Hvor er min datter?

En fortvivlet mor fra Varde har svært ved at forstå, hvor hendes 16-årige datter befinder sig. I fem uger har hun ikke hørt fra sin datter, som ellers burde være hos sin plejefamilie i Tønder Kommune.

Intet nyt

Pigens biologiske mor siger til Ekstra Bladet, at Tønder Kommune meldte pigen forsvundet for en uge siden, men hos politiet er der intet nyt.

Mænd på Nettet

Moderen er bekymret for, om datteren nu er sammen med mænd, hun har mødt på nettet.

Catharina Dyrby, som pigen hedder, er omkring 165 centimeter høj. Hun har en bøjle i overmunden, og hun har halvlangt mørkebrunt hår.