Oksbøl Garnison arrangerer Åben Hede for at vise og demonstrere Hærens materiel og køretøjer – herunder både historiske samlinger og nutidens materiel og våben.
Åben Hede er en mangeårig tradition, hvor man åbner dørene for naboer og offentligheden i øvrigt og giver alle en mulighed for at opleve og få forståelse for de støjende aktiviteter, der gennemføres i Oksbøl Øvelsesterræn omkring 250 dage om året.
Publikumsinteressen har været stadig stigende de seneste år. Hæren venter selv, at op mod 25.000 tilskuere møder op i øvelsesterrænet for at få en på opleveren.
Endelig er Åben Hede et arrangement, hvor Hærens museumsorganisationer får mulighed for at vise, køre og skyde med Hærens historiske køretøjer og kampvogne.
Åben Hede: