70-årig fundet: Overnattede i et skur efter han kom væk fra vennerne

Den 70-årige mand, som forsvandt fredag aften på strækningen mellem Hodde Kro og Tistrup i Vestjylland, er lørdag morgen fundet. Han valgte at overnatte i et skur, da han mistede orienteringen i nattens mulm og mørke.

Lørdag morgen er den forsvundne 70-årige mand dukket op igen.

Han var fredag aften under en gåtur mellem Hodde Kro og Tistrup sakket bagud og kommet væk fra sine venner, og han mistede derefter orienteringen i mørket.

quote

Da han hverken er lokalt kendt, eller havde en mobiltelefon på sig, valgte han at søge ly for natten i et skur og  gå tilbage til sine venner, da det blev lyst.

Ivan Gohr Jensen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Da han hverken er lokalt kendt eller havde en mobiltelefon på sig, valgte han at søge ly for natten i et skur og  gå tilbage til sine venner, da det blev lyst,  fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ivan Gohr Jensen til TV SYD.

Efter at vennerne havde slået alarm til politiet fredag aften ved 22-tiden, var både helikopter og hundepatruljer ude at lede efter den forsvundne 70-årige. Politiet skulle til at genoptage eftersøgningen lørdag morgen, da han selv dukkede op.

- Manden kom heldigvis selv tilbage til sine venner, han har det fint og er i god behold, fortæller vagtchefen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.