Ketchup-tricktyve varetægtsfængslet

Seks rumænske statsborgere er sigtet for flere tilfælde af tricktyveri i Varde. De er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Seks personer blev fredag sigtet for flere tilfælde af tricktyveri i Varde og misbrug af dankort.

De sprøjter ketucup på folk, og i forvirringen forsøger de at stjæle hæve- og dankort. 

De seks rumænske statsborgere blev fredag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. De sigtede blev varetægtsfængslet i fire uger.

I Varde forsøgte en mand og en kvinde at stjæle et hævekort fra en 91-årig mand. De sprøjtede ketcup på manden, og forsøgte herefter at stjæle kortet - en pige greb dog ind og forhindrede tyveriet. En 78-årig mand fra Varde er også blevet snydt. 

Syd- og Sønderjyllands Politi kan af hensyn til efterforskningen i øjeblikket ikke oplyse yderligere om sagen, skriver politiet i en pressemeddelelse.