Flere bliver 100 år - en af dem er Inga Hansen

Der er fest på plejehjemmet i Tistrup. Inga Hansen fejrer nemlig sin 100 års fødselsdag, og selvom det er sjældent, at blive så gammel, så er det blevet mere almindeligt.

Der var engang, hvor det næsten var en sensation, når kongen eller dronningen måtte sende et brev i anledning af, at en borgerger fyldte 100 år.

Nu om dage, må majestæten stadig oftere fatte fylde fyldepnenne.

I TV Syds sendeområde var der for 10 år siden 109 borgere med 100 eller flere lys i lagkagen.

quote

Hun elsker sine cerutter. Det er livet for min mor, lige i øjeblikket. Men hun bliver plejet rigtigt godt. Og hun har det godt

Anette Lafrenz, datter til 100-årig, Rudersdal

Den 1. april i år var det tal steget til 144 borgere. Der er ikke så meget ligestilling i den her statistik. Kun 20 af dem er mænd, mens 124 er kvinder.

I Varde, der i øvrigt er den kommune i vores område, hvor den forventede middellevetid er højest, der bor Inga Katrine Hansen, og hun har netop rundet de 100 år. 

Der er fest på plejehjemmet i Tistrup. Inga Hansen har fejret fødselsdag mange gange før. Men denne gang er noget særligt. 

- Min mor fylder 100 år i dag. Og hun er meget svært dement. Men vi har valgt at fejre hende i dag. For vi synes, det er en stor dag, fortæller hendes datter Anette Lafrenz.

Familien er samlet til kage, sang og gaver. Udover gæsterne er der især én ting, som optager fødselaren.

- Hun elsker sine cerutter. Det er livet for min mor, lige i øjeblikket. Men hun bliver plejet rigtigt godt. Og hun har det godt, siger Anette Lafrenz.