Beboere demonstrerer for cykelsti ved farlig vej

Beboerne i Outrup i Varde har længe efterspurgt en cykelsti ved Debelvej, der er en særligt trafikeret vej i området. Fredag demonstrerede de.

En demonstration fandt sted i byen Outrup ved Varde i dag. Dog en fredelig en af slagsen.

Borgerne har nemlig i lang tid efterspurgt en cykelsti ved en særlig strækning i byen, Debelvej.

quote

I de tidspunkter, hvor der kører mange biler her, så er der ikke mange børn og voksne, der tør cykle på vejen. Den er meget snoet, og folk kører stærkt her.

Laurids Knudsen, beboer, Debelvej, Outrup

Vejen af meget trafikeret i myldretiden, og det er ikke kun lokaltrafik, der fylder den trængte vej. Hvis man kommer sydfra og skal mod steder i nærheden af byen, så er de fleste GPS’er nemlig programmeret til at lede bilisterne via Debelvej. Hvis man kommer fra vest og skal til Legoland, bliver man ligeledes dirigeret over Debelvej.

- I de tidspunkter, hvor der kører mange biler her, så er der ikke mange børn og voksne, der tør cykle på vejen. Den er meget snoet, og folk kører stærkt her. fortæller Laurids Knudsen, beboer, Debelvej, Outrup.

Det koster cirka en million kroner at bygge én kilometer cykelsti. Beboerne vil gerne have fire kilometer, men dertil kommer ekstra udgifter, da både en å og en jernbane skal passeres på strækningen.

quote

Det er en meget kringlet vej uden meget plads til cyklerne, så selvfølgelig gør det indtryk på mig.

Connie Høj, (V), næstformand, Plan og Teknik, Varde Kommune

Demonstrationen, eller nærmere arrangementet, fik også besøg af politikere fra byrådet i Varde – og de fik et indtryk med på vejen.

- Det er en meget kringlet vej uden meget plads til cyklerne, så selvfølgelig gør det indtryk på mig, siger Connie Høj, (V), næstformand, Plan og Teknik, Varde Kommune.

Conne Høj oplyser desuden, at beboernes sag står stærkt, men tilføjer, at intet kan loves endnu.