Oversigt

Ikonisk fyrtårn forvandles til julelysshow

Der er lagt op til julestemning ved Blåvandshuk Fyr, når det 39 meter høje fyrtårn iføres et tæppe af lys.

I løbet af december forvandles fyrtårnet til et lærred, der fyldes med julens magi. Fyrtårnet bliver lyst op af en animationsfilm, som er produceret af PIXLART.

Animationsshowet løber over tre søndage op til jul.

Program for animationsshowet

Første søndag i advent - 3. december

Anden søndag i advent - 10. december

Tredje søndag i advent - 17. december

Showet vises klokken 16.10, 17.10 og 19.00 alle tre dage.

- Gennem december lyser Blåvandshuk Fyr op som et kulturelt fyrtårn, når det agerer lærred for et magisk animationsshow. Stjerner, glimmer og julehygge indtager de sandede klitter og viser, at det rige kulturliv i den grad lever på den yderste kant af Vestkysten, siger Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune, i en pressemeddelelse. 

Arrangørerne af showet opfordrer publikum til at medbringe deres mobiltelefoner, så man kan bruge lommelygten under lysshowet.