Oversigt

Indstiller karrieren efter 93 landskampe

Efter en stor klubkarriere i udlandet og 93 A-landskampe stopper fodboldspilleren Janni Arnth karrieren med et skotsk mesterskab i sin klub Rangers Women FC.

Efter at have spillet sine første seniorår i Varde blev forsvarsspilleren en stor profil hos Fortuna Hjørring fra 2007 til 2014. Herefter gik turen til den svenske storklub Linköpings FC, engelske Arsenal, italienske Fiorentina og til sidst en sæson i Rangers.

- Jeg var med til at vinde det skotske mesterskab, og det var egentlig det, jeg var der for. Jeg har i noget tid tænkt over, at jeg gerne vil noget andet, og nu glæder jeg mig til, at der skal ske noget andet end at være fodboldspiller, fortæller hun til DR Sporten.