Brandbil stjålet i Ølgod

De ansatte på brandstationen i Ølgod mødte i morges ind til noget af en overraskelse. En af deres brandbiler var væk.

I ly af natten har en eller flere ukendte gerningsmænd sneget sig ind på stationen og stjålet en brandbil der stod i garagen på stationen. Tyveriet blev opdaget, da personalet mødte på arbejde lørdag formiddag.

Tyven har fundet nøglen til brandbilen på stationen og dermed startet bilen og kørt fra stationen.

Der er ingen videoovervågning af episoden, men trods det er politiet fortrøstningsfulde hvad angår en opklaring.

Jeg har en meget god fornemmelse med hensyn til, om vi finder brandbilen, siger Ole Aamann, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands politi til Ritzau.

Brandbillen har registreringsnummer TD 25 103

Fra Facebook

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.