TV der bevæger dig

Ingen strip til soldater i Oksbøl-lejren

Forsvarskommandoen har stoppet et strip-arrangement, der skulle være holdt i Oksbøl-lejren onsdag aften.

Foto: Colourboks

Forsvaret har stoppet arrangement, hvor barmfagre Joan Divine skulle have promoveret støttekalender.
Joan Divine og fire modeller skulle have promoveret en kalender, hvor overskuddet går til foreningen Støtte til Soldater og Pårørende.

Men Forsvarskommandoen stoppede  arrangementet, og firmaet Divine Models må nu finde andre måder at promovere kalenderen på.  Det skriver jv.dk.

Forsvarskommandoen henviser til, at kvinderne fremstilles på en måde, der er i strid med forsvarets personalepolitik. Forsvaret har i årevis arbejdet på at vende en negativ kønskultur, lyder det i begrundelsen fra Forsvarets top, ifølge jv.dk.
 Kalender er med pinuppiger, men i den pænere afdeling. Pigerne er afdækket på de mest intime steder. Joan Divine selv er dog kendt som nøgenmodel og stripper.