Ansatte skiftes til at gå på arbejde - grøn plastvirksomhed kræver politisk handling

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Virksomheden RC Plast i Varde, der genanvender plast fra industrien, er så presset af stigende energipriser og faldende efterspørgsel, at medarbejderne er sat på arbejdsfordeling. Nu kræver de politisk handling.

På en almindelig tirsdag i oktober har plastgenanvendelsesvirksomheden RC Plast i Varde 25 ansatte på arbejde til at omdanne plast fra industrien til genbrugeligt granulat.

Men denne oktober-tirsdag er langt fra normal. Krisen i Europa har sat en brat stopper for efterspørgslen fra kunderne - men også stigende udgifter til el sænker produktionen, lyder det fra direktør i RC Plast Helle Vingolf

- Hvor vi i august 2021 brugte 300.000 kroner på energi, vil vi i år have en regning for august måned på 1,8 millioner, siger hun. 

Resultatet er, at virksomheden må sætte sin produktion til et minimum, og det går i høj grad ud over de ansatte. 

De er nemlig kommet på arbejdsfordeling, hvor de må skiftes til at gå på arbejde. I den tid, der ikke er arbejde til dem, skal de så leve af dagpenge fra fagforeningen. 

- Det er vi selvfølgelig kede af, og vores ansatte er også kede af det, for det betyder jo, at de ikke har det samme rådighedsbeløb i de uger, hvor de er på fagforening i stedet for at få løn fra os, siger Helle Vingolf. 

Adskillelse af el- og gaspriser

Ingen ved med sikkerhed, hvor længe RC Plast kan holde hjulene kørende med det nuværende antal ansatte, men indtil videre hænger virksomheden i. 

- Vi har heldigvis nogle ejere i ryggen, der er meget indstillet på, at den her grønne omstilling, som vi er indbegrebet af, er fremtiden, siger Helle Vingolf. 

Men ikke desto mindre, så er stemningen trykket på fabrikken i Varde, og derfor kræver virksomheden nu politisk handling. De vil eksempelvis have el- og gaspriserne adskilt. 

- Alle er enige om, at hvis man tog det træk, så ville elprisen falde, konkluderer RC Plasts direktør Helle Vingolf. 

Mindre snak mere handling

Valgkampen er godt i gang, og det er ingen hemmelighed, at energipriser er et af de helt store emner, men også grøn omstilling er i top på dagsordenen, og derfor vil politikerne også hellere end gerne se på, hvordan de kan hjælpe virksomheder som RC Plast. 

- Et eller andet skal vi gøre, og vi håber på, at vi efter et valg kan sætte os ned, hvor der ikke er nogen hellige køer, siger Steen Holm Iversen (K), der er lokal folketingskandidat fra Varde, og fortsætter: 

- Der er noget, der er bundet op på EU, men der er i den grad også noget, vi kan gøre nationalt, og i den forbindelse må der ikke være en afgift eller tarif, der er hellig. 

Hos RC Plast er man træt af, at der i andre europæiske lande bliver lavet hjælpepakker, der forvrider konkurrencevilkårene. 

Men det betyder ifølge Anders Kronborg (S), der er lokal folketingskandidat fra Esbjerg, ikke, at folketinget bare skal skynde sig med at få lavet hjælpepakker. 

- Jeg tror, netop fordi vi har valgkamp, at vi skal passe på, at vi ikke kommer til at overbyde hinanden, fordi det her er en meget alvorlig krise, hvor inflationen er på sit højeste siden 1980'erne, og derfor kan vi ikke bare love, at vi kommer til at redde alle, siger han. 

Dog understreger han også, at de er villige til at kigge på, hvilke håndtag der kan skrues på for at sikre, at de virksomheder, der hjælper til den grønne omstilling som eksempelvis RC Plast, ikke knækker halsen. 

Men på trods af de velvillige ord fra både Socialdemokratiet og Konservative vil Helle Vingolf se reel handling. 

- Jeg håber, der kommer aktion bag ordene, fordi vi bløder lige nu, rigtig mange af vores kolleger i branchen bløder lige nu, og vores kunder bløder. Jeg hører politikerne snakker, men der er meget lidt aktion, og jeg håber debatten kan få tingene til at ske hurtigere, siger hun.

Breaking

Royal Run 2025 kommer til Ribe

Royal Run kommer til Ribe 2. pinsedag, den 9. juni, 2025. Foto: Matthew James/Royal Run
Udgivet

Ribe er netop blevet offentliggjort som den allerførste værtsby ud af fem til Royal Run næste år.

Når kong Frederik skyder den syvende udgave af Royal Run i gang 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2025, bliver det for første gang nogensinde med Ribe som vært.

- Det er med stor stolthed, at vi byder Royal Run velkommen til Ribe, hvor historiens vingesus forhåbentlig giver deltagerne medvind på turen gennem den gamle kongeby, lyder det fra Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Danmarks ældste by, Ribe, er én ud af fire debutanter ved næste års Royal Run. De kommende dage afsløres det, hvem der yderligere bliver værter for det populære motionsevent.

- Royal Run har etableret sig som en tradition, der rykker rundt i landet og spreder fest og bevægelse. Derfor har vi også set frem til i dag og resten af ugen at kunne løfte sløret for alle fem værtsbyer for 2025, siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe.

Royal Run er et uformelt løb, hvor man kan løbe tre distancer på one mile (1,609 km), 5 eller 10 km.

Salg af startnumre vil forventeligt ske i løbet af november måned.

Det er anden gang, at Esbjerg Kommune lægger gader til løbet, for i 2018 var Esbjerg vært. Dengang var det daværende kronprins og nuværende kong Frederik, der løb one mile i byen.

