TV der bevæger dig

Kalve skal prutte mindre: Nyt klimaprojekt koster 20 millioner

Landmand Kristian Sørensen er med i et projekt, der skal skabe kalve, som spiser mindre, vokser mere – og prutter mindre. Målet er at skabe en klimavenlig slagtekalv.

00:45

Hør, hvordan de nye foderkasser og teknologien fungerer i Kristian Sørensens stald.

Kalvenes indtag er foder bliver dagligt registreret. Foto: Hans Lausten

1 af 2

I en stald i Årre går en flok kalve rundt og aner ikke, at de er en del af tocifret millionprojekt.

Landmand Kristian Sørensen bidrager med sin slagtebesætning af kalve til projektet, hvori kvægbranchen har investeret 20 millioner kroner. Formålet er at sænke metan-udledningen fra produktionen af dansk kalvekød og ved hjælp af en masse indsamlet data skabe en klimavenlig slagtekalv. Det vil i praksis sige at få kalve til at prutte mindre – og dermed nedbringe klimabelastningen fra landbrugets kødproduktion.

- Det er spændende at være med til at forbedre noget, der virkelig er fokus på i øjeblikket. Vi har sat nogle mål som landmand, og vi skal jo gøre, hvad vi kan for at nedbringe CO2-udslippet, siger Kristian Sørensen.

Vi har sat nogle mål som landmænd, og vi skal jo gøre, hvad vi kan for at nedbringe CO2-udslippet.

Kristian Sørensen, landmand, Årre

Det er Landbrug & Fødevarers videns- og innovationshus SEGES som i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet, eksperter fra Danish Crown og kvægavlsforeningen Viking, står projektet, der vil løbe de næste fire år.

- Vi vil undersøge, om der findes gener, der er med til at give et lavere metan-udslip fra slagtekalve. Kvægbruget arbejder på mange fronter på at sænke klimapåvirkningen, og her er måske endnu en knap, vi kan skrue på.  Vi ved det endnu ikke med sikkerhed - det er det, vi nu går i gang med at undersøge - men vi håber meget, at vi finder et positivt svar, siger Trine Barrett, afdelingschef Husdyrinnovation i SEGES.

Fokus på foder, metan og vægt

Gennem projektets fire år lange periode vil de indsamle og registrere foderoptagelse, vækst af de forskellige kalve samt udledning af metan fra mere end 12.000 såkaldte krydsningskalve. Kalve, som har en malkeko som mor og en kødkvægstyr som far.

Kristian Sørensens stald har fået installeret nye, moderne foderkasser i sin stald, der har en teknologi, som kan registrere, hvor meget en specifik kalv spiser. På den måde kan man følge med i, hvor meget en bestemt kalv spiser og i samme periode vokser.

Kristian Sørensen glæder sig over at deltage i projektet, som han håber vil vise nogle brugbare resultater. Foto: Hans Lausten

- Når kalven kommer hen til kassen, så ved vi, hvor meget foder der er. Når den så går ud igen, så kan vi se, hvor meget den har spist. Og det kan vi se hele døgnet rundt. Hver 14. dag bliver de vejet, og det gør de gennem hele forsøget, så vi kan se, hvor meget foder der skal til ved ét kilo tilvækst ved de forskellige dyr, siger Kristian Sørensen.

Senere i forløbet vil det også blive undersøgt, hvor meget kalvene prutter - altså, hvor meget metan de udleder.

- På den her måde kan vi finde ud af i hvilken genetik, der er den højeste foderudnyttelse, og så på den måde har vi dem kortest mulig tid for at lave en bestemt mængde kød. Så det handler i bund og grund om at få den bedste foderudnyttelse, siger Kristian Sørensen.

- Jo mere, at vi får foderforbruget ned, jo mere klimaeffektive er de.

Et projekt for fremtiden

De mange informationer bliver indsamlet og bearbejdet. Hos SEGES har de en klar forventning om, at projektet kan give inspiration til andre projekter, som måske kan være med til at mindske klimaaftrykket fra kødproduktionen yderligere.

- Vi forventer at stå med nogle data, der også kan bruges i andre sammenhænge, og dermed langsomt, men sikkert bringer os i den rigtige retning. Alt tæller for os. Forskningsarbejdet kommer til at ske på en række gårde og ikke i et specielt forsøgsmiljø. Det er vigtigt for os at trække forsøgene ud i virkeligheden – ud til de landmænd, som fremover skal bruge den nye viden i deres produktion, siger Trine Barrett.

Det er vigtigt for os at trække forsøgene ud i virkeligheden – ud til de landmænd, som fremover skal bruge den nye viden i deres produktion.

Trine Barret, afdelingschef, Husdyrinnovation i SEGES

Kalvene i Årre er de første i projektet, men det er planen, at mellem 8-10 danske slagtekalvebesætninger fra rundt om i landet skal registreres og bidrage til dataindsamlingen.

Hos Kristian Sørensen er der også en klar forventning om, at projektet vil give nogle positive og nyttige resultater, der kan være brugbare for fremtidens produktion af dansk kalvekød, og som sænker metan-udslippet i produktionen.

- Jeg forventer helt klart, at vi finder ud af, hvad de forskellige racer kan. Og vi finder ud af, hvilke racer vi skal satse på i fremtiden, siger Kristian Sørensen.