Ingen kom i kirken - så nu lukker den

Der er så få kirkegængere i Lydum kirke, at den lukker fra første januar.

Fra nytår er Lydum kirke blevet nedgraderet til en lejlighedskirke.
Det betyder, at den kun åbnes for dåb, vielser og konfirmationer for sognets menighed, samt for jule- og jagtgudstjenester.

I Lydum er der blandt indbyggerne forståelse for beslutningen.
Der er aldrig blevet aflyst gudstjenester, men menighedsrådet erkender, at der kommer meget få i kirken.