Royal Run-værtsbyer i Syd- og Sønderjylland

2018: Esbjerg

2021: Sønderborg

2022: Kolding

2023: Aabenraa

2024: Fredericia

2025: Ribe

Opfinder bag bølgeprojekt giver sig selv en deadline

Tommy Larsen sad en november aften for 16 år siden i sin båd og manglede strøm. Pludselig slog det ham, at strømmen var lige udenfor i bølgerne, der klukkede mod bådens skrog. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD
M
Udgivet

Weptos har i 17 år arbejdet på et bølgeanlæg, der kan producere billige og store mængder strøm. Projektet er tæt på mål, men stifteren risikerer at måtte give op.

Tommy Larsen, stifter og ejer af Weptos A/S, har brugt 17 år på at udtænke og skabe et bølgebryderanlæg, der ved hjælp af bølgernes kraft skaber strøm.

Omkring 75 millioner kroner er kastet i projektet, der ifølge stifteren er tæt på være færdigt.

Der mangler dog 100 millioner kroner til de sidste beregninger og få produceret de sidste elementer, men de er svære at skaffe.

Tommy Larsen står med en model af rotoren, som skal udvikles til at blive fire meter høj. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD

Så svære at den ellers stålsatte stifter sætter en deadline for, hvornår hjertebarnet må skrinlægges, hvis ikke investorer træder til.

- Hvis ikke vi får flere fondsmidler før medio 2026, så må vi dreje nøglen om. Det er en umulig tanke for mig, men sådan er det, siger Tommy Larsen.

Umulig fordi at Weptos har beregninger og dokumentation, som beviser, at projektet er gangbart og producerer billigere strøm end vindenergi.

I september ventes produktionen af to rotorer at blive sat i værk. Det er de gule dele, som absorberer energien fra bølgerne.

Foto: Weptos A/S

Et fuldt anlæg rummer 24 rotorer. De første to, som ventes færdige ved årsskiftet, vil man placere i Fredericia Havn, så investorer kan få syn for sagen.

- Derudover mangler vi at lave anlæggets stativ og struktur, hvorpå generatoren sidder. Den er let at lave, men det har store startomkostninger. Det mangler vi at få råd til, forklarer Tommy Larsen.

Hvis der kommer en fra Kina og byder, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke svare på, om jeg vil sige ja, for jeg vil være i syv sind i sådan en situation

Tommy Larsen

Af de 75 millioner kroner, der er ude at svømme, kommer 12 fra Energistyrelsens EUDP-midler.

Derfor vil Tommy Larsen meget gerne give Danmark tilbage ved at holde virksomheden i hjemlandet. Men den plan kan han blive tvunget fra.

Udlandet trækker

Grøn omstilling og energiproduktion er ikke kun et tema i Danmark. Det kan mærkes i Weptos' indbakke.

- Jeg får ugentligt forespørgsler fra eksempelvis Mexico, Indonesien og Sydafrika, hvor virksomheder vil lave projekter med os. Men når de hører, at vi mangler 100 millioner kroner for at kunne levere, så skifter tingene gear, fordi de troede, vi allerede kunne levere, forklarer stifteren.

Det bølgeenergianlæg han har udviklet, fylder det halve af en vindmøllepark i forhold til, hvor meget energi, det kan levere. Her er Weptos testmodel i Lillebælt. Video: Weptos A/S

Da Weptos er meget tæt på at kunne igangsætte produktionen, frustrerer det i endnu højere grad Tommy, at danske investorer knapt vil lytte til projektet.

Derfor kan det ske, at Weptos svømmer ud på åbent hav.

- Hvis der kommer en fra Kina og byder, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke svare på, om jeg vil sige ja, for jeg vil være i syv sind i sådan en situation, lyder det.

Illustration af fuldt anlæg. Foto: Weptos A/S
Illustration af en rotor. Foto: Weptos A/S
Eksempel på bølgepark. Weptos ser særligt muligheder i at placere bølgeanlæggene, hvor der allerede er etableret vindmølleparker. Foto: Weptos A/S

I USA diskuteres lige nu et forslag om at bruge én milliard dollar på at gøre bølgeenergi til en hovedkilde for strømproduktion. Skulle det ske, kalder Tommy Larsen det en potentiel nødvendighed at søge mod det amerikanske.

- Berettiget skepsis blandt investorer

Med en idé, som i Weptos' egen optik er skudsikker, hvorfor hopper ingen investorer så på?

Spørger man Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, er forklaringen todelt.

- Det skyldes, at bølgekraft stadig afprøver en masse koncepter, der ikke er lykkedes. Så det giver en berettiget skepsis fra investorernes side, lyder den ene del.

Derudover findes to etablerede og i forvejen billige strømkilder i vindmøller og solceller, som bølgeenergi skal bevise sig over for. Særligt på produktionsmæssigt niveau.

- Det er mekanisk vanskeligt at lave noget, der kan stå imod de havets kræfter. Det har tidligere vist sig at kræve store mængder materialer. Kan de mindskes og dermed sænke etableringsomkostningerne, er det den rigtige vej at gå, forklarer Brian Vad Mathiesen.

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, at der bliver brug for at have en nødgenerator i almindelige hjem. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Weptos har formået at reducere vægten af anlægget til under halvdelen af dets oprindelige vægt. Samtidig arbejdes der på at gøre anlæggenes materialer genanvendelige.

Med de fremskridt, er der optimisme omkring, at 2026 ikke bliver året, hvor Weptos støder på grund.

- Jeg har bestemt tro på, at vi får de 100 millioner. Men jeg er også meget utålmodig, fordi vi har været så tæt på målet i så mange år, afslutter Tommy Larsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com