Hjælp politiet: 71-årig kvinde forsvundet

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp til at finde den 71-årige Ellen Margit Olsen, som forsvandt fra sit sommerhus fredag eftermiddag.

Hun er sidst set cykle fra sit sommerhus på Lyngvej i Grærup ved Oksbøl vest for Varde klokken 15.30 fredag eftermiddag.

Kvinden er fra Horsens og betegnes som lettere dement.

Politiet har patruljer ude i området for at finde kvinden, men der er endnu ingen oplysninger om, hvor hun kan befinde sig.

Hvis du ved noget om Ellen Margit Olsens færden, vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre fra dig. De kan kontaktes på telefon 114.

 

Kendetegn:

-170 cm høj og almindelig af kropsbygning
-Kort, lysebrunt, krøllet hår
-Bærer briller
-Da hun forsvandt, var hun iført en mørkeblå t-shirt, mørkeblå jeans
samt medbragte en rød frakke.
-Cyklede på en mørkegrøn damecykel med kurv foran