TV der bevæger dig

Hvalen er som en skidt medister

Turister valfarter til Blåvandshuk for at se den strandede hval, men den er meget svær at få øje på. Den ligger langt ude i brændingen.

00:26

Ornitolog Henrik Knudsen tror, hvalen ved Blåvand bliver en grim sag at få ind på kysten. Video: Finn Grahndin, TV SYD

Ornitolog Henrik Knudsen tror, hvalen ved Blåvand bliver en grim sag at få ind på kysten. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

1 af 2

- Kan man ikke se den?

Skuffelsen er tydelig for ægteparret, der er kørt til Blåvandshuk for at se den strandede hval. Men det store dyr ligger slet ikke i nærheden af stranden, men 700-800 meter ude i brændingen.

Den er derfor meget svær at få øje på. Kun folk med super-gode kikkerter kan få øje på hvalen, der hele tiden har følgeskab af sultne måger, der hugger og hakker i den.

Parret Inger og Siggi Pfingsten fra Flensborg har sådan en kikkert. De ejer et naturrejsebureau og har derfor udstyret i orden. De lånte den flittigt ud til andre, der ellers ikke kunne se, det de kom for.

Måske er det godt nok at hvalen ikke kommer helt ind på stranden. I hvert fald vurderer Naturstyrelsen umiddelbart, at hvalen er i så dårlig stand, at den ikke er værd at undersøge nærmere. Den får derfor lov til at blive liggende foreløbig.