Den 3. november sidste år var en skæbnedag for den lille landsby Horne i Varde Kommune. Den dag var kommunens byråd samlet. På dagsordenen var Hornes skole og børnehave. Antallet af børn de to steder var for andet år i træk under 100 - og det betød, at byrådet nu skulle tage stilling til, om de skulle lukkes.
Den aften i november kunne Hornes borgere ånde lettede op for en stund. Byrådet besluttede, at man ville tage sagen op igen to år senere, så man havde noget tid til at se, om det lykkes for lokale kræfter i Horne at vende udviklingen og få tiltrukket flere børn til skolen og børnehaven.
En af dem, der åndede lettet op, er Anne Mette Bøttcher, der er vokset op i Horne og nu bor der med sin familie.
- Vi er virkelig glade for, at politikerne lyttede til os dengang. Skolen er helt central i vores lokalsamfund, og der udspringer så meget fællesskab og socialt engagement fra den. Det ville være forfærdeligt, hvis de havde lukket den, siger hun.
Selvom antallet af børn i dag er oppe på 102, er bekymringen for skolelukning der stadig - blot tre børn skal falde fra.
Mange hensyn at tage
Grænsen på de 100 børn finder man i skoleforliget "Skoler og dagtilbud til alle", som Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i Varde Kommune blev enige om i 2017.
Og ifølge Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget i Varde Kommune, Holger Grumme Nielsen, så er det et godt forlig, som fungerer langt hen ad vejen:
- Jeg er stadig glad for den skolestruktur, vi fik lavet i 2017. Det giver skolerne noget at forholde sig til, og det mener jeg er godt. De ved, hvornår de har ro på – og det har langt de fleste jo heldigvis. Og så ved vi, hvornår vi skal se på, om der er noget, vi kan gøre for at få flere elever, så skolen ikke kommer under grænsen, siger han.
Heidi Frederiksmose, der har to børn på Horne Skole, har oplevet den frustration, som elevgrænsen kan give.
- For os vil det være katastrofalt, hvis ikke skolen var her, siger hun:
- Vi har valgt Horne og skolen til, fordi vi mener, at det er det rigtige sted for vores børn.
Spørger man Holger Grumme Nielsen, så er det ikke alene skolens funktion for lokalsamfundene, der skal tages højde for, når man vurderer, om en skole skal lukkes eller ej:
- Der er mange hensyn at tage. Selvfølgelig spiller en skole en stor rolle i et lokalsamfund. Men der er også et hensyn til eleverne. For mig er det vigtigst, at eleverne trives og har det godt. Det kan være svært, hvis det er en lille klasse, og man ikke har noget til fælles med sine klassekammerater, siger han.
Skolen er helt central i vores lokalsamfund, og der udspringer så meget fællesskab og socialt engagement fra den.
En investering i tilflyttere
På den anden politiske fløj finder vi Steen Holm Iversen. Som borgmesterkandidat for De Konservative mener han, at man skal overveje, om kommunens skoler kan gøre det endnu bedre, end de gør i dag:
- Vi er nysgerrige på, hvordan vi kan udnytte vores struktur bedre, end vi gør i dag. Vi ved, at cirka en tredjedel af vores elever ikke trives tilfredsstillende, at antallet af børn med behov for særlige indsatser vil stige i fremtiden, at en betydelig del af vores afgangselever ender på passiv forsørgelse og udenfor uddannelse og ikke i job samtidig med, at vi fortsat ikke er i mål med indsatsen overfor ordblindhed, siger han.
Derudover mener han ikke, at lokalsamfundene vil kunne klare sig, hvis skolerne lukkes. Det vil gøre det endnu sværere at lokke tilflyttere til.
- Hvis vi vil trække unge familier til – og det bliver vi nødt til, hvis kommunens økonomi skal hænge sammen i fremtiden – så bliver vi nødt til at have tilbud til dem, der er attraktive. Der spiller skoler og daginstitutioner en stor rolle. Det må vi som byråd investere i, siger Steen Holm Iversen.
