 2024 er blevet udbetalt 315,5 millioner kroner i kompensation til de naboer, der bor nærmest på flyvestationen.
Men ifølge den aftale der blev lavet i Folketinget i november 2019, er der kun afsat 250 millioner kroner til en F-35 kompensationsordning.
De penge skal findes
Det dur ikke, mener Peter Kofod, der er Dansk Folkepartis finansordfører. Han mener, at hvis der er brug for flere penge, så skal de også findes.
- Jeg synes, vi skal tage en snak med regeringen om, hvordan vi får fyldt penge i, så der er nok til dem, der skal have, siger Peter Kofod.
F-35 støjkompensationsordningen har foreløbigt behandlet 1.374 ansøgninger om kompensation.
61 borgere har ønsket at få deres ejendom opkøbt af staten, fordi de bor i den røde zone tæt på flyvestationen. De resterende borgere har søgt om en kontant kompensation eller penge til dækning af udgifter til støjisolering.
Mange afventer
Selvom den pulje, der er afsat til støjkompensation for længst er overskredet, har knap hver fjerde nabo til Flyvestation Skrydstrup endnu ikke taget stilling til, om de vil opkøbes af staten eller have penge som kompensation.
Derfor er der også behov for at få styr på, at der er penge nok, mener Peter Kofod.
- Vi er glade for, at forsvaret og flyvevåbnet er tilstede i Sønderjylland. Men det er klart, at det koster noget for de mennesker, der skal bo op ad det og som oplever gener i forbindelse med det, siger Peter Kofod.
De borgere, der bor i henholdsvis gul og rød zone, skal senest 30. juni 2030 beslutte sig for, hvad de vælger at gøre. Bor de i rød zone, kan de blive opkøbt af staten. Bor de i gul zone, kan de få et kontant beløb eller økonomisk hjælp til støjisolering.
Fredag ankom fire nye F-35 kampfly til Skrydstrup. Samlet er det planen, at der skal være 21 F-35 fly på flyvestationen.
TV SYD har i dag forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men det har desværre ikke været muligt.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.