En 70-årig rask og rørig mand forsvandt ud i det blå

En 70-årig mand deltog torsdag i et selskab på Hodde Kro i Vestjylland. Under en gåtur mod Tistrup forsvinder manden, og siden har ingen set ham.

Den 70-årige deltog i et selskab  fredag aften på Hodde Kro, som ligger mellem Varde og Grindsted.

På et tidspunkt går alle en tur mod Tistrup via Letbæk Mølle, og under turen opdager de andre deltagere i selskabet, at manden er forsvundet og kan ikke finde ham. Politiet får en anmeldelse klokken 22.05 om, at manden er forsvundet. Siden har de ledt efter ham.

- Vi har ledt i mange timer - både med hunde, og der har også været en helikopter i luften for at lede efter den 70-årige, som os bekendt er sund og rask og ikke dement, siger vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Politiet vil meget gerne høre fra folk, der eventuelt har set noget. Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

OPDATERING: Manden er i god behold, han overnattede i et skur og vendte tilbage til sine venner lørdag morgen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.