Galleri: Røg og gnister til Tractor Pulling

1.696 tilskuere overværede den første Tractor Pulling på Varde Motor Arena i Outrup, der blev ramt af vand fra oven.

40 millimeter regn kunne ikke stoppe vilde drøn, ild og røg fra de kraftfulde og specielle maskiner. Lederen af Region Varde Elitesport er dog sikker på, at regnen skræmte nogle tilskuere væk.

- Det så surt ud, men alle kæmpede videre. Både officials og udstillere hjalp til, og så kom gevinsten. Først solen og så kom hele banen op at køre, siger Lederen af Region Varde Elitesport, Bent Juul Larsen, i en pressemeddelelse.

De store mængder regn betød at åbningen måtte udsættes, men selve stævnet blev afviklet nogenlunde efter tidsplanen.