Cecilie røg hash som 10-årig

For de fleste 10-årige er hash og stoffer noget, som er meget langt væk fra hverdagen. Men det var det ikke for Cecilie.

Cecilie er som mange andre i hendes alder. Hun læser Harry Potter. Hun har faktisk læst hele serien på dansk, og nu er hun gået i gang med at læse dem på engelsk.

Men hun adskiller sig fra de fleste andre piger på hendes alder.

quote

Første gang jeg røg hash, da var jeg 10 år gammel. 

Cecilie, beboer, Hjulsøgaard

- Første gang jeg røg hash, da var jeg 10 år gammel, fortæller Cecilie.

I dag er Cecilie 16 år gammel og bor på Hjulsøgaard ved Varde. Det er et opholdssted, der forsøger at få unge ud af deres misbrug.

Men det er en hård kamp for Cecilie, for bagagen er tung.

- Ved at prøve at ryge den ene gang, fandt jeg ud af, at man bliver glad af det her. Hmm, jeg glemmer, hvordan det føles at være pissealene, fortæller Cecilie i en følelsesladet tone.

Fra hash til MDMA
Men den ene gang Cecilie oplevede den lykkefølelse, blev ikke den sidste. For misbruget greb om sig.

- Da jeg blev 12 år, begyndte jeg at drikke rigtig meget alkohol. Hmm, og så da jeg blev 13, da begyndte jeg at drikke MDMA. Det var krystaller, som man skulle knuse, så man kunne sniffe det igennem næsen, siger Cecilie.

 I en ung alder blev Cecilie stofmisbruger. En virkelighed, som de fleste forældre knapt kan forestille sig. Men det blev en realitet for Cecilies forældre.

Den unge pige blev advaret af sin mor og sine venner, men hun blev nede i det sorte hul.

Da Cecilies mor så det her billede, opdagede hun, at hendes datter skar i sig selv. 
Da Cecilies mor så det her billede, opdagede hun, at hendes datter skar i sig selv. 

- Det her billede, det blev taget den 27. februar 2015, og det var den måde, min mor fandt ud af, at jeg skar i mig på – og der var jeg 13 år gammel, siger hun.

Når tårerne ikke triller
Cecilie skar i sig selv i ren desperation. Livet var ikke let for hende, og selvom de fleste vil græde, når dagene er hårde at komme igennem. Så kunne Cecilie ikke trille en tåre.

quote

Fra jeg var 10 til jeg var 14, græd jeg ikke. Jeg prøvede, at putte tigerbalsam under mine øjne bare for at få nogle tårer frem.

Cecilie, beboer, Hjulsøgaard

- Fra jeg var 10 til jeg var 14, græd jeg ikke. Jeg prøvede virkelig, fordi jeg havde det sådan, at hvis jeg græd, så ville jeg måske ikke være så ked af det mere. Så jeg prøvede, at putte tigerbalsam under mine øjne bare for at få nogle tårer frem, siger hun.

Hun fik lykkepiller, men ingen lykke. Og virkeligheden ramte hårdt til en havefest, da hun var 14 år.

- Lige pludseligt ligger jeg på græsplænen og kan ikke bevæge mig. Jeg kan ikke mærke noget som helst. Overhovedet, fortæller Cecilie.

Og det var da, det gik op for hende, at hun måtte væk fra Odense og til Hjulsøgaard.

I snart to år har hun fået omsorg, samtaler og har været sammen med heste med bløde muler.

- Jeg har lært at mærke mine følelser og åbne op for dem. I stedet for at gemme dem med stoffer, siger hun.

Og det er netop Cecilies opfordring til omverdenen.